<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Varmings Tegnestue: Restaureringsarkitektur gør vores fortid synlig
Varmings Tegnestue: Restaureringsarkitektur gør vores fortid synlig

Varmings Tegnestue: Restaureringsarkitektur gør vores fortid synlig


Varmings Tegnestue restaurerer fredede bygninger, der repræsenterer århundredernes skiftende stilarter. Tegnestuen har netop fået Nykredits Fonds Arkitekturpris for sit mangeartede virke.

Det var et gevaldigt skulderklap til restaureringsarkitekturen, da Nykredits Fonds Arkitekturpris på 500.000 kroner i år gik til Varmings Tegnestue.

Den lille tegnestue har de senere år markeret sig med prestigefyldte restaureringsprojekter, der strækker sig fra Salys rytterstatue på Amalienborg Slotsplads og til Rudersdal Rådhus i Holte.  

Indehaver af Varmings Tegnestue., arkitekt maa Anne Lene Jørgensen, er naturligt nok godt tilfreds med hæderen – og opmærksomheden om hendes fag. For selv om restaureringsarkitekturen ofte står lidt i baggrunden i forhold til ny arkitektur, har den altid været hendes hjerteblod.

- Da jeg besluttede at blive arkitekt, vidste jeg, at jeg ville arbejde med eksisterende bygninger. Derfor læste jeg på arkitektskolen i Aarhus, hvor restaureringsafdelingen var stærkt præget af Johannes Exners tilgang til restaureringsfaget, siger Anne Lene Jørgensen.

Hele det professionelle liv har da også handlet om bevaringsværdige og fredede bygninger. Varmings Tegnestue har referencer, der omfatter markante projekter som Dannerhuset  – der udløste en sekshjertet anmeldelse i Politiken i et sjældent tilfælde af opmærksomhed til et restaureringsprojekt – Bakkehuset, Fæstningens Materielgård, Romerhusene, Brønshøj Vandtårn og herregården Christianssæde. Bygninger, der dækker et utal af stilarter og er opført med spænd på flere hundrede år.

Anne Lene - original_1200




Samlede værker eller tilføjelser


De enkelte stilarter og byggemetoder giver forskellige udfordringer. Men den største forskel mellem opgaverne ligger et andet sted.

- Vi ser på de antikvariske værdier og på de arkitektoniske værdier. Det er samme arbejdsmetode, uanset, hvilken alder bygningen har. Den væsentligste forskel er, om man arbejder med et værk af en enkelt arkitekt, for eksempel på Rudersdal Rådhus, der er tegnet af Arne Jacobsen, eller med en bygning, hvor der er værdifulde tilføjelser fra flere perioder, siger Anne Lene Jørgensen.

Udfordringen kan i høj grad ligge i de ændringer, der er foretaget gennem årtier eller århundreder. Målet er nemlig langt fra nødvendigvis at føre en bygning tilbage til det oprindelige.

- Dels er det ofte svært at sige, hvad det oprindelige er, og dels er senere tilføjelser ofte udført på et højt niveau. Det sjove og svære ved vores arbejde er, hvordan man forholder sig til de enkelte ændringer. Vi skal vurdere, hvor meget vi kan gøre for at styrke en bestemt periode på bekostning af en anden. Det kan føre til valg, der kan virke arrogante, og derfor er grundige forundersøgelser meget vigtige.


Geologi og hieraki


Anne Lene Jørgensen nævner Salys rytterstatue som et eksempel på de grundige forundersøgelser. Opgaven gik på at restaurere piedestal og belægninger rundt om statuen, der er berømmet som en af de bedst udførte rytterstatuer på verdensplan.

- Forundersøgelser, hvor vi kigger i arkiver og gamle optegnelser og tegninger fylder generelt meget i vores arbejde. Ved rytterstatuen måtte vi først klarlægge, hvilke tanker, der lå bag den samlede udformning. Man nærmer sig pladsens centrum med rytterstatuen over brosten, til borner med kæder, hvorefter, der kommer en nexøflise og et gitter i en sandstenssokkel. Inden for gitteret er der sort og hvidt marmor, og piedestalen er så lavet af det fineste marmor. Der er et klar hierarki i den opbygning, fortæller hun.

Piedestalens marmorstillede særlige udfordringer. Monumentet stod færdigt i 1774, og vejr og vind har slidt på marmoret.

- Vi har lavet geologiske undersøgelser i en masse brud i Italien for at finde et marmor, der kan holde til det danske klima. Udseendet var også vigtigt, og vi har måtte bruge gamle illustrationer for at klarlægge, hvordan åretegningerne i marmoret var. Ud fra alle beskrivelser var der oprindeligt tale om e meget hvid marmor med små, fine filigranagtige åretegninger. Vi brugte også mange kræfter på at sikre, at blokkene blev skåret, så de kunne opstilles på den rigtige måde, siger Anne Lene Jørgensen, der er begejstret for blandingen af indgående undersøgelser og praktisk arbejde.

- Det fede ved restaureringsarkitektur er, at man starter med noget systematisk og forskningspræget, og så ser man det udvikle sig til noget fysisk. Det giver et meget varieret arbejdsliv, at der er så mange forskellige dele, man skal forholde sig til, så man ikke kun sidder og skriver eller kun er på en byggeplads.

Skjulte værdier


Rytterstatuen er et enkeltstående værk med en klar afsender. I andre tilfælde er en fredet bygnings værdier mere diffuse.

