Dagslyset som biologisk byggemateriale

Når dagene bliver kortere, og mørket lægger sig over landskabet og bygninger, så er det, man bliver mindet om dagslysets betydning for indtryk af omgivelserne og ens trivsel. Traditionelt har den arkitektoniske tilgang til lys været mest visuelt orienteret: Hvordan former lyset oplevelsen af et rum? Men i dag ligger fokus også på, at dagslyset påvirker mennesket biologisk. For der er sket en eksplosion i forskningsfeltet lys og døgnrytme over de sidste tyve år, siden opdagelsen af ipRGC (intrinsically photosensitive retinal ganglion cells) - en særlig type celle i øjet, som især er følsom overfor det blålige lys, fortæller arkitekt og forsker ved Aalborg Universitet, Nanet Mathiasen, da vi fangede hende under Daylight Awareness Week.

Mathiasen forsker i lys og dagslys og er del af en forskergruppe om universelt design i arkitekturen. Et af de seneste projekter er konceptet: Lysfyldte grønne rum - beregnet til ældre med demens, hvor man kan få positive stimuli fra lys og natur.

Projektet er blevet til i samarbejde med Greve Kommune og Boligselskabet Sjælland, er tegnet af Tegnestuen Vandkunsten og støttet af Villum Fonden. Konceptet for rummet er udviklet i samarbejde med hendes kollegaer Victoria Linn Lygum og Anne Kathrine Frandsen., og var målrettet et demensplejecenter, der dog ikke er blevet realiseret.

Hvad er lyset egentlig?

Selvom mennesket er skabt til at være udenfor i dagslys, opholder vi os her i Norden primært indendørs 90-95 % af den tid, vi er vågne. Men hvis man skal designe arkitekturen med dagslyset, skal man kigge ind i, hvad lys egentlig er, forklarer Mathiasen:

- Lys har to veje ind i hjernen: Èn, der gør det muligt at se – og én, der regulerer kroppen. Det sidste kaldes ‘non-visual effects’. Ifølge professor i neurovidenskab ved Oxford University Russell Forster, der deltog på Daylight symposium 2025, så er de to veje forbundne, og den forbindelse bør i langt højere grad tænkes med, når vi tegner og planlægger bygninger.

- Dagslys er afgørende – ikke blot visuelt, men for hvordan vi fungerer som biologiske væsener. Det lys, som afslører overflader, former og farver, er samtidig regulator for vores indre ur og mentale tilstand, siger Mathiasen.

 

Fra solindfald til trivsel

Dagslysets sundhedsfremmende potentiale er indarbejdet i konceptet for Lysfyldte grønne rum, der er designet som et sanseligt interiør, hvor ekstra meget dagslys lukkes ind ad større åbninger i facaden.

- Vi udviklede konceptet på baggrund af, at familier til demente fortalte, at det på et tidspunkt i demensforløbet blev svært at få den ældre med udenfor. Med svær demens mister man orienteringen i tid og sted. Man kan ikke længere kombinere, f.eks. - at solen står lavt, så nu er det efterår. Men dagslyset, ligesom naturen, kan stadig vække minder og give positive oplevelser – f.eks. om en solskinsdag, når man mærker varmen på huden. Naturen forstår man intuitivt og ligger lagret i en.

Grønne lysfyldte rum. Tune Plejecenter. Visualisering: Vandkunsten

 

Arkitekturens rolle – fra stimulation til samspil

Et greb til at tænke behovet for naturligt lys ind i arkitekturen er at gøre det lettere at komme udenfor ved flere forbindelser til eksteriøret i form af tagterrasser, altaner og let tilgængelige åbninger, ifølge Nanet Mathiasen.

- Men det interessante er også, hvordan vi aktivt kan bruge det naturlige lys til at skabe rum for flere behov. Det handler om en velovervejet variation i lysniveauet, skygge og orientering. Ensartede rum med store glaspartier kan skabe problemer med energi og med overophedning – og for meget lys. Vi mennesker har forskellige behov. Nogle er mere lyssensitive og lysbehovet skifter også i løbet af dagen.

