Det gode samspil mellem bygning, rum og udstilling

Siden 2006 har kunsthistoriker Sara Hatla Krogsgaard arbejdet med udstillingsdesign og formidling som kurator på flere toneangivende museums- og kulturinstitutioner i Danmark.

Sara Hatla Krogsgaard

Med en baggrund fra blandt andet Ordrupgaard og Cisternerne har Saras arbejde kredset om stedsspecifikke projekter – gerne i stor skala – og hun har bl.a. været kurator på Tomás Saracenos udstilling Event Horizon i Cisternene (2020) og værket Geometry of Innocence (2018), der er en gigantisk, 20 meter høj bambuslabyrint som man kan gå op i kunstparken ved museet Ordrupgaard.

I dag er hun aktuel med udstillingen om SAS Royal Hotel på Dansk Arkitektur Center, og hun er ved at lægge sidste hånd på den kommende udstilling, Kvinder, der åbner i maj 2022.

Hvordan er samarbejdet og forløb typisk omkring en udstilling?

- Arbejdsprocessen er altid inddelt i de samme faser nemlig: konceptfase, designfase og produktionsfase. Men faserne kan være mere eller mindre definerede, alt efter projektets samarbejdspartnere.

Eksempelvis er der forskel på den kreative proces, når der arbejdes med én kunstner i forhold til en tegnestue, der ofte arbejder noget mere systematiseret. N

år vi laver mono-udstillinger med enkelte tegnestuer, vil man altid kunne se tegnestuens klare aftryk i den færdige udstilling. I Dansk Arkitektur Center er tegnestuen oftest involveret helt fra konceptudviklingsfasen, og i Bo bedre bæredygtigt’s tilfælde fik fortællingen sin form på et konceptmøde mellem Dansk Arkitektur Center, Vandkunsten og Utzons Centret.

I hele forløbet har vi haft et tæt samarbejde fra alt om sparring omkring cases og indhold til lån af modeller og interview med tegnestuens partnere og beboere i deres byggeri.

Hvordan har I bygget udstillingens narrativ? Og hvordan arbejder du med det?

- I Dansk Arkitektur Center arbejder vi bevidst med at skabe dialogbaseret udstillinger - fremfor lange formidlingsmonologer. Ofte handler det om at formidle et kompleks felt på en interessant og tilgængelig måde.

Vi har arbejdet med forskellige tematikker såsom ”Lad naturen flytte ind” og ”Lad os dele mere”, der udspringer af et manifest skrevet af Vandkunsten til udstillingen, og så har vi tilføjet en stor tidslinje for at skabe en kronologisk struktur over tegnestuens 50-årige historie og mange projekter. Når vi arbejder med tidslinjer, er der fare for, at det bliver tørt. Der er det min opgave at gøre det levende.

Udstillingen Bo bedre bæredygtigt, foto af: Christian Hoyer

 

Hvordan har modtagelsen været?

- Der er en optimisme at spore i udstillingen, som vi oplever, at vores gæster hilser velkommen. Bo bedre bæredygtigt tapper ind i tiden med sine budskaber, der er mere relevante end nogensinde. For nogle kan bæredygtighed være forbundet med et nødvendigt onde, hvor vi skal ofre en masse. Udstillingen viser, hvad vi vinder ved at dele, og at vi selv kan gøre en hel masse for at skabe en bæredygtig fremtid. En af de ting, jeg synes er vellykket, at arkitekturen er bygget en-til-en, så gæsten oplever på egen krop, fornemmer hvad det vil sige at bo i Vandkunstens arkitektur. Vi har arbejdet i højden, hvilket fungerer godt i det store rum med 7 meter til loftet. Og så sker der noget spændende i kontrasten mellem det kolde og det varme og i mødet mellem BLOX’s lidt brutale arkitektur i stål og glas mikset med et selvgroet, organisk univers, hvor alting er opført i genbrugsmaterialer og træ.

Kan du fortælle om samspillet mellem bygningen og rummet, og hvad det betyder for en udstilling?

- Rummets arkitektur er altafgørende. Det er bagtæppet for hele udstillingen. Som kurator har jeg erfaringen fra stedet og rummet, og ved, hvordan de forskellige udstillingsrum aktiveres, og hvordan vi skaber visuel gennemslagskraft. Jeg har altid arbejdet i arkitektur, der er dominerende i sit udtryk. I BLOX-bygningen er der ingen vægge og meget højt til loftet. Det er et rum, der fylder visuelt og som har meget karakter i sig selv. Her gælder det om at skabe zoner til forskellige oplevelser.

Bo bedre bæredygtigt, foto af Christian Hoyer.

Hvad er godt udstillingsdesign for dig?

- For mig er godt udstillingsdesign engagerende og involverende oplevelser, der sætter sig i gæstens hukommelse. Det giver os lyst til at gå på opdagelse og mulighed for, at vi kan opleve noget hver for sig og i fællesskab.

 

Hvordan har udstillingsdesign ændret sig frem til nu?

- Inden for museologi taler vi om, at udstillinger populært sagt har udviklet sig fra biografformatet til et teater. Gæsterne har en forventning om, at de skal kunne gøre noget, når de går på museum. De vil ikke bare se på. De vil involveres. Og de vil være brugere. Det er en klar tendens. Alle er afhængige af entreindtægter og øget besøgstal. I dag klarer man sig ikke som museum ved at lave langhårede, sværttilgængelige akademiske udstillinger. Men det er hele tiden en balancegang, så det ikke bliver rent tivoli. Der skal være en faglighed og en lødighed, men vi er nødt til at stå på begge ben.

 

Hvordan ser du fremtiden for udstillingsdesign?

- Som kuratorer skal vi i dag skabe indhold, der taler til mange forskellige målgrupper. Vi må ikke lade nogen i stikken. I Dansk Arkitektur Center arbejder vi allerede meget bredt, da vi fungerer dels som kulturattraktion men også som fagligt arkitekturcenter, og skal tilgodese både fagprofessionelle og målgrupper som børnefamilier, internationale gæster og de unge. Min rolle handler meget om at have blik for de forskellige målgrupper, og sikre, at der er formidlingslag til alle. Det tror jeg bliver endnu mere aktuelt i fremtiden.

 

Her til sidst – hvad er det mest spændende ved at være kurator?

- Noget af det fedeste ved at være kurator er, at jeg er med til at give gæster oplevelser, som mange vil huske i lang tid efter. Det er altid spændende at se, hvordan gæsten bruger en udstilling, om de interagerer og om de bruger de formidlingslag, vi har skabt. Og så glæder jeg mig altid til, når kunstværker eller modeller ankommer og skal pakkes ud. I Bo bedre bæredygtigt var jeg især spændt på Tinggaardmodellen, fordi den kun har været udstillet en gang før, den er kæmpestor, og den går helt tilbage til tegnestuen blev etableret. Den er en hjørnesten i Tegnestuen Vandkunstens historie.