Tænk dagslyset ind i arkitekturen fra start

Der er varslet en regulering af Bygningsreglementet i 2023 og herunder revisioner omkring dagslys, fortæller Maria Gaardsted Kamper, der underviser og er forsker på VIA University College:

 

- I arkitekturen er lys helt essentielt at tænke ind tidligt, fordi hvis ikke vi har styr på dagslyset, når bygningen først står der, så kan vi ikke gøre noget ved det, siger Maria Gaardsted Kamper.

 

På VIA forsker hun i dagslys som projektleder af ’Dagslys i det bebyggede miljø’. Et udviklingsprojekt, støttet af Realdania, i samarbejde med Arkitema, MOE og Dansk Center for Lys. Med de tættere bebyggede miljøer i de store byer bliver dagslysadgangen udfordret især i etagebyggerier. Vi talte med hende om krav, beregningsmetoder og kommende normer.

 

Dagslysforhold har hun beskæftiget med i over 20 år, først hos Esbensen Rådgivende Ingeniører med lyssimuleringer i bygninger. Derefter som underviser på Arkitektskolen Aarhus og siden 2015 på VIA University College.

 

- Lys er utroligt spændende, fordi det er et krydsfelt, hvor arkitekten møder ingeniøren. Æstetikken møder teknikken. Det subjektive møder det objektive, fortæller hun.

 

Hvorfor er dagslys vigtigt?

- Vi har en døgnrytme, som dagslyset er en del af, hvor det er med til at fremme vigtige hormonstoffer. Serotonin som skaber lykkefølelse og er med til at afværge depression, som vi ser meget af i dag. Og melatonin, som styrer vores søvn.

Hvis ikke vi får nok dagslys, påvirker det nattesøvnen, og får vi ikke nok søvn, kan vi få en masse følgesygdomme.

 

- Vi opholder os 90% af tiden indendørs, og derfor er det vigtigt, at de bygninger, vi opholder os i, kan sikre, at vi får nok dagslys, siger Maria Gaardsted Kamper: 

 

- Når man tegner en bygning, er det selvfølgelig vigtigt, hvor vinduerne bliver placeret i rummet og formen. Men når man så vælger typen af vinduer, kunne det godt være, at vi burde have forskellige vinduer i forskellige orienteringer og på forskellige etager. Især i etageboliger i tæt bebyggede byområder.

 

- Dagslys er også en vigtig parameter, når man taler sundhedsvæsen, hvor mennesker er sengeliggende og faktisk ikke kan komme ud, eller folk der er bevægelseshæmmede.

 

- Det er vigtigt, at bygherren har en dygtig bygherrerådgiver og får lavet et byggeprogram, hvor man får udspecificeret, at her er der helt særligt ønske til dagslys i nogle specielle rum.

 

 

På Frederiksbjerg skole i Aarhus er der arbejdet med lyssætningen af den kunstige belysning, som resulterede i en reduktion af støjniveauet i klasserne. Foto af Hufton + Crow. Arkitekter: Henning Larsen og GPP

Hvilke krav er der til dagslys?

Det, som står i Bygningsreglementet i dag, er minimumskrav, og vi bør overveje, om vi skal lægge os lidt højere, siger Maria Gaardsted Kamper:

 

- I dag er der jo et mindstekrav til dagslys, når du opfører en bygning, og det er både godt og skidt. Det er godt, fordi man sikrer, at der er en standard, som skal overholdes. Problemet er, at det er vanskeligt at overholde standarden, når vi bygger tæt og højt i bymiljøer. Kommunen bliver derfor nødt til at give dispensationer, og vi risikerer nogle mørke boliger. Den udfordring ser vi særligt på i udviklingsprojektet ”Dagslys i det bebyggede miljø”, hvor vi forsøger at koble byplanlægningsprocessen med bygningsprojektering for at sikre bedre dagslys i vores boliger.

 

- Et andet problem er, at det er svært at gå til dagslys som noget generisk, og kravene er ikke præcist tilpasset bygningen eller det enkelte rum.

Hvad er dagslys for en størrelse?

