Tegnestuen Lokal: Boligprojekter kræver fællesskab med andre mennesker

Tegnestuen Lokal tegner sjældent noget, der er særlig stort, når det kommer til boliger.  

- Sidste år var vi med i Realdanias initiativ ’Boligbyggeri fra 4 til 1 planet’, hvor vi begyndte at overveje, om der bliver bygget for meget. For giver det mening, at vi får CO2-udledningen langt ned per kvadratmeter, hvis man så bare har grønt lys til at bygge mere?, fortæller Christopher Carlsen:

- Derfor er vi begyndt at se ind i boformer, der ikke kun er for klassiske kernefamilier. Nye former for bofællesskaber og fællesskaber, hvor man kan bo centralt og trafikalt forbundet tæt på hovedstaden på én indkomst. For det er jo et problem, at folk ikke har råd til at bo i København, med mindre man bor i en klassisk familiekonstellation. Vi skal derfor begynde at tænke i andre boligtypologier, som er mere ressourcebevidste - både i etableringsfasen og i driftsfasen. 

Vi kan være fælles om mere, og i stedet for at have alt i egen bolig kan nogle funktioner blive rykket ud, så man kan være sammen om det i et bolig- eller byfællesskab.

Tegnestuen Lokal har eksperimenteret med forskellige boligtypologier i de nuværende projekter: Fælledby på Amager, Sommarivabyen i Helsingør og Orangerierne på Flyvestation Værløse, fortæller Morten Bang:

- Hvor Fælledby er et gårdhus sammensat af tre huse og et eksperiment med at bygge biobaseret og biogent, er Sommariva et større projekt med 220 boliger i en blandet by, hvor der skabes en identitet med rødder i lokalområdet. Her har vi blandt andet arbejdet med, hvordan vi kan skabe boliger til ældre, der flytter fra den store villa. Hvordan kan de få noget at deles om og hvordan kan vi skabe nogle af de kvaliteter, man har i en villa, bare på mindre plads?

- Noget af det, man får i de projekter vi laver, er at være sammen om noget med andre mennesker. Det skal være det attraktive. Frem for at have dit eget hus, hvor du har en masse vedligehold, som er tidskrævende og forbundet med nogle høje omkostninger. Vi prøver i stedet at skabe noget, hvor vi bor tættere og er flere til at deles om tingene.

Sommarivabyen. Tegnestuen Lokal og Holscher Nordberg. Bygherre: PensionDanmark

 

 

Omtanke for miljø og fremtid

Tegnstuens omtanke for ressourcer gælder både for brugen af materialer men også i relationen til omgivelserne. I husene i Fælledby er der eksperimenteret med at bygge mere naturligt og med biogene materialer. Her er taget ressourcebevidste valg i forhold til et lavere CO-aftryk, der samtidig skaber en glidende overgang til Fælledens landskab. Husene har bærende konstruktioner i træ, træfacader, halmmodulvægge og træfiberisolering. Træfacaden er inddelt i mindre partier, så man nemt kan udskifte dele af den i løbet af byggeriets levetid.

I flere af Lokals boligprojekter er de brede tagudhæng vendt tilbage.

- Vi skal bruge taget til at beskytte konstruktionen nedenunder. Det har vi fået indarbejdet i Fælledby og i Orangerierne i nogen grad. Det er både funktionelt og  smukkere med tage på husene. Det giver mere rumhøjde på den øverste etage og mulighed for lys fra oven, siger Morten.

Køge Kyst, Postillionen. Tegnestuen Lokal og AART Architects. Bygherre: PensionDanmark

 

Fællesskabet du kommer forbi

Fællesskabet i og omkring sin bolig, handler også om at modvirke ensomhed, som synes at være en voksende tendens i Danmark.

