Hvordan ser fremtiden ud for genbrugsmaterialer?

Som det er i dag, er der flere udfordringer ved at bruge genbrugsmaterialer i byggeriet. Fælles for disse udfordringer er tilliden og visheden om genbrugsmaterialernes egnethed til genbrug. Usikkerheden bliver for stor, hvad angår de tekniske og miljømæssige egenskaber, som gør, at brugte materialer bliver fravalgt til fordel for nye materialer.

 

Derudover er der udfordringer med hensyn til at opbevare materialer til genbrug. Der er brug for store lagerfaciliteter til opbevaring og realistiske tidsestimater på, hvornår materialerne kan komme i brug i et relevant projekt. Dertil er koordinationen mellem materiale ejere og projektledere begrænset til et så lokalt plan, at de genbrugte materialer kan risikere at være opmagasineret i op til flere år, og vi er ikke i mål med et effektivt nationalt system for, hvordan vi sørger for, at de brugte materialer kommer hen til et relevant projekt.

 

Men henblik på bygningsreglementet er der på nuværende tidspunkt heller ikke tilstrækkeligt data til at fastsætte principper for brugen af genbrugsmaterialer i byggeriet. Derfor skal man som udgangspunkt benytte data for tilsvarende ny producerede materialer i beregningen af klimapåvirkningen. Udfordringen ligger i at sikre konkret dokumentation for den klimamæssige fordel ved at benytte genbrugsmaterialer. Det er nemlig væsentligt for troværdigheden, at der kun bruges ensartede valide data og ikke differentierede former for data, som ikke kan verificeres.

 

Byggeriet skriger efter troværdig dokumentation

De ensartede valide data, der kan bruges i dag, er afhængige af gyldige EPD’er. Det er sådan, at hvis en producent, der klargør gamle materialer til at blive genbrugt, får lavet en miljøvaredeklaration (EPD), vil man kunne medregne fordelen. Dette vil give incitament til at få inkorporeret flere genbrugsmaterialer i byggeriet. Der er på nuværende tidspunkt kun blevet udgivet en håndfuld EPD’er, der dokumenterer genbrugsmaterialers miljøpåvirkning. I vores udarbejdelse af disse EPD’er har vi dog erfaret, at det er muligt at indhente den rette data på materialer til genbrug.

 

Dertil er udviklingen af et materialepas et vigtigt skridt på vej mod bedre dokumentation for genbrugsmaterialer. Materialepasset deklarerer vigtig information om et produkt, så som indholdsstoffer, kemi anvendt i produktionen og lignende. Dertil kan et materialepas tilbyde informationer, som EPD’er ikke fokuserer på - f.eks. et materiales evne til at indgå i det cirkulære byggeri og fremtidige ressourcestrømme.

 

Både EPD’er og materialepas er vigtige for et ordentligt beslutningsgrundlag, hvad angår genbrugsmaterialer. De er dog ikke konkurrerende værktøjer, da de supplerer hinanden. Hvor EPD’er understøtter den samlede LCA-beregning for byggeriet, understøtter et materialepas et bygningspas. Tilsammen udgør de grundlaget for en god vurdering af potentialet for genbrug af materialer.

 

Hvor skal vi starte?

Først og fremmest skal vi benytte genbrugsmaterialer, selvom vi endnu ikke kan blive akkrediteret for det, da det stort set altid vil være det bedste valg for klimabelastningen. Og med ressourceknapheden in mente - også det nødvendige valg. Der findes mange gode eksempler på virksomheder, der allerede har denne tankegang dybt indgraveret i deres DNA. Et godt eksempel herpå er Ejendomsselskabet Olav de Linde, der udtaler sig til dette debatindlæg:

 

“Vi kan ikke lide at smide ud, når vi transformerer og renoverer vores ejendomme og lejemål, så vi bevarer altid mest muligt og tilføjer materialer fra andre projekter og ejendomme for at skabe en særlig stil og fortælling. For os er genbrug ikke bare sund fornuft i forhold til ressourcer, men en bærende tanke i vores virke – og heldigvis er det noget, vores lejere sætter pris på.”

- Olav de Linde, Grundlægger, Ejendomsselskabet Olav de Linde.

 

Det er også vigtigt, at vi bliver bedre til at kortlægge vores ressourcer. Med en systematisk tilgang kan langt flere materialer genbruges. Derved kan vi sikre at sundhedsskadelige stoffer ikke videreføres til det næste byggeri, og vi kan teste de tungeste og vigtigste materialegrupper for deres bæreevne og brandfare.

 

Dertil skal vi blive ved med at indhente data på vores materialer. Både i form af EPD’er og materialepas. Vigtigheden af dette er svært at undervurdere, da det er denne data, der skal danne grundlag for, at genbrugsmaterialer i fremtiden kan blive indført i bygningsreglementet.

 

Det er afgørende for bygherrer og deres entreprenører og rådgivere at have den rette dokumentation på deres materialer, da det forsikrer, at der en belønning ved brugen af genbrugsmaterialer - på trods af udfordringerne herved. Hvis vi sammen hjælper til med dette, så øger vi incitamentet til at gøre brug af genbrugsmaterialer. Og sammen bidrager vi til, at fremtiden for genbrugsmaterialer ser lysere ud.