H.C. Andersen museum
Dan Cornelius fra Cornelius Vöge om det nye H.C. Andersen Museum
Midt i det gamle Odense har japanske Kengo Kuma i samarbejde med Cornelius Vöge, MASU Planning og Odense Kommune skabt det nye H.C. Andersen Museum, hvor arkitektur, natur og kultur smelter sammen som en poetisk enhed.
Det nye H.C. Andersen Museum giver mulighed for nye eventyrlige oplevelser i Odenses historiske bymidte. Museet strækker sig over 12.600 m2 og består udendørs af en række cirkulære former, der krydser hinanden langs et stiforløb. De stammer fra de eksisterende bygninger omkring H.C. Andersens fødested. Et buet forløb af grønne hække i haverne genspejler de underjordiske udstillingsrum, der udgør to tredjedele af museet.
Fortællingen om et barndomskvarter
- Det har været et langt forløb på 6 år, der startede med afholdelsen af en inviteret konkurrence med fem deltagere. Specielt ved konkurrencefasen var at der var et udstillingskoncept om en fortælling i bygningen, der på mange måder var definerende for designet af bygningen, siger Dan Cornelius, der er partner i Cornelius Vöge, og fortsætter:
- I forhold til at forstå den følsomme kontekst, museet er bygget ind i, kan det for udefrakommende ligne endnu en gang bindingsværkshuse, men for mange danskere betyder det meget at det er dét barndomskvarter og fattigkvarter, H.C. Andersen er født ind i, og som er ret velbevaret. Projektet griber fat i hans fødehjem, stræderne og den gamle bydel, han har bevæget sig rundt i. Rumlighederne i dét bygger på en stærk fortælling.
Arkitekturen vokser naturligt ud af landskabet
De underjordiske to tredjedele af bygningen består af beton, så i forhold til den store volumen spiller trækonstruktionerne ingen stor rolle, selvom det syner af meget med pavillonerne i haven. Det er ifølge Dan Cornelius et bevidst valg, fordi træet har en anden sanselighed, overflade og karakter, som beton ikke har:
- Som element tilpasser træet sig hele tiden cirklernes geometri. Det giver nogle fine strukturer og oplevelser, hvor det massive træ træder mere i karakter. Samtidig står træet tydeligt i relation til den historiske kontekst med de gamle bindingsværk. Undervejs i projektet har Kengo Kuma i et interview udtalt, at de ikke bare ser arkitektur som et monument, men som noget, der vokser naturligt ud af det omgivende landskab. Det formår træet på en fin måde at gøre her.
Det er ifølge Dan Cornelius et bevidst valg, fordi træet har en anden sanselighed, overflade og karakter, som beton ikke har:
- Som element tilpasser træet sig hele tiden cirklernes geometri. Det giver nogle fine strukturer og oplevelser, hvor det massive træ træder mere i karakter. Samtidig står træet tydeligt i relation til den historiske kontekst med de gamle bindingsværk. Undervejs i projektet har Kengo Kuma i et interview udtalt, at de ikke bare ser arkitektur som et monument, men som noget, der vokser naturligt ud af det omgivende landskab. Det formår træet på en fin måde at gøre her.
Vækst og modning
Samarbejdet med Kengo Kuma har ifølge Dan Cornelius været fascinerende, spændende og udviklende. De to tegnestuer har forskellige metoder, hvor Cornelius Vöge gerne taler om materialer, sammenhænge og relationer til omgivelser, mens Kengo Kuma arbejder meget med valgmuligheder.
- Vi har hele tiden været i dialog om forskellige løsninger, inden der blev taget beslutninger, og Kengo Kuma har som de store i samarbejdet selvfølgelig haft det sidste ord. Vores forskellige måder at gribe det an på har været en fordel i forhold til at få belyst tingene fra forskellige sider. Det har været en god, lyttende og frugtbar proces, siger han, og fortæller at projektet har været en modningsproces både for projektet og for dem som tegnestue:
- Der er risiko for at miste sig selv, når man arbejder på sådan et projekt med en stor international tegnestue som Kengo Kuma, fordi man hele tiden er i en dialog, og det foregår over så lang tid. Tværtimod er vi lykkedes med at styrke vores organisation og tiltrække nogle nye gode og dygtige mennesker til tegnestuen, ligesom blevet mere klar over hvem vi er, og hvordan og hvad vi skal gøre fremadrettet.
Læs også:
Portræt af Nanna Vöge og Dan Cornelius
H.C. Andersens DNA afspejles i byggeriet
Udover den arkitektoniske sammenhæng med landskabet og byen, har arkitekterne formået at inkorporere den dybde og tvetydighed, der findes i H.C. Andersens eventyr og person:
- H.C. Andersen var en tvetydig og kompleks person, hvilket også skinner igennem i arkitekturen. Dels kan man se det i formerne i cirkelslagene, som udspringer af grebet om selve udstillingen, og dels har selve cirkelslagene en tvetydighed, fordi de kobler sig ind i hinanden og kan opleves både som en forside og en bagside. Samtidig opstår der en sammenhæng mellem hus og have, oppe og nede, lys og mørke, stor og lille, når man bevæger sig på de to forskellige niveauer samt inden- eller udenfor cirklerne.
- Der opstår mange lag på forskellige niveauer, hvilket afspejler forfatterens liv, rejser og univers på den måde at det man ser, oplever og fornemmer, ikke altid er, som man tror. Grænsen mellem virkelighed og fantasi opløses. Sådan er både hans eventyr og hans person. Han kan være svær at finde rundt i som menneske og som fortæller, og derfor fortolker bygningen denne tvetydighed og kompleksitet. Museet vokser ud af en eventyrlig H.C. Andersen-ånd og ud af hans by i en helt særlig helhed. Det er svært at forklare i tegninger, planer og snit, men man vil opleve det, når man er der, slutter Dan Cornelius.