Hele branchen skal stå sammen om den bæredygtige udvikling

Med en verden præget af klimaforandringer, biodiversitetskrise, spirende råstofmangel og en byggesektor, der tegner sig for en god del af problematikkerne, er der nok at tage fat på for bygge- og anlægsbranchen.

Netop bæredygtighedsdagsordenen er da også det absolutte centrum for Molios arbejde i disse år. Som videnscenter for bygge- og anlægsbranchen udvikler Molio værktøjer og fremskaffer viden til branchen i bredeste forstand – fra bygherrer, projektansvarlige og arkitekter og til de udførende håndværkere.

Den brede branchetilgang er afgørende, fortæller Molios administrerende direktør Christina Hvid.

-  Vi arbejder ud fra en strategi, der hedder 'sammen om bæredygtig udvikling'. Det er grundlæggende vigtigt, at vi alle står sammen i byggebranchen lige fra den tidligste planlægningsfase, hvis vi skal lykkes med at løfte bæredygtigheden. Heldigvis ser jeg en superpositiv bevægelse i branchen i forhold til at samarbejde om at finde løsninger på problemerne.

Strategien har blandt andet udmøntet sig i en toplederhandletank, der blev sammensat i 2022 – den kommer her i årets første måneder med forslag til nye aktiviteter rettet mod både lovgivere, vidensinstitutioner og til branchen selv.

-  Der er en stor vilje i branchen til at løse problemerne i fællesskab. Man vil selvfølgelig ikke opgive sine konkurrencefordele, men der er en erkendelse af, at hvis man vil bygge bæredygtigt, skal man grundlæggende ændre på så mange ting, at man ikke kan gøre det alene.

Tal bag ordene

Molio har i forvejen en stribe digitale værktøjer til forskellige brancheaktører – og de bliver løbende videreudviklet.

-  For Molios vedkommende handler det om at få integreret bæredygtighed i alle de løsninger, vi tilbyder branchen. Vi skal eksekvere hurtigt, og vi skal have en inviterende samarbejdsmodel for udviklingen. Det er ikke blot to aktører, der skal sætte sig sammen, men hele værdikæden, siger Christina Hvid.

Et af de store projekter er at bygge tal for CO2-udledning ind i Molios Prisdatabase og prisberegningsværktøjet Priskalk.

-  Det gør, at man kan få et overslag på C02 og ikke blot pris, uanset om man regner på et helt byggeprojekt eller en mindre delopgave. Branchen er vant til at kigge på prisen, men nu vil man også kune se ændringer i CO2-aftryk, hvis man rykker på materialevalget. Det gør det meget lettere at vurdere effekten af ændringerne, når man udarbejder et tilbud.

Sideløbende er Molio ved at indarbejde bæredygtighedsovervejelserne i videnscenterets øvrige digitale produkter. Opgaven er især at finde en balance, hvor den udvidede palet er praktisk anvendelig, uden at beregningerne bliver upræcise.

-  Byggeriets handletank for bæredygtighed er kommet med forskellige anbefalinger, både til nedsættelse af CO2-belastning, overgang til cirkulær økonomi og bedre biodiversitet, og vi skal finde ud af, hvordan det gøres operationelt, siger hun.

-  Vi skal hele tiden dataunderstøtte den bæredygtige udvikling, og jo mere komplekst det hele bliver, desto vigtigere bliver det, at vi har det rette data og forstår at bruge det.

Her kan kunstig intelligens være en hjælp – og de første AI-løsninger er undervejs.

-  Vi begynder med Molios Byggedata, hvor vi har det samlede lovstof, tekniske fællesoplysninger, standarder og den slags. Her får vi en chatrobot, der kan hjælpe med at finde frem til de rette oplysninger, siger hun.

 

Hurtig udvikling

Christina Hvid oplever en branche, der pludselig er begyndt at rykke voldsomt på bæredygtighedsdagsordenen – og er klar til at gentænke sine arbejdsmetoder.

-  Bæredygtigheden har fyldt meget i et par år, og især inden for det seneste år har det rykket. Det ser vi også i branchens ønske om kurser og nye kompetencer inden for området. Der er kommet en erkendelse af, at vi skal gøre noget i fællesskab, og at de afgørende valg træffes tidligt i byggeprocesserne. Branchen vil gerne, men har konstant brug for værktøjer og guides, som understøtter og hjælper i processen, og dem arbejder vi hele tiden på at udarbejde og forbedre.

Udviklingen har dog også medført nogle udfordringer – ikke mindst på definitionen af bæredygtighed. For vi mangler et fælles sprog, når de nye principper skal italesættes, mener vidensdirektøren.

-  Det er især vigtigt digitalt. Når vi taler sammen, kan vi tit få en fælles forståelse, selv om vi bruger forskellige ord. Men på digtitale platforme er det vigtigt, at vi bruger de samme ord, hvis vi skal have det fulde udbytte af løsningerne, siger hun.