Fra baneareal til grønt boligkvarter for generationer

Der er både kort til toget i Banehaverne og nært til livet i de gamle parcelhuskvarterer. Med ryggen til jernbanen, strækker det nye boligområde hen over kommunegrænsen mellem Brøndby og Glostrup. Her var tidligere industriværksteder, men det store areal er attraktivt til boliger, for her bor man tæt på både en eksisterende by, naturen og på transport. For hundrede år siden var Vesterled her ved Banemarksvej Brøndbys første villakvarter, hvor københavnere kunne flytte ud og få frisk luft og dyrke sin egen have. Det er derfor et villakvarter med gamle rødder, som Sweco Architects kobler til i Banehavernes seks hesteskoformede karréer. Også her skal alle have adgang til udearealet, fortæller markedsdirektør i Sweco Architects Mia Scheel.

Projektet har været undervejs i fem år. Her er 663 lejeboliger i størrelsen fra to til femværelses lejligheder til rækkehuse i to etager yderst mod Banemarksvej, der i skala trapper bebyggelsen ned i højde med parcelhuskvarteret. Livlinen for området er den gennemgående sti, hvoraf du kan gå gennem alle bebyggelsens gårdrum og møde de andre beboere.

- Det store spørgsmål er jo altid, om folk bliver glade for at bo der og jeg blev da glad, da jeg i sommer var forbi herude og kunne se, hvordan folk havde taget gårdrummene i brug, og næsten alt er jo lejet ud. Det er virkelig to kommuner i vækst og der har været velvilje hele vejen rundt i projektet – også til at få en arkitektur, der er lidt anderledes end hvad man ellers har, siger Mia Scheel og tilføjer:

- Generelt set mangler Storkøbenhavn boliger, så de her restarealer er attraktive, når man kigger efter nye arealer til boliger. Det blev startskuddet for NREP, AG Gruppen og Nordea Pension Ejendomme, som engagerede os til projektet.

 

Boliger med omtanke for omgivelserne

Ambitionerne har været høje med krav til bæredygtige kvaliteter, hvorfor Banehaverne har opnået DGNB Guld-certificering.

- Hele disponeringen af området har handlet om at rykke funktioner ud og bygge højest mod jernbanen og trappe ned mod det grønne område ud mod villakvarteret. Hele landskabet er præcis programmeret, og derfor har det været en hel sudoku at få det på plads med brandredning, renovation, cykelparkering mm. Dertil kommer – ift. beplantning, grønne uderum, plads til bevægelse og ophold, forklarer Anja Boserup, teamchef for Landskab hos Sweco Architects.

- Når man har to kommuner med, står man ikke umiddelbart med de samme målsætninger. Derfor har der været meget dialog til at få det til at spille sammen i ét samlet projekt, ud fra to lokalplaner, fortæller Mia Scheel, og Anja Boserup tilføjer:

- Det var tydeligt fra start, at der var rigtig store ambitioner for det grønne i projektet, og jeg synes, at vi er landet meget godt. Mange balancer har skulle gå op ift. ambitioner, bynatur, bæredygtighed, regnvandshåndtering og så en masse funktionaliteter. Der har også været nogle ting, vi ikke kunne lykkes med.

 

 

Facader, beplantning og belægning i samme farvepalet

Bygningskonceptuelt er skabt seks små nabolag, så man ikke føler, at man bor i en stor stang, men at man også har et lille nærområde, fortæller Mia Scheel:

- Derfor har vi arbejdet med seks forskellige karakteristika i form af valget af tegl og vinduer. Så man ikke bare bor i den brune bygning, men vi understreger, at der er seks små nabolag og giver dem en identitet for at nedbryde den store skala.

Det har samtidig været vigtigt, at alle boliger har en altan, terrasse eller en lille have. Selvom du bor midt i byen og op ad en bane, så skal du have noget dejligt udeareal.

- Der er meget at hente i små elementer som løftestang til at højne det arkitektoniske niveau. Det er virkemidler, når vi har en bygherre med et fast budget økonomi og et krav om, at byggeriet skal DNGB Guld-certificeres.

- Det kan være en teglfarve, en fugefarve, farven på vinduespartier eller farven på altanerne - hvis man forstår at arbejde med disse elementer, som kan være bare at rykke stenene et par centimeter ud, således der dannes et skyggerelief. Eller man arbejder detaljeret med de flader, man møder i øjenhøjde. Hvis man tænker i kontrastfarver eller lægger lidt nænsomhed i, hvordan murværket er omkring vinduerne. Det er detaljer, man lægger mærke til.

Anja Boserup tilføjer:

- Der er også en historie at hente i forhold til de eksisterende villakvarterer og videreføre elementer herfra for at holde fast i den forskellighed, der er i omgivelserne. Det hele bunder i vores for-analyser, som vi går meget op i at få tid til og laver tværfagligt i Sweco. Hvad siger akustikere om støj? Hvad siger landskab og lokalplan? Og bygningsingeniørerne og arkitekterne? På baggrund af hele den for-analyse har vi sammensat, hvordan skaber vi et nyt nabolag i den eksisterende struktur. Her har det handlet om at bygge videre på det som er, også de kulturhistoriske lag med togskinnerne, som stien har taget afsæt i. Det er alt sammen grundtanker fra analysen, der er blevet forfinet med detaljerne i teglfacaderne og i valget af beplantning.

Når man går igennem gårdrummene og ser, hvordan de små depottrum i træ, teglfarverne og landskabet danner en helhed, så fungerer det helt optimalt, siger Mia Scheel:

- Det giver bare god mening, at der er stier med stenmel uden klare kanter til græs eller belægning for hvor skal du gå. Kantzonerne er vigtige og man oplever, at bygninger og landskab passer sammen. I en anden gård kommer man gennem bygninger med mørkebrun tegl og coboltblå legestativer og blålige violer, som giver en anden oplevelse.

 

 

Ilddåb

Banehaverne var et af de første projekter, Sweco udførte efter, at rådgivervirksomhedens arkitekter og ingeniører var flyttet sammen i ét hus.

- Det har lidt været vores egen ilddåb i forhold til at lave integreret arkitekt- og ingeniørrådgivning, og vi har kunne se, at det faktisk virker, at vi sidder under samme tag. Her er der ikke langt fra bygningsarkitekten til landskabsarkitekten til ingeniøren, og vi er alle kollegaer, der arbejder for det samme mål, fortæller Mia Scheel.

Det højner kvaliteten af det samlede projekt at arbejde integreret og løbende i tæt dialog at kunne udvikle projektet sammen på tværs af fagligheder.

- Vi plejer at sige, at vi er blevet mere intelligente arkitekter ved at have alle de her specialister i ryggen, som er med til at frontloade viden på mulige udfordringer.

Når vi kan involvere vores kolleger og bruger deres viden rettidigt, så bliver vi bare klogere som arkitekter og kan tidligt tage bedre valg. Derfor har vi kunne lykkes med disse seks karréer - og rækkehuse. Det grunder i de helt tidlige støjanalyser, som vi har lagt ind over. Vi bliver mere oplyste i vores arbejde med arkitekturen og bygningsdesignet, slutter Mia Scheel.

Læs mere om tegl i fremtidens byggeri