Halldor Gunnløgsson sommerhus ført ind i 2026

Sommerhuset i Nordsjælland havde stået ubrugt i flere år, og interiøret var slidt, da Rammelisten Snedkeri fik til opgave at føre huset tilbage til dets oprindelige arkitektoniske idé og samtidig tilpasse det nutidige behov. Og det er en hårfin balance. Ændrer man lidt for meget ét sted, kan hele huset begynde at tale et andet sprog, fortæller snedkermester Lars Thomsen.

– Jeg ser det som min kerneopgave at skabe noget, der passer til stedet og harmonerer med huset.

Rammelisten Snedkeri har været involveret i stort set alle husets træarbejder, der skulle restaureres og genetableres: døre, vinduer, skydedøre, lofter og lister samt skabe, reoler og køkken. Muligheden for at arbejde på tværs af skalaer er vigtig for snedkeriet.

– Jeg kan godt lide selve håndværket og dette, at vi hos Rammelisten Snedkeri både kan lave døre, skabe og hele paletten af snedkerarbejde, der skal til for at komme hele vejen rundt i en indretning og en bygning som denne. For os er det fineste, når det, vi har lavet, indgår naturligt i helheden, siger Lars Thomsen.

Et hus som målestok

Sommerhuset er tegnet af Halldor Gunnløgsson og er et søsterhus til arkitektens eget minimalistiske hus i Rungsted fra 1958, der regnes for et hovedværk i dansk efterkrigsmodernisme. Det har givet en særlig mulighed i renoveringsarbejdet, at det beslægtede hus stadig kunne aflæses som et fysisk arkiv over arkitektens måde at tegne på. I stedet for alene at læse gamle tegninger og studere fotografier kunne håndværkerne tage til Rungsted og undersøge inventar, dimensioner og konstruktioner direkte.

– Vi var ude og måle meget nøjagtigt, helt ned i millimeter, på søsterhuset. Det har en lidt anden størrelse og er spejlvendt, men hvis man ikke rammer den rigtige profil eller den korrekte bredde på brædderne, bliver helheden ikke den samme. Det er de mindste detaljer, man ser tydeligt. Det kan være en anden samling eller den måde, en runding i et greb er udført på. Gør man den blot få millimeter kraftigere, kan det forskyde hele indtrykket.

Detaljerne er en del af husets designmæssige alfabet. Derfor blev hele sommerhuset registreret og tegnet op i 3D.

– Når den faste ramme er på plads, altså alle de dele, man ikke kan ændre, kan man begynde at bearbejde interiøret og møblere huset med den tidligere indretning for øje. Det er lidt af et puslespil, når man ser på, hvordan det hele hænger sammen, siger Lars.

Eksempelvis er den indbyggede reol i stuen rekonstrueret efter reolen i Rungsted med samme metallister og det integrerede vægophæng. Det samme gælder de indbyggede røde skabe, og grebene på køkkenets skydedøre er udført efter samme princip som de oprindelige.

Undervejs har arkitekt Sven Felding bidraget til projektet, da han kender Gunnløgssons tilgang og blandt andet har bidraget med håndskitser til den nye køkkenø.

 

At skære sig ind i inventarets historie

For at forstå de håndværksmæssige valg i huset, har det nogle gange været nødvendigt at åbne de eksisterende elementer.

– Vi skar en af husets gamle rumdelere over for at se, hvordan den var bygget, så vi kunne fremstille en magen til. Træsorter, samlinger og konstruktive principper fortæller, hvilke belastninger elementet skulle optage, og hvordan materialerne var tænkt til at arbejde sammen.

– Når man gør det, kan man se, hvad tanken har været. Det er interessant at gennemgå det gamle håndværk, mener snedkermesteren.

Rammelistens håndværkere brugte samme metode ved greb og andre detaljer. Originale dele er blevet taget med på værkstedet og genskabt, mens metaldele blev tegnet op og sendt videre til smeden. Renoveringen er dermed ikke alene en rekonstruktion af et bestemt udseende, men også en videreførelse af den designmæssige og konstruktive idé.

Når 2026 flytter ind i 1960'erne

At føre huset tilbage til det oprindelige skulle ikke ende som en fastfrysning i én periode. Sommerhuset skal fungere i dag, og derfor er løsningerne tilpasset nutidens behov uden at tilsidesætte det oprindelige design.

