Tegnestuen Lokal: Vi ville lave et nyt socialt rum i ejendommen

De to arkitekter og indehavere af Tegnestuen LOKAL Christopher Carlsen og Morten Bang står bag forvandlingen af den omdiskuterede ejendom på H.C. Ørstedsvej på Frederiksberg.

 

- Vi interesserer os meget for at lave grøn arkitektur, så vi vidste ret tidligt, at vi gerne ville inkorporere det grønne i facaden, siger Christopher Carlsen.

 

Ejendommen er bygget i slutningen af 1960’erne af Ole Hagen Arkitekter, som blev kendt for en senmodernistisk, pragmatisk og rationaliseret æstetik uden stor detaljerigdom. Dengang tænkte man i funktionelle boliger, som kunne rejses i en fart. Tidligere er den blevet omtalt som Frederiksbergs grimmeste facade, også af beboerne selv. Da det danske klima havde sat sine spor på den udvendige svalegang og givet vandskader, trængte ejendommen til reparation. Man kunne oplagt have givet bygningen en form for akitektonisk botox, hvor man fyldte hullerne i facaden ud, skiftede vinduerne og fornyede facaden, men sådan endte det ikke.

 

Tegnestuen LOKAL fik nemlig overbevist beboerne og Salling Group, som købte sig ind i ejendommen, om at man i stedet kunne hænge en helt ny facade uden på den eksisterende facade.

 

- Først havde vi ikke helt fantasi til at forestille os, at projektet med haverne faktisk blev til noget, men det viser bare, at der er nogle gode muligheder i sådan en 60’er bygning, for selve byggeriet er solidt og lejlighederne er stadig gode. Den er bare lavet i en tid, hvor det skulle gå lidt hurtigt, og hvor teknikken med betonelementer resulterede i denne type byggeri, siger Morten Bang.

 

 

 

Fra hård kasse til beboelsesejendom

De to arkitekter fik forholdsvis frie tøjler under ideudviklingen. Dog vidste de, at facaden skulle være modtandsdygtig overfor indtrængen af vand, den skulle give bygningen et æstetisk løft, og så skulle den gerne skærme mod støjgener fra den trafikerede H.C. Ørstedvej og fra varelevering i det supermarked, som Salling Group skulle etablere under bygningen.

 

- I stedet for at renovere den eksisterende facade, har vi nærmest hængt et væksthus uden på bygningen. Det bliver måske ikke den primære altan, men den skulle gerne både forskønne bygningen, skærme mod støjgener og give et helt nyt socialt rum til beboerne, siger Morten Bang og fortsætter:

 

- Vi diskuterede selvfølgelig om man skulle lave en facade, der relaterer sig til bygningens industrielle ophav, eller om man hellere skulle læne sig op af områdets klassiske arkitektur, men vi endte hurtigt med ønsket om at videreføre bygningens industrielle DNA, dog med et bæredygtigt og humanistisk Twist.

 

De to arkitekter ønskede, at facaden skulle placere sig et sted mellem dens industrielle oprindelse og bydelens mere herskabelige ejendomme, hvor der vokser beplantning op af murværket.

 

- Vi havde mange overvejelser om, hvordan vi kunne bryde den her monotone bygning ned, så det ikke bare var en hård kasse, men faktisk kom til at ligne en beboelsesejendom, siger Morten Bang.

 

 

Et socialt rum

På bagsiden af bygningen har lejlighederne i forvejen private altaner. Derfor var det oplagt, at svalegangen blev forvandlet til et mere socialt uderum. Beboerne har derfor fået hver deres lille terrasse ude på svalegangen. Terrasserne er åbne, så folk går forbi hinandens områder, når de skal hen til deres egen dør.

 

- Noget af det, vi er mest stolte af, er næsten, at vi har skabt et nyt socialt rum for beboerne, som fungerer rigtig godt. En af beboerne har fortalt, at det har ændret måden, de kommer hinanden ved. Hans datter har lært at cykle ude på svalegangen, og folk er begyndt at have dørene til at stå åbne, så børnene kan løbe ud og ind hos hinanden, som på en villavej, siger Christopher Carlsen.

 

I begyndelsen mødte ideen om de åbne terrasseområder dog skepsis fra nogle af beboerne, som var i tvivl om, hvorvidt de ville blive brugt. Desuden ses det ofte, at svalegange ender som et ekstra pulterkammer, hvor folk sætter en masse rod. Men det er endnu ikke sket på H.C Ørsted vej.

 

- Måske er haverne og terrasseområderne med til, at beboerne får en form for ejerskab for rummet, som gør, at det ikke bliver et sted, man stiller en masse rod, men et rum, som man værner om, siger Morten Bang.

 

Energi-renovering

Om sommeren kan beboerne åbne glaspartiet helt op, så der kommer luft og sol ind på terrassen, mens glaspartierne kan forlænge udelivet i de mere kølige efterårs og forårs måneder. Glaspartierne beskytter desuden facaden mod slagregn. Desuden holder glaspartierne på varmen, så varmetabet fra lejlighederne mindskes, og man på den måde energioptimerer.

 

Vildtvoksende arkitektur

Det udvendige plantebælte, som er lavet på bygningen, er udstyret med et automatisk vandingssystem, som sikrer, at det hele ikke visner. De to arkitekter ser helst, at facaden er grøn året rundt, og derfor har man fået en gartner til at orkestrere bevoksning, så den kan følge årstiderne.

 

- Vi er gået efter nogle hårdføre planter, som kan holde til vejr og vind, og så har vi nok sat 10-15 forskellige arter sammen, og så må tiden vise, hvilke der holder bedst, siger Morten Bang og tilføjer, at ejerforeningen desuden har en service-aftale med en gartner, som sørger for at beplantningen vedligeholdes.

 

 

De to arkitekter har allerede gode erfaringer med plantebælter. I det nye område

Grønttorvet i Valby har de lavet et lignende projekt med Amaryllis Hus.

 

- Ved Grønttorvet har vi lavet lignende projekter med bevoksning på facaderne, og det har efterhånden stået i to år. Det er faktisk vokset ret vildt, men på en god måde, og ellers kan man altid skære det lidt til, siger Christopher Carlsen.

 

De to arkitekter har været glade for det gode samarbejde med ejerforeningen, Amstrup & Baggesen og Salling Group, som står bag facaderenoveringen.

 

- Der har været en rigtig god synergi mellem ejerforeningen, Amstrup & Baggesen og Salling Group, som købte sig ind under bygningen, og har finansieret noget af facaden. Der blev også fundet en god løsning med en grøn overdækning i af baggården, så beboerne blev skærmet for supermarkedets varelevering, fortæller Christopher.

 

Både han og partneren Morten Bang ser et stort potentiale i lignende bygninger rundt omkring i landet. Derfor håber de, at kunne transformere mange flere i fremtiden, og de oplever allerede en stigende interesse fra både investorer og ejerforeninger.