Takket være deres refleksion er prikkerne nemme at se udefra
Hvad er den nyeste udvikling inden for fuglevenligt glas?
Glas spiller en central rolle i moderne arkitektur, men ud over at kunne levere æstetiske og CO2-besparende facader, så spiller fuglebeskyttelse en vigtig rolle i dag.
Fuglevenligt glas set indefra
Interessen for fuglevenligt glas afspejles i et stigende antal udstillere, der adresserer dette emne på den kommende Glasstec-messe, der foregår 22. – 25. oktober i Düsseldorf, hvor man på specialudstillingen ”glass technology live” vil kunne opleve den nyeste udvikling sammen med mange andre innovationer. Eksempelvis har Fraunhofer Institut for Solenergisystemer ISE (Freiburg) udviklet et yderst effektivt fuglevenligt glas, som kun blev ramt af 4 % af fuglene i en flyvetunneltest. Samtidig har udviklerne fra Freiburg minimeret tabet af gennemsigtighed indefra.
Meget effektiv fuglebeskyttelse uden at ændre de visuelle egenskaber ved glas er endnu ikke muligt med den nuværende teknologi. Effektiv beskyttelse opnås ved hjælp af et gitter af prikker, der måler 9-12 millimeter i diameter, placeret med 90-100 millimeters mellemrum, og som består af metalliske belægninger, der skaber skarpe refleksioner på mindre reflekterende glas – hvilket giver stærke kontraster i de optimale spektrale områder for fugle.
Forskerne fra Freiburg bruger også et prikkegitter, som er meget reflekterende set udefra. Det særlige ved dette er, at belægningen, påført ved PVD (fysisk dampaflejring), har en ekstraordinær høj gennemsigtighed indefra. Det transmitterer cirka 70 % af det synlige dagslys og forårsager derfor næsten ingen skyggevirkninger. Dr. Thomas Kroyer, gruppeleder for Coating Technology and Systems hos Fraunhofer ISE fortæller:
- Gennem flere års forskning har vi videreudviklet den tilgang, vi allerede patenterede i 2019, med det formål at opnå fuglevenligt glas med den højest mulige usynlighed indefra og maksimal synlighed for fugle. Vi arbejder nu hårdt på at omsætte dette til praksis, men der er stadig mange igangværende tests.
Læs også:
SIMAC: At arbejde med transparens og lys
Dette omfatter også tidskrævende certificering, forklarer Kroyer. Producenter af nye produkter forventes trods alt at indsende testrapporter fra flyvetunneltests for at bevise deres egnethed som fuglevenligt glas. I øjeblikket er der dog kun to institutioner i verden, der udfører disse tests, hvilket betyder lange ventetider på certificering af nye produkter: I USA er det American Bird Conservancy ABC, som driver en flyvetunnel i samarbejde med Powdermill Aviation Research Center PARC, og i Europa er det "Biologische Station Hohenau-Ringelsdorf" i Østrig, som også udførte testene for Fraunhofer ISE.
For europæiske producenter og institutter betyder dette ofte over et års ventetid på at teste nyt fuglevenligt glas eller en ny fuglevenlig samling; dette skyldes også, at kapaciteten i en flyvetunnel afhænger af naturlige begrænsninger som årstiderne. I begge tunneler udføres såkaldte selektionstests, hvor mindst 80 fugle af forskellige arter placeres i den mørke del af tunnelen og flygter instinktivt mod lyset. Ved den lyse ende placeres den markerede skærm, der skal testes, og en klar referenceskærm. Fuglene vælger, hvilken de flyver mod, men fanges sikkert af specielle net, før de rammer skærmene. Effektiviteten af det fuglevenlige glas udledes af procentdelen af flyveretninger.