Den grønne trepart har brug for en robust skov
250.000 hektar skov skal rejses inden år 2045, imens klimaet ændrer sig hurtigere end træer vokser. Det er en udfordring og de nye skove kan ikke løse alle mål på én gang, ifølge professor Thomas Nord-Larsen.
Med Den grønne trepart skal der plantes træer i Danmark i et omfang, som blev hele Lolland-Falster og Bornholm med dækket af skov, og de nye skove har noget af en opgave foran sig, da de både skal levere på CO2-optag, beskyttelse af de kystnære vandmiljø mod kvælstofudledning, rekreation for befolkningen og et bedre parløb med naturen i form af biodiversitetsbeskyttelse.
Med de 250.000 ha skov, der skal rejses inden 2045, vil vi se en kraftig omkalfatring af det danske landskab, ifølge professor ved Københavns Universitet Thomas Nord-Larsen, der er leder af Sektion for Skov og bioressourcer. Byggeri+Arkitektur talte med forskeren om, hvordan man bedst muligt kan opnå skove og skovsystemer der kan opfylde målene.
- Vi skal finde en balance mellem at udnytte skove som aktive kulstoflagre og til andre ting - som naturhabitater for biodiversitet, dyreliv, drikkevand, produktion og rekreative aktiviteter. Det er ikke sikkert, at vi i et forandret klima kan sikre dette med de nuværende træarter. Vi bliver nødt til at overveje, om skovene skal dyrkes på en anden måde og om det måske skal ske med andre træarter som valnød og ægte kastajne, fortæller Thomas Nord-Larsen.
Man kigger tilbage før sidste istid for at finde en række arter, der ikke er i Danmark i dag som også platantræ, mammuttræ, sumpcypres.
Mulige modstandsdygtige træarter
- Lige nu er vi i fuld gang med forskningsprojekter, der kan gøre os klogere på den rette plan for fremtidens klima-robuste skove. For vi ved, at fremtidens klima kommer til at ændre sig i forhold til nu, og den ændring vil selvfølgelig ske gradvist, men langt hurtigere end nogen træer kan følge med. Klimaet på vej bliver varmere, vådere og vildere, plejer vi at sige. Vådere særligt om vinteren, men også en øget risiko for langstrakte tørkeperioder, som vi allerede har set i 2018 og 2024. De tørre somre og våde vintre minder lidt om det vestlige USA.Forskere på Københavns Universitet har forsket i skovtræernes genetik og har stor viden om træarters og skovdyrkningssystemers forventede modstandsdygtighed overfor de forventede klimaforandringer.
- Men forskningen har ikke været målrettet. Vi er nok lidt der, hvor vi siger: Jo vi ved noget, men det kræver faktisk - og det siger forskere altid - mere data og flere analyser. Men jeg mener det faktisk alvorligt, for vi ved ikke præcis, hvad der skal være strategien for skovrejsningen, siger Thomas Nord-Larsen.
- Eksempelvis er en art som douglasgran fra det nordvestlige USA formentlig tilpasset et klima som det, vi ser komme. Den er allerede i Danmark og kunne gå hen og blive en art, vi rigtig gerne vil gøre brug af. Til gengæld er der ikke tilknyttet særlig meget biodiversitet til den. Så her kommer også valgene ind. Hvad er det for nogle tilbud de her skove skal give?
100 års skovdrift
Med mange og ofte modstridende interesser i de nye skove er det en udfordring at finde den rette balance. Hvis den oprindelige målsætning for Den grønne trepart om klima og sikring af kystnært havmiljø fortsat er central for aftalen, mener Thomas Nord-Larsen, at man bør overveje at dyrke hovedparten af de nye skove med henblik på træproduktion de første 80-100 år.- Vil vi gøre noget godt for klimaet, er det mest effektive at plante træer med en hurtig vækst og derved et stort CO2-optag, som producerer træ til erstatning for mere klimabelastende materialer som eks. stål og beton. Herved opnår man samtidig, at næringsstoffer fjernes fra de tidligere landbrugsjorde med det høstede træ og derved en mindre belastning af det kystnære vandmiljø.
Enhver forsker inden for biodiversitet vil fortælle, at det bedste sted at skabe og sikre mere biodiversitet, er steder, hvor den er i forvejen. Der er altså ikke den store gevinst på den korte bane i at lave biodiversitet i de nye skove, ifølge Thomas Nord-Larsen.
- Derfor kan man godt diskutere, om man alligevel skal lave urørt skovrejsning med en målsætning om biodiversitet. Hvis vi fokuserer kræfterne på biodiversiteten der, hvor den faktisk findes og hvor der er muligheder for at samtænke klimaindsats og biodiversitet, mener professoren:
- På de vådeste landbrugsjorde, hvor træernes trives dårligt og skovproduktion er besværlig samt i områder i umiddelbar tilknytning til anden natur, kan man med fordel lave skovrejsning med fokus på biodiversitet. På dén vis kan man forsøge at balancere forskellige hensyn for at få den største samlede effekt i forhold til trepartens målsætning.
- Den mest effektive målopfyldelse på Den grønne trepart får man, når de nye skove vokser hurtigt og træ fra skovene anvendes som en del af en grøn omstilling af blandt andet vores byggeri. Herved fjernes CO2 fra atmosfæren og næringsstoffer fra de overgødskede landbrugsjorde. Samtidig opbygges et CO2-lager i de mange træprodukter og klimabelastende produkter fortrænges fra samfundet, hvorved den samlede klimabelastning nedbringes. For vi er som samfund nødt til at optimere den biogene produktion og det kan vi blandt andet gøre ved at dyrke skovene effektivt, slutter Thomas Nord-Larsen.