- Det sker, at vi kommer til en bygning, hvor vi ved første øjekast undrer os over, hvorfor den er fredet. Men man finder ofte ud af, at der gemmer sig stuk over nedsænkede lofter, originale gulve under nålefilten og smukke rumforløb, der er spoleret af mørke gange skabt med gipsplader. Det er nemt at fjerne, og det er en god start til at finde tilbage til kernen i en bygning, siger arkitekten, der slår til lyd for, at man fra myndighedernes side bliver bedre til at hindre, at den slags forandringer bliver lavet i første omgang.

- Man oplever af og til, at folk ikke har den store forståelse for, at de kun låner en bygning, når de flytter ind i en fredet ejendom. De har en forpligtelse over for det, de bor i. Det er blandt andet derfor, at man kan få støtte til at restaurere fredede ejendomme. Men det sker, at der bliver lavet ændringer, der ikke overholder fredningsbestemmelserne. Jeg så gerne, at der var øget tilsyn fra myndighedernes side, for som det er i dag, kommer der sjældent konsekvenser ud af ændringer, der ikke er i tråd med fredningen. Det ville som sådan være bedre, hvis man fredede færre ejendomme, mod at man så lavede bedre tilsyn, siger Anne Lene Jørgensen og understreger, at hun generelt oplever en øget opmærksomhed og interesse for at bevare det eksisterende.

- Måske skyldes det, at vores hverdag er blevet så individuel. Vi har brug for det modspil, der ligger i at forstå vore fælles værdier og holde vores fælles fortid synlig.

Læs også:

Jens Andrew Baumann: - Restaureringsarkitekten skal fortsætte historien


Tre nedslag i tegnestuens arbejde



Rudersdal Rådhus

Rudersdal_borgerservice_VT
Rudersdal_kig til forhal_KB
Rudersdal_korridor_KB
Rudersdal_Rådssal_KB1
Rudersdal_Rådssal2_KB
Rudersdal_udvalgsværelse_KB
Ruudersdal_trappe_KB
 
 


I 1942 indviede den daværende Søllerød Kommune sit ny rådhus. Den modernistiske bygning er tegnet af Arne Jacobsen og Flemming Lassen. Rammen er en betonkonstruktion, og bygningen er beklædt med norsk marmor.
- Marmorpladerne så ud til at krumme så de ikke sad i samme plan. Men det viste sig i stedet at være betonen, der der var nedbrudt og skubbede marmorbeklædningen fri af deres forankring. Det ser man også i andre tidlige betonkonstruktioner, hvor man mente, at betonen var beskyttet af ebklædningen. Men vand kan stadig trænge ind og ødelægge betonen. Heldigvis kunne vi løse det ved at nedtage nogle af marmorpladerne og restaurere betonen. Men det er en udfordring, man kan støde på i fredede bygninger, der ofte repræsenterer tidlige eksperimenter med forskellige byggematerialer, siger Anne Lene Jørgensen.

Der er fordele ved at renovere et relativt nyt byggeri som Rudersdal Rådhus.

- Vi havde adgang til det oprindelige udbudsmateriale, der udspecificerede alle krav. Så vi vidste for eksempel, at krydsfineren i korridorerne skulle være så lys og med så få knaster som muligt.

Fæstningens Materialgård

Fæstningen_ bygning 1_LG
Fæstningen_bygn 1_LG
Fæstningen_bygn11_LG
Fæstningen_Bygn4_LG
Fæstningen_Bygning 9_storkontor5_LG
Fæstningen_kig mod bygning 9 og 11_LG
Fæstningen_kig mod bygning 9_LG
Fæstningen_trappe_bygn 1_VT
 
 


Varmings Tegnestue har restaureret Fæstningens Materialgård midt i København. Bygningerne er opført og ombygget gennem flere århundreder, og tegnestuen så det som sin opgave at genskabe forskelligheden mellem de forskellige bygningstyper, der har tjent vidt forskellige formål.

- Vi ville undgå en ensretning, samtidig med, at vi lagde en nutidig brugbarhed ind i det. Der var brug for møderum, storrum, kontorer og kantine, og vi vurderede, hvor bygningen kunne rumme de forskellige funktioner, samtidig med, at vi fik tydeliggjort de forskellige perioder og hver bygnings særlige karakteristika, siger Anne Lene Jørgensen.

- Ved Materialgården var vi så heldige, at vi havde de gamle arkivtegninger, så vi lettere kunne lede efter kvaliteterne. I værkstedsbygningen havde der for eksempel tidligere været synlige bjælker og stolper, og dem fandt vi frem til ved at hugge puds ned og ved at krybe op over et nedsænket betonloft.

Christianssæde

Christianssæde_VT (2)
Christianssæde_VT
 
 
Herresædet Christianssæde ved Maribo har ført en omtumlet tilværelse. Efter en brand i 1979 gik der hussvamp i ruinen, og Varmings Tegnestue under den oprindelige ejer Jens Christian Varming fik den triste opgave med at fjerne alt træværk. Bygningen har stået som en uopvarmet tom skal siden, men nu skal den istandsættes. Herregården fra 1690 er fredet.

- Vi skal lave etagedæk, trapper, døre og gulve. Vi taler ikke om en ren barokefterligning, og tingene må gerne se nye ud, men vi følger en rumstruktur og et hierarki, der hører barokken til, siger Anne Lene Jørgensen.