Laika
God akustik handler også om forventninger
- At skabe en god akustik i kontormiljøer handler sindssygt meget om forventninger til både arbejdsopgaver og adfærd, siger Lene Becker, stifter af Laika Rumdesign, der bl.a. har lavet workplace design til Kammeradvokaten og Visma.
Laika
Laika
Der er, især efter corona, kommet en større forståelse for og eksperimentering med, hvad man gerne vil på sin arbejdsplads.
Hvornår har man brug for at opsøge kollegaerne, og hvornår trækker man sig ind i en anden zone?, oplever Lene Becker, stifter af Laika Rumdesign, som i 15 år har lavet workplace design til virksomheder som Novo Nordisk, LEGO, Kammeradvokaten v. Poul Schmidt og Visma:
- At skabe en god akustik i kontormiljøer handler utroligt meget om forventninger – hvad er det for noget arbejde, der skal foregå her, og hvilken adfærd ønsker man.
Det spændende ved akustik er, at noget er decideret målbart, mens andet handler om oplevelsen og forventningen - hvordan oplever du et rum og har det i det osv, Samtidig er selve lydoplevelsen interessant, for du kan jo ikke få lyd til at forsvinde.
Der er også lyd, man gerne vil have. Vi arbejder meget med leveregler og zoning i storrumskontorer.
Kammeradvokaten
Det målbare
I akustiksnakken kan ligge en forandringsproces, når man skal overveje, hvilken akustisk oplevelse et kontormiljø skal give.
At rykke alle ud af cellekontorer og ind i et anderledes kontormiljø i KB32 bygningen på Kalvebod Brygge i København, var f.eks. lidt af et skridt for Kammeradvokaten, og en vigtig del af forandringsprocessen for at få folk med på ideen var, at man kunne love dem, at der vil være ro ved arbejdsstationerne. Her er målbare redskaber et godt værktøj, siger Lene Becker:
- Sammen med de øvrige rådgivere på opgaven blev der både lavet akustiksimuleringer og brugt VR-teknologi, så medarbejderne visuelt kunne opleve, hvor langt der er mellem pladserne og højden på rummet, så de kunne mærke, at de ikke skulle sidde presset sammen op ad hinanden.
- Kammeradvokaten har efterstræbt, at mange af arbejdsområderne skulle være fuldstændig i ro. Derfor har vi lavet en masse små uformelle mødesteder imellem arbejdsrummene, hvor man kan gå hen, hvis man skal snakke.
For at dæmpe lyden er også opsat vægabsorbenter og lagt tæpper i de uformelle områder.
- Et trægulv blev fuldlimet på betondækket og lavet et nedsænket tæppeløber i kontorområdernes gangarealer for de kvindelige advokater går jo ofte med højhælede sko, og det er der taget højde for.
Bygningsfysiske greb
Jo tidligere, man tænker rumakustik ind i sin bygning, jo bedre, og LAIKA Rumdesign vil gerne tages ind i bygningens designproces så tidligt som muligt, siger Lene Becker
Visma lysnet gulv
- Hos Visma var vi godt hjulpet af bygningen, der er tegnet af Danielsen Architecture, fordi arkitekterne så fint har tænkt en masse skæve vinkler ind, der bryder lyden.
I sit kontordomicil i Carlsberg Byen ønskede Visma at skabe et center for viden, der lægger op til samarbejder og synergi på tværs af organisationens selskaber.
- Man kan sagtens have ret mange mennesker siddende i storrumskontorer, hvis man skaber lommer, både for rarhedens og akustikkens skyld, men også for at man ved, hvor man hører til.
Vismas kontor er indrettet med de flytbare rumdelere, LAIKA Walls, der også fungerer som whiteboards, og med sofaer, polstrede møbler, tæpper og gardiner, alt sammen et led i en god akustisk oplevelse.
Tænk nyttigt design
På Rentemestervej har LAIKA Rumdesign kontor i en istandsat industribygning og valgte i indretningen at gå med fleksible akustikløsninger for at bevare æstetikken.
Det er løst med stræklofter med lys i og tunge gardiner, som er akustisk regulerende og desuden fleksible, da de kan trækkes til side og rummene nemt laves om.
Det handler om at tænke i fleksibilitet, så man kan fremtidssikre bygningen, så den løbende kan tilpasses ændrede aktiviteter.
- Ved brug af gardiner er den visuelle forstyrrelse taget ud af ligningen, og vores leveregler er, at vi må simpelthen ikke forstyrre hinanden i fokuszonen med mindre, at bygningen brænder. Det giver den ro, at når vi har opgaver, der kræver koncentration, så sætter vi os derind.
- Vi arbejder altid ud fra en tankegang, der handler om effektivt design og brugeroplevelse. Akustik kan tænkes ind i utroligt mange greb og flader.
Vi har f.eks lydabsorberende filtavler hængende rundt omkring, som man kan tage med sig og anvende som en moodboards. eller opslagstavle.
Og pga. zoningen er forventningen til lydniveau tilpasset den opgave man sidder med. På den måde, er støj ikke bare støj, men skal altid ses i en helhed.