Hårdt nordisk vejr kan imødegås af LAMILUX ovenlysvinduer
Hos producenten af ovenlysvinduer, LAMILUX, tilbyder man specialdesignede og arkitekttilpassede totalløsninger, der tager højde for vejrmæssige udfordringer som vindlast, snelast og saltindhold i luften.
LAMILUX kan imødekomme arkitekttilpassede og ordreproducerede produkter efter ønsket design samt tage højde for vejrmæssige udfordringer såsom et stort saltindhold i luften
Alle typer vinduer og især ovenlysvinduer i Norden, særligt i Grønland, på Færøerne og Island, skal kunne holde til lidt af hvert, når vejret viser sig fra sin mindre pæne side. For en bygning og dens vinduer er den skrappeste udfordring, når placeringen er tæt på havet. Saltindholdet i luften er så højt, at materialerne udsættes for korrosion. Derfor skal der tages højde for vejrliget allerede i projekteringsfasen.
- Ved kysterne er det typisk vindlast og det høje saltindhold i luften, som er de største udfordringer, siger Michael Saunte fra den danske afdeling af LAMILUX:
- Vores produkter er tilpasset de klimatiske forhold uanset geografisk placering, og om det er standard eller specialdesignede løsninger. LAMILUX er EN 1090 certificeret til at producere efter statiske beregninger.
- Korrosionsbeskyttelse er ikke noget, som man kan male sig ud af. Salt trænger ind alle vegne, så alle metalprofiler overfladebehandles – fra svejsninger til samlinger og skruer samt bolte.
Ingen ideer er for vilde
Opfyldelse af de forskellige krav til ovenlysvinduers formåen er udgangspunktet for LAMILUX’s løsninger, hvoraf 70-75 % er specialtilpassede.
- Vi samarbejder tæt med arkitekter og ingeniører om design og funktion. Vi kan være med i rådgivningsfasen og levere hele pakken inklusive montering og service, fortæller Michael Saunte.
LAMILUX har mange års erfaring med projektering og installering af ovenlysløsninger i stort set hele verden. Derfor er man godt klædt på til Nordatlantiske byggeri.
- Det er en spændende opgave at kunne levere løsninger til mange forskellige regioner og lande – fra de varme himmelstrøg til det koldere Nord. Vi har en solid database med erfaringer i forhold til montage og service. Vi kan følge arkitektens ideer uanset, hvor vildt det bliver, siger Michael Saunte og understreger, at de både udfører ovenlysvinduer og glastage samt brandventilation i alle typer af byggerier.