
Designhotel vil give liv til Gl. Kongevej
Inden længe kan transformationen af kontorbygningen på Gl. Kongevej 74 begynde, som vil omdanne huset til et eksklusivt designhotel og give et løft til området, og er tegnet af arkitektvirksomheden WERK.
Fra Thyborøn til Gl. Kongevej er arkitektvirksomheden WERK i øjeblikket i gang med at tegne designhoteller. På Gl. Kongevej 74 på Frederiksberg er WERK inviteret til at stå for transformationen af en tidligere kontorbygning til et moderne hotel. Projektet er udviklet af ejendomsinvestoren ECE sammen med tegnestuen WERK. Det kommer til at indeholde omkring 210 værelser der er samlet om lækre nye faciliteter som lounge, gårdhave, vinterhaver og på toppen en tagterrasse, der er med til at give Frederiksberg et nye og grønne destinationer.
Lige nu er lokalplanen i høring i byrådet, men startredegørelsen er godkendt for projektet, der ikke kun vil give selve bygningen nyt liv, men også et skub til hele området i starten af Gammel Kongevej, så det kan løftes til samme niveau som resten af Frederiksberg.
Går efter DGNB Guld-certificering
I projektet går man efter en DGNB Guld-certificering, som indebærer at det leverer en høj standard inden for bæredygtighed, som dækker både miljø, økonomi og sociale forhold. I de nye gård- og taghaver får bydelen rekreative grønne byrum. Nikolaj Frølund Thomsen, der er partner hos WERK, er begejstret for at tegnestuen har landet byggeprojektet:
- Vi lever i en tid, der kalder på transformationer, og jeg ser frem til at bringe nyt liv til denne del af Gammel Kongevej og nyt liv i en bygning, der har stået ubrugt hen i mange år. Herudover glæder jeg mig til at være med til at skabe en destination, som gør denne del af Frederiksberg til et endnu bedre sted at besøge, fortæller Nikolaj Frølund Thomsen, partner hos WERK, der også er glad for den konstruktive dialog med Frederiksberg Kommune igennem hele processen.
Andre af WERK’s hotelprojekter er blandt andet designlejlighederbe STAY på Stubkaj i Nordhavn og designhostellet Cityhub på Vesterbrogade i København.
Grønne rum i byen
ECE har udviklet designhotellet i samarbejde med WERK. Desuden indgår Oskar Group, Kullegaard A/S og ABC Rådgivende Ingeniører i projektsamarbejdet. Forventningen er, at byggeriet starter i 2025, så hotellet kan åbne dørene i 2027.
Læs mere om arkitektur der skaber hoteloplevelser