Lyset er ikke et materiale

- Et af de fineste virkemidler i arkitekturen er lyset og det ligger i arkitekters DNA – at kunne skabe et smukt lys i bygningen. Ofte nævner arkitekter, at de betragter lyset som et materiale i arkitekturen, og jeg synes, at det er en fin intention at sidestille lyset med andre bygningskomponenter. Men hvis man vil designe med lyset, må man gå ind i, hvad lyset er. Og lys er ikke et materiale, men stråling - der altid er kontekstbestemt, forklarer Nanet Mathiasen:

- En elektrisk pære eller lyskilde kan både opleves som meget lysende eller meget lidt lysende, alt efter mørk eller lys kontekst. Lyskilden fungerer i tæt samspil med omgivelserne: Rummets farver, materialitet og årstidernes skiften. Det er komplekst. Hvis man tager den universelle designbrille på, bør lysindfaldet tilbyde en række forskellige kvaliteter, og store glasvinduer eller jævnt fordelt kunstlys er ikke altid tilstrækkeligt, mener Mathiasen.

I stedet anbefaler hun rum med en variation af lyszoner: Nogle med høj lysintensitet, andre med dæmpet belysning og mulighed for tilbagetrækning. Måske ved brug af serier af vinduer. For netop variationen gør det muligt at imødekomme individuelle sansebehov og give brugeren en oplevelse af valgfrihed og tryghed.

 

Rumlig variation med lyset

Ligesom bygningens konstruktion skal holde, bør man sørge for, at lyset i bygningen er i orden.

- Hvis vi ser nærmere på, hvordan lyset er stråling, så kommer det fra solen og himlen som en stråling i rette linjer. Derfor fordeler lyset sig på en bestemt måde, alt efter udformningen af vinduet, placeringen og størrelsen af vinduet. Som arkitekt kan man på denne måde designe med lysets retning, farvetemperatur, rytme og kontrast, siger hun:

- Men vi har forskellige typer af lys: Sollyset, som bevæger sig i løbet af dagen og har forskellige positioner alt efter tid på dagen og årstid. Det giver det her meget direkte, præcise lys med en skarp skyggetegning. Det er en enkel geometri.

- Så har vi også himmellyset, der kommer ind i rummet som et diffust lys fra hele den lysende flade. Himmellyset er en ekstremt effektiv lyskilde, men er jo helt anderledes i måden, det belyser rummet på, da det kommer fra alle sider på samme tid og har ikke den tidslighed, som sollyset har.

- Hvor solen er en punktformet lyskilde, har du himlen som en fladeformet lyskilde. Det giver en helt anden karakter af lyset, som man skal arbejde i forhold til. I Norden er himmellyset vores vigtigste lyskilde, hvor det bløde, diffuse og jævne lys kommer ind med en blødhed, som sollyset ikke gør. Det betyder, at man skal designe i forhold til begge typer af lys. Sollyset er det, man oftest fokuserer på, da det er enkelt at forestille sig. Men himmelens lys, der lægger sig ind i hele rummet, skal lige så vel tænkes ind i bygningens udformning, især da himmellyset er den mest konstante lyskilde og bidrager til rummets generelle lysniveau.

Savner et lysansvar

Nanet Mathiasen savner en diskussion om lysets kvalitative egenskaber. Oftest diskuteres lyset alene i forhold til krav til energiforhold, hvorunder lys blot er varme.

- Energikrav er vigtigt i forhold til bygge mere bæredygtigt, men skubber de visuelle forhold, som jeg taler om her, i baggrunden. Man må ikke glemme, at det brugeren mærker i en bygning, er det visuelle indemiljø - hvordan opleves rummet, hvordan trives man i bygningen. Når det fungerer, bemærkes det måske ikke – men når det ikke gør, forstyrrer det alt og har stor betydning i forhold til, hvordan vi trives i bygningen. Dagslys er en essentiel faktor for menneskelig trivsel. Det er et ansvar, ikke et tilfældigt biprodukt af facadeudformningen, slutter forskeren.


Læs flere artikler om at skabe et bygningsdesign for større ligeværdighed og et godt indeklima