- Når vi programmerer, tænker vi ind, hvordan får vi skabt noget, der ikke kun er et hobbykrea-rum eller en dyrkningshave, som vi har set så mange gange. Hvordan får vi skabt fællesskaber for eksempelvis de midaldrende mænd. Hvad kan de mødes og deles om? Sommarivabyen ligger tæt på skov og vand, her kan de have fælles opmagasinering og vedligehold af blandt andet kajakker. Eller et træværksted til reparation af møbler. Vi prøver at tale ind i, hvad der kan interessere beboerne og invitere dem være med til selv fylde det ud, siger Christopher Carlsen.

 

Når man ikke gider at tale med Fritz

Når man skal bo mindre, skal de ekstra faciliteter, man er fælles om ligge der, hvor man naturligt kommer forbi på vej ud eller hjem. Ellers bliver de ikke relevante, forklarer Christopher:

- Placeringen er rigtig vigtig. Det må ikke blive en ’hvid boks’, der ligger langt væk i den ene ende af en bebyggelse, som man skal traske ned til. I flere af vores projekter, er det selve omdrejningspunktet.

- Hvis du har din daglige gang omkring de her rum og du kan se hvem der er i dem, så kan du vinke ind til de andre, og du kan selv vælge til og fra, når du har lyst til at lave noget sammen. Måske sidder Fritz i fællesrummet og har du ikke lige lyst til at snakke med ham, så kan du bare vinke og gå forbi.

 

Orangerierne. Tegnestuen Lokal. Bygherre: Nordiq Group og Artha

Forskydninger, kroge og snakke over hækken

Det kan være den lille sti, der går gennem en bebyggelse, som er vigtig for at binde boligen og fællesskabet sammen. Eller forskydningen i husenes placering, der gør at man kan kigge ud i en fælles park.

- Sommarivabyen er en bebyggelse af fire klynger med henholdsvis en stræde-side og en parkside. De har en ankomstside mod fællesskabet på den ene side af boligerne, mens den anden side af boligen vender mod parken. I ankomstsiden kan man tale med naboen over halvmuren og på den anden side kan man trække sig tilbage. Konkret betyder det en del forskydninger mellem husene, så man har mulighed for at trække sig tilbage i en krog.

- Vi binder de fire klynger sammen gennem en nabosti, der har fire fælleshuse koblet på. Her sætter vi nogle punkter i planen for, hvor man kan bevæge sig og hvor kan man møde sin nabo i alle fælles funktioner. På samme måde har vi organiseret det aktive, man kan lave i området i flere fællesskaber, fortæller Morten og Christopher tilføjer:

- Vi vil gerne blive bedre og bedre til at finde den rigtige balance i, at man har det privatliv, man har brug for, men samtidig ikke føler sig ensom der hvor man bor. Alt det her skal man blive ved med at fintune.

 

Skabe 100 års liv i et nyt kvarter

Et fællesskab i endnu større skala arbejder Lokal med i boligbyggeriet Positilionen i Køge Kyst. Mellem Køges bymidte og vandet. Tankerne for det nye kvarter er at skabe et byfællesskab med en masse forskellige fællesskabsgivende faciliteter, såsom værksteder, arbejdsstationer, vinterbadeklubber, isbutik, padelbane og et by- og børnekontor.

- Det er noget, vi bruger meget energi på. For alle vil gerne bo i København. Der er så mange mennesker med et ønske om at få det varierede byliv, der er her og er opstået gennem 100 år. Det liv prøver vi at få programmeret ind i andre områder. For man vil gerne kunne mærke noget liv om sig. Det er en tendens, vi vil se mere af, mener Christopher Carlsen.

Man kan sige at en del af boligen er nede i gadeplan, hvor du har adgang til en bred palette af faciliteter. Jeg synes, at det er en rigtig god ide at bruge noget af stueplan til fælles funktioner. Det giver både tryghed og trafik i gaden. Man vil jo gerne fornemme i et område, at man er omgivet af mennesker.

- Men vi prøver at tegne de her faciliteter til værksteder og andet på mindst mulig plads, for folk skal kunne betale for dem, slutter Morten Bang.