Hvordan er man en stærk bygherre i dag?

Bygherreforeningen er fyldt 25 år. Var den et menneske, ville man nok sige, at som 25-årig er man et godt sted i livet, men på vej videre. Og det er foreningen også, fortæller Peter Fangel Poulsen, der er formand for Bygherreforeningen.

Kigger man tilbage er både byggeri, laug og foreninger mange hundrede år ældre, men først i 1999 gik 28 store bygherrer sammen og stiftede Bygherreforeningen for at skabe et fælles forum, som kunne matche entreprenørernes og ingeniørernes, og bygge bygherrerollen op.

- Bygherrerollen har gennem tiden udviklet sig fra at være en bestillerrolle og en juridisk enhed til at være et ledende organ. Vi er i en bevægelse og arbejder med vores identitet og hvordan vi bliver forstået. Både som forening og som stand.

Bygherre er ikke en uddannelse, snarere en metier og flere veje kan føre dertil, oftest fra en teknisk baggrund. Nogle bygherrer bygger kun én enkelt gang i sit liv, andre er serielle bygherrer. Men i gennemsnit ligger bygherreorganisationer på ti medarbejdere.

- Bygherreforeningen har omkring 270 medlemmer og mere end 4.000 mennesker er rundt om hos medlemsorganisationerne beskæftiget med at være bygherre. Typisk er det folk, der har været længe i byggebranchen og med en tung erfaring, fortæller Peter Fangel:

- Grundlæggende er bygherren byggeriets ledelse, og det er en ting, vi gør os mere og mere begribeligt. Alle projekter har brug for nogen, der sætter retning og tingene i perspektiv, og det skal vi.

Bygherreprisen som uddeles årligt. Sidste gang vandt Ejendomsselskabet Olav De Linde.

 

Bygherrerne vil være fyrtårne i fremtidens byggeri

Byggeri er forandring, og i dag skal man være langt mere i dialog med sine brugere og omgivelser. For bygherren er det ikke nok at lykkes med selve byggeriet, man skal også i højere grad lytte til brugerne og omgivelsernes opfattelse af projektet.

- Først og fremmest skal man gøre sig sit ansvar bevidst. Det kræver mod at sidde for bordenden og være den, som i sidste ende skal tage ansvaret for projektet. Der er også flere vigtige dagsordener i samfundet at forholde sig til. Eksempelvis bæredygtighedsdagsordenen, hvor byggeriet spiller en enorm rolle i, hvordan det danske samfund skal løse de udfordringer, vi alle står overfor. Og hvor vi bidrager betragteligt i forhold til vores nations størrelse. Den opgave skal bygherrer tage på sig, og det synes jeg sådan set går den rigtige vej.

- Det kræver også mod at sige til sin ledelse, om den så er politisk eller kommerciel, at det her er vi nødt til at tage alvorligt. Når vi skal bygge den bygning, skal vi tænke over CO2-aftrykket.

Hvad kommer til at fylde på bygherrens bord?

Både byggeriets processer og samarbejdet vil fylde mere og mere, og bygherren skal sørge for, at processerne glider godt. Man kan ikke udlicitere ansvaret til andre parter, for rådgivere, ingeniører og entreprenørerne har ikke nødvendigvis samme fokus som bygherren, og det er helt naturligt, mener Peter Fangel Poulsen:

- Byggebranchen er en relativ konfliktfyldt branche at være i. Derfor har bygherren et stort ansvar for at få processer og samarbejder til at fungere bedre. Denne ledelsesmæssige rolle skal man lære at udfylde.

Digitalisering og krav om dokumentation er også kommet for at blive en del af dagligdagen og vil der kun blive mere af, siger formanden:

- Dokumentation vil man blive tvunget til lige om lidt. De store virksomheder skal allerede rapportere. Man vil simpelthen vide, hvad der er brugt af CO2 i et byggeprojekt, og det kræver, at du har styr på dine processer og projekter.

- Digitaliseringen vil vælte ind over os. Big time, tror jeg. Byggeriet er en konservativ branche og er lang tid om at forny sig. Men der er enorme gevinster at hente. Både på digitalisering, nye arbejdsmetoder og værktøjer går det for langsomt.

- Dette her er dog ikke kun et dansk fænomen. For nogle år siden lavede konsulenthuset McKinsey en international analyse af byggeriet og fandt et enormt udviklingspotentiale. 

 

Ringparken i Roskilde, foto af Bygherreforeningen.

 

Hvordan kan bygherren drive den digitale udvikling?

