Prisstigninger skaber tvivl om byggeprojekter
Byggeaktiviteten vokser fortsat, og projekter for 122 mia. kr. forventes igangsat i 2026. Men stigende materialepriser og øget usikkerhed får flere bygherrer til at overveje at aflyse projekter.
Den danske byggebranche går ind i 2026 med en fortsat stærk projektpipeline. Værdien af større byggeprojekter over 40 mio. kr., som forventes igangsat i løbet af året, er opgjort til 122 mia. kr. efter første kvartal. Det er en stigning på 7 procent sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.
Det viser det nye Bygherrebarometer fra Hubexo og Bygherreforeningen. Bag de positive væksttal tegner analysen imidlertid et billede af en branche, hvor stigende materialepriser og geopolitisk uro skaber voksende usikkerhed blandt landets bygherrer.
Private investeringer driver væksten
De private bygherrer står fortsat for hovedparten af aktiviteten med projekter for 70,1 mia. kr.
Ifølge senioranalytiker Rasmus Schulian fra Hubexo skyldes væksten især investeringer i kontorbyggeri, hoteller og forsvarsrelaterede anlæg.
– Det er særligt de private bygherrer, som er inde i en positiv udvikling. Boligbyggeriet har haft det stærkeste første kvartal siden 2022, men den resterende pipeline for året er mindre robust. Til gengæld ser vi stigende aktivitet inden for kontorer, hoteller og kasernebyggeri, siger han i en pressemeddelelse.
Hovedstaden trækker byggeaktiviteten
Byggeaktiviteten er fortsat koncentreret øst for Storebælt. Region Hovedstaden står alene for planlagte projekter til en værdi af 57,1 mia. kr., hvilket er 7 mia. kr. mere end på samme tidspunkt sidste år.
Et af de største projekter er anden etape af Varmeplan 2030, hvor Vestforbrænding investerer omkring 6 mia. kr. i udbygning af fjernvarmenettet til cirka 39.000 kunder i hovedstadsområdet.
Samtidig vokser boligpipeline og flere større erhvervsbyggerier er på vej.
Også Region Sjælland, Syddanmark og Nordjylland oplever fremgang. I Region Sjælland er udviklingen dog i høj grad drevet af aktiviteter relateret til Femern-forbindelsen, mens lager-, logistik- og forsvarsbyggerier bidrager væsentligt til væksten i Syddanmark og Nordjylland.
Region Midtjylland er den eneste region, der går tilbage. Her er blandt andet boligbyggeriet reduceret med omkring 2 mia. kr. sammenlignet med sidste år.
Materialepriser er branchens største bekymring
Samtidig peger analysen på, at bygherrernes bekymringer vokser. Her bliver prisstigninger på byggematerialer vurderet nu som den største udfordring i branchen. Bygherrerne vurderer problemstillingen til 3,9 på en skala fra 1 til 5 – det højeste niveau siden energikrisen og de markante markedsreaktioner efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022.
Ifølge Jesper Malm, politisk chef i Bygherreforeningen og medforfatter til rapporten, hænger udviklingen blandt andet sammen med den aktuelle konflikt i Mellemøsten.
– Vi kan se, at bygherrerne oplever prisstigninger på materialer som deres største udfordring lige nu. Det skaber øget uro og vil med stor sandsynlighed påvirke markedet i form af flere aflyste projekter og flere konflikter, siger han.
Flere overvejer at aflyse projekter
Usikkerheden om projekternes gennemførelse er også steget markant. 30 % af de adspurgte bygherrer forventer at aflyse projekter inden for det kommende år. Samtidig svarer 28 %, at de endnu ikke ved, om projekterne kan realiseres.
Ved den foregående måling var tallene henholdsvis 23 og 18 %. Dermed er den samlede usikkerhed steget med 17 procentpoint på blot et halvt år.
Bygherrebarometeret viser samtidig, at konfliktniveauet i branchen opleves som stigende. Budgetoverskridelser og prisstigninger angives af 78 % som den væsentligste årsag til konflikter mellem byggeriets parter.
– Erfaringerne viser, at pludselige prisstigninger kan være vanskelige at håndtere. Historisk har sådanne situationer ført til flere tvister og i nogle tilfælde konkurser i værdikæden, siger Jesper Malm.
Færre går længere end lovkravene på bæredygtighed
Analysen peger også på en ændret tilgang til bæredygtighed blandt bygherrerne, hvor 54 % af nybyggerierne i 2026 forventes at gå længere end de gældende lovkrav. For tre år siden var andelen 71 %.
Samtidig falder andelen af bæredygtighedscertificerede byggerier. Hvor 53 % af de større nybyggerier blev certificeret i 2024, er andelen nu faldet til 46 %.
Ifølge Bygherreforeningen skal udviklingen ses i lyset af de løbende skærpelser af Bygningsreglementets klimakrav, som har reduceret behovet for frivillige certificeringsordninger.
Renovering og transformation fortsætter fremgangen
Mens nybyggeriet møder større usikkerhed, peger Bygherrebarometeret på fortsat vækst inden for renovering og transformation.
65 % af de adspurgte bygherrer forventer flere renoverings- og transformationsprojekter i de kommende år, mens ingen forventer tilbagegang på området.
Udviklingen understøtter en bredere tendens i branchen, hvor eksisterende bygningsmasse i stigende grad ses som en strategisk ressource i arbejdet med klima, ressourceforbrug og byudvikling.
