Honnørkajen. Foto af Niels Nygaard
Indblik i nye tendenser i dansk boligarkitektur
Vi har talt med Jens Erik Rasmussen fra tegnestuen GINNERUPARKITEKTER i Horsens - og svaret var klart: Det handler om langtidsholdbar arkitektur med fokus på æstetik og bæredygtighed, fællesskab, visuel kontakt og om at skabe inkluderende uderum, der “giver noget tilbage til byen”.
Honnørkajen. Fotos af Niels Nygaard
Det eksemplificeres alt sammen fint i to af tegnestuens seneste projekter: Honnørkajen i Horsens Havn og Frekvensen i Roskildes spændende byudviklingsområde Musicon. Det er nu ikke lighederne, der springer i øjnene, når man betragter de to projekter. Honnørkajen er et prestigeprojekt i en ny up-and-coming bydel i Horsens Havn - direkte ud til vandet. I kontrast hertil er Frekvensen mere uformelt byggeri, der passer godt ind i de farverige og kreative rammer i den nye, sprælske bydel. Her er mangfoldigheden og fællesskabet i fokus.
Inklusive gårdrum der åbner sig mod byen
- Begge projekter har en social tilgang. Men det er ikke et formaliseret fællesskab. Det opstår i høj grad igennem visuel kontakt, hvilket låner fra ideen om bofællesskabet i sin oprindelige form, forklarer Jens Erik.
Honnørkajen består af to hesteskoformede karreer, der ligger ud til en promenade med mange forbipasserende. I bygningernes midte findes et stort såkaldt semi-offentligt anlæg. Der er en glidende overgang fra det indre og mere private gårdrum til det ydre gårdanlæg med trappen, der fører ned til promenaden.
– Tanken er at gøre byggeriet imødekommende, så udefrakommende inviteres til at bruge miljøet og således skabe et rum, der både bruges af beboere og ikke-beboere. Det er skabt til, at forbipasserende kan sætte sig og holde en pause på deres tur gennem byen. Det handler i høj grad, om at give noget tilbage til byen, fortæller Jens Erik.
– Samtidig er det et meget demokratisk og egalitært byggeri. Der er udsigt til vand fra næsten alle lejligheder, og den visuelle kontakt gør, at man føler sig mere som del af et ligeværdigt fællesskab.
Mød dine naboer
Det er lidt de samme tendenser, der er på spil i projektet Frekvensen - om end i en noget anderledes indpakning og et anderledes miljø.
– Musikken er jo i fokus, så stemningen er mere casual og loose. Men det handler først og fremmest om fællesskab. Beboersammensætningen er mangfoldig, og her spiller uderummet en vigtig rolle. Fællesskabet prioriteres ved at skabe flere gode fællesrum: Taghaver, tagterrasser og svalegange med små kroge. Hele byggeriet samler sig om en agora i midten, som er et indre gårdrum med en bygning i glas. Her kan beboerne til hver en tid følge med i, hvad der foregår fra deres altaner, og således er der visuel kontakt mellem det private og fællesskabet, fortæller Jens Erik og fortsætter…
– Vi er især glade for svalegangene i Frekvensen. Ved at lægge dem uden på huset og orientere dem ind i gårdrummet, skabes et åbent og imødekommende miljø. Svalegangene har fået ekstra opmærksomhed med integrerede lommer, der inviterer til, at man kan sætte sig ned og møde sine naboer. Man kan så vælge, om man vil sidde her eller på sin egen altan alt efter humør.
Klimabevidsthed
En anden tendens, der ikke er til at komme uden om, er hele bæredygtigheds-agendaen og den grønne omstilling. De nye krav til materialerne, deres holdbarhed, deres livscyklus, og hvordan de er tilvejebragt skaber nye udfordringer for hele byggebranchen.
– Vi ser en tendens i retning mod at anvende naturmaterialer. Folk vil have sikkerhed for, at der bygges i ugiftige materialer, og samtidig er der også fokus på materialernes levetid, robusthed og genanvendelighed. Der bliver også mere og mere efterspørgsel på miljøcertificerede materialer.
- På samme vis er der også en strømning i tiden om at bygge mindre, men samtidig at udnytte pladsen mere optimalt og derved holde driftsomkostningerne nede. Det hjælpes alt sammen godt på vej af lovgivningen, men lidt paradoksalt mener Jens Erik også at selvsamme lovgivning til tider spænder ben for udviklingen mod mere bæredygtigt byggeri.
- Personligt mener jeg, at lovgivningen nogle steder er løbet lidt løbsk i de krav, der stilles til byggeriet. Eksempelvis er kravene om sikkerhed og støj i dag så omfattende, at der ofte bygges enormt tykke betonmure. Det medfører et højere materialeforbrug og dermed et højere CO2-aftryk. Der er ingen tvivl om at sikkerhed og begrænsning af støj begge er gode ting, men derfor kan man godt overveje, hvorvidt kravene stemmer overens med behovene, og om de understøtter den generelle udvikling, vi ønsker i samfundet.