Ishøj Teater: Arkitekturen giver oplevelser

Da Thorben Schmidt og Line Loftheim i september kunne følge indvielsen af en ny teaterbygning i Tranegilde ved Ishøj, var det kulminationen på flere års arbejde for de to arkitekter fra tegnestuen Wohlert Arkitekter.

Det nye træklædte hjem for børneteatret Ishøj Teater leger i sit formsprog både med teaterverdens mange udtryk og med de mere stringente linjer og traditioner, der er i spil, når man bygger i det åbne land i et område, hvor gårde og marker traditionelt har domineret. Men at de to arkitekter skulle trække stregerne til en helt ny bygning, var egentlig ikke planen, da de blev kontaktet af teatret for et årti siden.

- Dengang ville de egentlig bare have en lille udvidelse på 60-70 kvadratmeter af den eksisterende cafe i teaterbygningen, siger Thorben Schmidt.

- Men så udviklede det sig.

Line Loftheim supplerer:

- Vi fandt hurtigt ud af, at deres faciliteter og arbejdsforhold var helt utilstrækkelige, og vi forsøgte at tilføje flere elementer til udvidelsen. Kommunens folk gik tilbage i baglandet, og vi blev herefter bedt om at udvikle videre på projektet, fortæller hun.

 

Langvarigt projekt

Den spæde start har betydet, at der har været tale om et langvarigt projekt, hvor tegnestuen har bistået med skitseprojekt, budget og fondsansøgninger – der endte med støtte fra A.P Møller Fonden.

- Der gik tre-fire år med at udvikle og afgrænse projektet, skabe skitseprojektet og lave fondsansøgningerne, siger Line Loftheim.

Fondsstøtten var afhængig af, at der blev udskrevet en arkitektkonkurrence, og selv om Wohlert Arkitekter havde en naturlig hjemmebanefordel i det store kendskab til både behov og drømme hos bygherre, var det ikke soleklart, at projektet kunne lande hos dem. Det lykkedes dog i et forslag, der blev udarbejdet i samarbejde med tegnestuen Svendborg Architects.

- Derefter har det kørt som et normalt projekt, siger Thorben Schmidt.

- Selv om der var et kommunalvalg i 2021 oplevede vi ikke, at der var rystelser eller diskussion om, hvorvidt det var det rigtige at gøre. Ishøj er en af de kommuner i landet, der bruger mest på kultur, så der har været stor opbakning hele vejen igennem.

Afspejler området

Opbakningen og arkitekternes streger har ført til en bygning, der afspejler landområdet, den er beliggende i. For selv om Ishøj nok mest er kendt for systemarkitektur fra 1960erne, er der masser af grønne og landlige områder i Vestegnskommunen. Kombinationen af det landlige element og ønsket om at holde prisen på et fornuftigt niveau førte til en enkelt bygning fremfor flere enheder.

- Hovedideen er, at det er en ladeagtig bygning, der passer ind i den lille landsby og de store marker. Både teatersal og alle andre funktioner er samlet i den, og for at give et billede af, at det er et teater, har vi bygget facaden op med buer, der både er en parafrase over de glade og tragiske teatermasker og giver en fornemmelse af scenetæppe, siger Thorben Schmidt.

Det overordnede ønske har været et eventyrligt og fantasifuldt hus, der skal tage vel imod de omkring 25.000 årlige besøgende.

- Det skal være sådan, at når børnene kom hjem til deres mor og far, så siger de ”hold da op et sjovt hus, vi har besøg i dag, siger Thorben Schmidt.

 

 

Kompleks bygning

Den oplevelse er det lykkes at formidle, lyder det fra hans kollega.

- Vi har talt med teaterlederen, og hun har fortalt, at børnene synes, at det er fantastisk at komme ind. De får en overraskelse, for huset i sig selv giver nogle oplevelser, lige fra de kommer ind i foyeren i det højloftede rum med saftevandsbaren, og videre når de kommer ud fra mørket i teatersalen og til cafeen, hvor gulvet er rødt, der er arbejdet med lyset og en masse eventyrlige ting, og de samtidig har kikket over markerne udenfor, siger hun.

Et teater er en kompleks bygning. Det, der sker på scenen, er selvfølgelig omdrejningspunktet, men der skal også være rum til alt fra bogholdere til håndværkere og teknikere – og det har krævet en del omtanke og samtaler med personale.

- Det er stadigvæk en superkoncentreret bygning, men tingene har fornuftige størrelser nu, og deres arbejdsforhold er blevet meget bedre.

Bygningen lægger også op til, at et gammelt ønske hos teaterfolkene kan gå i opfyldelse.

- De vil gerne lave små forestillinger for voksne, litteraturoplæsninger og anden kultur. På den måde er bygningen blevet mere fleksibel og lokalt bæredygtig, end det tidligere teater var, siger Thorben Schmidt.