Industrielt vartegn med bæredygtig geometri
Producenten Bonfigliolis nye hovedkvarter i Bologna i Italien af Peter Pichler Architecture er indrettet med fokus på solens bevægelse og energi, hvor den nordlige facade er forstørret for at maksimere arbejdsområdet med indirekte, naturligt lys. Omvendt er de sydvendte facader beklædt med et plisseret aluminiumsnet, som filtrerer direkte lys og sikrer et behageligt indeklima.
Formålet med Bonfigliolis nye hovedkvarter er at skabe en effektiv og funktionel kontorbygning, der fortæller om den italienske virksomheds professionalisme, innovation og stolte historie. Bygningen er udtænkt som NZEB (næsten Zero Energy Building) og har geotermiske varmepumper og reflekterende lofter for yderligere at spare energi og opnå intern komfort.
Der er etableret en grøn gårdhave i stueetagen, der forbedrer den naturlige ventilation gennem en skorstenseffekt. Som reaktion på lokale sollysforhold er bygningens tag blevet vippet, hvilket forstørrer den nordlige facade for at maksimere arbejdsområdet med indirekte naturligt lys.
Indvendigt er bygningen et vidnesbyrd om moderne arbejdspladsdesign, der fremmer forbundethed og samarbejde. To skulpturelle vindeltrapper i stål er mere end et fysisk bindeled mellem etager, men en symbolsk hvirvel af kreativitetsudveksling, der inviterer til en kontinuerlig strøm af ideer.