Dagslys er ikke bare et lux-niveau. Det er også kvaliteter, som man ikke kan måle, forklarer Maria Gaardsted Kamper:

 

- Det er også følelsen af at få direkte solskin ind i sit rum, eller det at jeg kan kigge ud af mit vindue. Omvendt kan dagslys også give store kontrastforhold i rum eller en blænding, som er en gene for mig.

 

- Det gode ved  den europæiske fælles standard ’EN 17037 Daylight in Buildings’ er, at den åbner op for, at dagslys kan være flere ting. Vi er nødt til at se på det holistisk og ikke kun læne os op af måling og simulering.

Dokumentation og målbarhed

- Lys kan godt tabe i den sidste ende, fordi man sjældent kan udbedre ringe dagslysforhold, når bygningen er opført. I 2018 fik Bygningsreglementet en tilføjelse - at man udover 10 procent-reglen og dagslysfaktoren også kan anvende 300 lux-metoden. Den læner sig op ad den europæiske standard ’EN 17037 Daylight in Buildings’ og er den metode, som er tættest på virkeligheden, da den er en dynamisk simulering og måler på timerne over et år, siger Maria Gaardsted Kamper:

- De tre metoder, man kan anvende som dokumentation til projekter i dag, giver dog oftest ikke samme resultat. Det er problematisk, da det helst ikke skulle have betydning, om man vælger den ene eller den anden metode.

 

-10 procent-reglen er fortsat den foretrukne i praksis, da den er forholdsvis simpel at anvende. Den anviser, hvor stor en glasmængde en facade har brug for til at sikre gode dagslysforhold. Men glasmængde er slet ikke det samme som dagslyskvalitet.

 

- Den frivillige bæredygtighedsklasse henviser til, at man kun må anvende 300 lux-metoden til dokumentation af dagslysforhold. Hvis du laver DNGB certificering eller Svanemærkning, er 300 lux også forfordelt til forskel for andre metoder. Hvis man derfor kigger ud i fremtiden, peger flere ting på, at 300 lux-metoden er kommet for at blive, siger hun.

 

Tegnestuerne har brug for nye digitale kompetencer

De nye digitale værktøjer til måling af dagslys kan udfordre arkitekttegnestuerne. 300 lux-metoden udføres ofte ved hjælp af et plugin til enten Revit eller Rhino. Her er det godt, hvis man kan programmere en smule, da det kan effektivisere arbejdsprocessen. Metoden giver derfor en efterspørgsel på nye kompetencer hos tegnestuerne, særligt hos de arkitekter, som ser fordelene ved at kunne indarbejde dagslys tidligt i projekteringen, siger Maria Gaardsted Kamper:

 

- Det er ikke helt entydigt, hvem der i sidste ende har ansvaret for dagslyset i en bygning, og det afhænger i høj grad af kontraktformen. Typisk er det arkitekten, som har ansvar for facadedesignet. Men ofte har ingeniøren stået for selve dagslyssimuleringen, og facadedesignet udvikles i et tæt parløb mellem arkitekt og ingeniør.

 

- Det vi ser nu er, at nogle tegnestuer rekrutterer dagslyskompetencer, fordi det er en stor fordel at have ydelsen i eget hus. Man sparer både tid og penge i projekteringen, og man får også mere kontrol over facadedesignet og bygningens arkitektoniske udtryk.

 

Tag ejerskab for dokumentationen

Maria Gaardsted Kamper opfordrer derfor til, at flere arkitekter tager ejerskab for dokumentationen af dagslys og initierer den allerede i skitsefasen. Derved får de redskaber til at begrunde dagslyset, også i forhold til de gældende lovkrav.

 

- Jeg vil anbefale, at man allerede nu sætter sig ind i den europæiske standard, men også sætter sig ind i dokumentationen. Lige nu er den frivillige bæredygtighedsklasse en prøveordning, og vi ved reelt ikke, hvad der kommer til at ske 1. januar 2023.

 

Det er en god idé at holde øje og melde sig til, hvis der kommer arrangementer om det i løbet af året. Eller tage kurser om dagslys, fx på e-platformen Nlited.eu, som er en gratis e-platform på engelsk om dagslys.