- Som bygherrer har vi en stor interesse i, at kommunikation mellem byggeprojekternes parter er entydig og korrekt. Det skal vi vænne os til at blive meget bedre til og forstå, hvad de værktøjer kan. Vi skal sørge for, at projekterne er forståelige og udnytte de virkemidler, der ligger i digitale værktøjer. Det kan vanvittigt meget mere, og det er egentlig ret fedt.

Bygherreforeningen udbyder kurser på sit Bygherreakademi, hvor bygherrer løbende kan udvikle sin faglige horisont og sine kompetencer.

- Vi skal blive endnu dygtigere på projektledelse og projektstyringsværktøjer. Men grundlæggende bliver huse tegnet i digitale modeller, og modellerne kan man bruge til alt muligt andet end at lave en tegning. Måske kan man anvende modellen til at bestille materialer med eller lave tidsplanen. Værktøjerne findes, men er endnu ikke udbredt i branchen. Vi kan se, at rådgiverne, som tegner husene, er bedst til de digitale værktøjer, men også at de ser det ud fra eget perspektiv. For dem skal modellen illustrere noget, som man kan give videre til en håndværker. Men i virkeligheden har vi også nogle andre ønsker. Hvis man vil berige de her modeller til også at rumme data på f.eks. driftsomkostninger eller kan give tal på mængderne, så vi lynhurtigt kan lave vores LCA-beregninger.

 

Papirøen af Cobe med Christiansholms Ø P/S, som består af Danica Ejendomme, UNIONKUL og Nordkranen. Fotos af NXT.

 

Kan man som bygherre skubbe på i forhold til biogene materialer og genanvendelse?

Bygherreforeningen arbejder på at få hele branchen og andre, der vil være med, til at interessere sig for at få en risikofond.

- En risikofond kan være med til at strække et sikkerhedsnet ud under projekter, der ønsker at prøve ting af med biogene materialer og genanvendelse. Vi presser på for at lave et kollektivt, retfærdigt fordelings-setup. For ellers tror jeg, at det bliver svært.

- For det er ikke ret mange år siden, at mange af os havde oplevelser med MgO-plader, der endte med at være en vanvittig kostbar løsning. Fordi det viste sig, at de ikke fungerede, som de var tænkt, og så skulle alt skiftes. De spor skrammer.

- Men når det så er sagt, hvorfor skulle man ikke kunne bygge med andre materialer eller genanvende? Selvfølgelig kan man det. Især hvis vi begynder at sørge for, at vores huse er til at skille ad og ikke limet sammen på kryds og tværs, og at vi anvender materialer i en kvalitet, der rent faktisk er værd at bruge.

Mange interessante projektideer er i gang, hvor der bygges i halm, hamp, tang m.m., men erfaringen er også, at materialerne ikke er afprøvet i en industrialiseret skala endnu.

- Vi skal frem til, at materialerne bliver industrialiseret i en grad, hvor det både er økonomisk konkurrencedygtigt og risikomæssigt afdækket. For hvem skal tage den risiko undervejs? Det skal vi være med til. Men den risikobyrde kan man ikke bare overføre til os som bygherrer eller til entreprenørerne eller rådgiverne. Vi er nødt til at gøre det som en kollektiv indsats.

Hvilken betydning har social bæredygtighed i byggeriet?

I foråret udkom Bygherreforeningen med sin sociale bæredygtighedspolitik, som er det andet ben i en bæredygtighedsstrategi, der ser frem mod 2040 og er tænkt til at inspirere medlemmerne i deres arbejde.

- Social bæredygtighed er mangfoldig, og vi har valgt at folde det ud på fire emner: Arbejdsvilkår og arbejdsmiljø, inklusion og ligebehandling, universelt design samt fagligheder og rekruttering.

- Bygge- og anlægssektoren skal være et sikkert sted at arbejde, da det både er kostbart og udtryk for manglende processikkerhed, når ting går galt. Desuden ved vi, at der er en ligestillingsudfordring og byggeriet har tradition for at være et mandefag.

Vi skal sørge for, at man får inddraget alle grupper, for vi kan ikke bare overse store dele af den arbejdskraft, der er til rådighed. og det er uanset køn eller religion eller andet.

Hvad vil karakterisere en bygherre om 10 år?

- Fra standens side håber jeg, at vi har et endnu skarpere billede af, hvad det betyder at være bygherre. Vi skal blive ved med at have fokus på det ansvar, vi har i byggeriet for at løse den samfundsopgave, der er i at sørge for gode fysiske rammer.

- Men jeg håber også, at bygherren er det ledelsesmæssige fyrtårn i projekterne, som kan drive processer og højne kvaliteten. Vi skulle også gerne være blevet en branche, hvor vi har bragt konfliktniveauet og ned og bæredygtigheden op, slutter Peter Fangel.

 

Læs projekt-artikler på vores temaside