 

– Når man vil føre noget tilbage til det oprindelige, kan man støde på løsninger, der ikke har fungeret. Det kan for eksempel være en køkkenlåge, der har slået sig. Når vi møder den slags håndværksmæssige udfordringer, vurderer vi, hvad der skal ændres, så det fungerer bedre, og tilpasser det til de nuværende ønsker, fortæller Lars.

De store skydedøre i glas er et godt eksempel. De oprindelige rammedimensioner skulle fastholdes, men moderne glas gør dørene betydeligt tungere. Hvor en tidligere dør måske vejede omkring 80 kilo, kan en ny veje op mod 180 kilo.

– Derfor har vi undersøgt, hvordan tapper og beslag kunne tilpasses, så dørene kan bære den større vægt. Udgangspunkt var ophænget i Gunnløgssons eget hus, men tilpasset dimensioner, materialetykkelser og konstruktion til den øgede belastning.

Den samme balance findes i taget. Husets karakteristiske, næsten kvadratiske ovenlysvinduer er rekonstrueret efter præcise opmålinger af karm og ramme i søsterhuset. Det arkitektoniske udtryk følger det oprindelige, men hvor vinduerene tidligere blev betjent manuelt med håndsving, kan de nye åbne og lukke automatisk.

Et køkken mellem to tider

I køkkenet bliver mødet mellem 1960'erne og 2026 særligt tydeligt. Indretningen er rekonstrueret, og der er tilføjet en køkkenø tegnet af Sven Felding. Øen fandtes ikke i det oprindelige hus, men giver mere arbejdsplads og gør det muligt at stå ved vasken og se ud mod vandet. Her skaber den en ny forbindelse mellem køkkenet og landskabet uden at gøre opmærksom på sig selv som et nyt møbel.

Enkelte funktioner i køkkenet er dog flyttet. Ovnen er placeret lavere i inventaret, fordi den oprindelige placering ikke længere gav mening i den daglige brug og de nødvendige moderniseringer er indarbejdet, så de fungerer sammen med det oprindelige udtryk, mens de karakteristiske detaljer er bevaret. Over bordpladen sidder små glasskuffer til krydderier, der giver interiøret sin særlige identitet.

 

Patina kan ikke bestilles

Ikke alt inventar er fremstillet af nye materialer. De oprindelige trælister i loftet er taget ned, dampet, behandlet og slebet, før de blev monteret igen. Det er tidskrævende, men gammelt materiale rummer kvaliteter, som ikke kan fremstilles på værkstedet, ifølge Lars Thomsen:

– Hvis noget kan bevares, synes jeg, det er det værd. Det kan ikke altid kan betale sig økonomisk, men til gengæld får man en patina, man ikke kan købe for penge. Og alt det med, at noget er vedligeholdelsesfrit, findes det overhovedet?

Den tilgang er en del af Rammelistens ekspertise og snedkeriet oplever en voksende interesse blandt bygherrer og rådgivere for at bevare husenes oprindelige stil ved at reparere materialer og bygningsdele frem for blot at erstatte dem.

Når arkitekten tegner helt ned til grebet i køkkenskuffen

For Lars repræsenterer sommerhuset en arkitekturtradition, hvor arkitekten arbejdede i alle skalaer, fra husets overordnede proportioner til det inventar, hånden møder i hverdagen. Netop den detaljeringsgrad har gjort arbejdet med huset interessant.

– Arkitektur fra dengang er præget af mange særlige løsninger, og det kan man godt savne i dag. Arkitekten kunne tegne helt ned til et dørhåndtag eller være med til at bestemme, hvordan et køkkengreb eller en lampe til rummet skulle se ud. Det kunne man godt ønske sig mere af i dag.

For Lars ligger en væsentlig del af opgaven i mødet mellem arkitektens intention, bygherrens ønsker og håndværkets muligheder.

– Jeg synes, at sparringen mellem os, bygherren og arkitekten er rigtig interessant. Der kommer som regel noget godt ud af det, fordi flere fagligheder kommer i spil. Den mest præcise tilbageføring er den, hvor man nærmest ikke kan se, hvor meget der er gjort, slutter Lars.

Læs flere artikler om indretningsprojekter