En ny udvikling på vej i teglenes verden

Christian Harris

I Danmark har vi anvendt teglsten som byggemateriale i snart 900 år, da munke fra Italien bragte teglbrændingsteknikken og murerhåndværket herop.

Ler findes i rigelige mængder og er let tilgængeligt, så det varede ikke længe, inden teglstenene afløste de tunge og uhåndterlige kampesten som byggemateriale.

Teglbrændingen på denne tid foregik via primitive metoder, hvor små murede ovne var opført direkte på byggepladsen, hvor leret også blev opgravet.

Det varede ikke længe inden behovet for teglsten var så stor, at det nødvendiggjorde permanente produktionsmetoder, hvilket førte til opbygningen af de store teglværker, som vi er bekendte med i dag.

 

Teglstens store betydning

Teglsten er om noget en del af den danske byggetradition og kulturarv. Årsagerne hertil er mange, men et gennemgående tema er teglstenenes bestandighed overfor det omskiftelige danske klima.

Som et keramisk materiale har teglsten på en gang stor trykstyrke, porøsitet og en god isoleringsevne over for kulde, varme og lyd. Dertil besidder teglsten, som materiale, æstetiske værdier, som vi i norden sætter stor pris på.

Det er dog ingen hemmelighed, at det er en ressourcekrævende proces at fremstille teglsten, da energiforbruget ved brændingen er stort. Til teglstenenes fordel skal det nævnes, at de har en lang holdbarhed og kræver ganske lidt vedligehold. På trods af dette er det nødvendigt, at der udvikles mere effektive og ressourcebesparende metoder, hvorved der produceres teglsten.

 

Nye projekter skyder frem i udlandet

I Danmark har vi en tradition for at bruge facadetegl med en dybde på 108 mm. Det har vi gjort i en lang årrække. Det er dog ikke nødvendigt at sværge til sådan en kompakthed, når vi opfører bygninger. Det er der dukket adskillige gode eksempler op på i f.eks. Belgien og Holland, hvor flere bygninger bliver opført med facadetegl, der blot har en dybde på 70 mm.

Projekterne ‘Scheldezicht’ og ‘Spaarndammerhart’ er opført i henholdsvis Antwerp og Amsterdam. Fælles for projekterne er, at de er beklædt med facadetegl med en dybde på kun 70 mm. Ved at benytte smallere teglsten, kan der opnås en betydelig reduktion af det endelige CO2-aftryk, da fremstillingen af disse kræver færre råmaterialer og mindre energi i produktionen. Derudover er der plads til flere teglsten, når de transporteres, hvilket er med til at nedbringe ressourceforbruget yderligere. Producenterne har beregnet sig frem til, at den samlede besparelse ved at anvende 70 mm. facadetegl i stedet for de mere traditionelle 108 mm. er op til 30 %.

 Scheldezicht i Antwerp. Fotos af Steven Neyrink

Bæredygtighed sætter retningen

Det kræver ikke en stor omstilling at udføre projekter i 70 mm. facadetegl, da anvendelsesmetoden er den samme som ved 108 mm. facadetegl. Den største udfordring på nuværende tidspunkt er kendskabet til dens potentiale. Formodningen er dog, at vi vil se projekter med 70 mm facadetegl begynde at skyde frem i Danmark allerede fra 2024 og dermed forhåbentlig danne inspiration for flere projekter af dens slags.

Der er ingen tvivl om, at bæredygtighedsdagsordenen er kommet for at blive, og den kommer til at sætte en retning for, hvordan der bygges i fremtiden. Smallere teglsten bliver med garanti ikke den eneste gode og plausible løsning, men den giver de udførende og projekterende muligheden for at bibeholde teglstenenes specielle æstetiske udtryk, som vi i norden har et særligt forhold til. Det gør den samtidig med, at vi sparer på vores ressourcer og optimerer vores energiforbrug.