Mennesker mødes på tværs i nyt uddannelsesmiljø i Horsens

Med 27 uddannelser, 2900 studerende og omkring 350 undervisere er det lidt af en undervisningsmastodont, som Kronprinsesse Mary indviede i Horsens i slutningen af september.

Via University College er en væsentlig brik i Campus Horsens, der er en ny bydel i den østjyske provinsby. Området er lagt på en tidligere slagterigrund lige op ad byens station, og har dermed en markant placering i bybilledet. Selve placeringen har haft en stor betydning for C. F. Møller der står bag undervisningsbyggeriet, der også omfatter et innovationshus, der med sin højde sætter en ny øvre grænse for byens skyline.

- Det var vigtigt for os at påvirke byudviklingen i en positiv retning med omdannelsen af et tidligere lukket industriområde til et åbent, grønt  og levende vidensmiljø. Det er et kæmpe ansvar, når man arbejder på så central en placering, og vi har tilstræbt at både projekt og materialer har et hundredårsperspektiv i forhold til funktionalitet, kvalitet og bæredygtighed. Det er et stort projekt, og innovationshuset er i sig selv et landmark, så vi har skullet sikre det en skulpturel og interessant profil, siger Michael Kruse, der er arkitekt Maa og partner i C. F. Møller.

Ifølge Michael Kruse har indsatsen virket – hele området er blevet meget mere livligt, og det liv forventes at blive endnu mere aktivt, når bygningens auditorier, værksteder og kantine bliver brugt til offentlige arrangementer i de nye byrum og uden for almindelig undervisningstid.

Forskellige fagligheder

Men fokus har naturligt nok ligget på selve undervisningsdelen og ikke mindst de studerendes muligheder for at tilpasse forholdene til deres egen hverdag.

- Der er 27 uddannelser med vidt forskellige fagligheder, der strækker sig fra pædagog og til ingeniør foruden innovationshuset, som fungerer som vækstgrund for nye virksomheder. Så det er et meget bredt udsnit af interesser og samfundslag, der kommer til at bruge huset. Vi har haft stort fokus på at understøtte det fællesskab, der gerne skal opstå mellem de forskellige miljøer, siger Michael Kruse.

Et grundlæggende greb har været at skabe sammenhængende bygninger frem for enkeltstående enheder. Målet er dels at sabe et kompakt og energieffektivt byggeri med en klar social dimension for hele organisationen og dens møde med byen. De tre atriehuse samt innovationshuset er orienteret og samlet om en central treetagers bygning, som alle skal igennem for at fordele sig på de enkelte uddannelser. Når eleverne kommer ind gennem en af de tre indgange – der ligger henholdsvis ud mod bydelens centrale torv, en kommende parkeringsplads og byens banegård – kommer de ind et fælles rum, der nærmest er trekantet. Herfra fører store amfitrapper op til de tre huse, hvor klasselokalerne er samlet langs facaderne og daglsyset. Fællesrummet er udstyret med balkoner, der med bløde linjer binder det hele sammen, så de studerende kan mødes på tværs af faggrænser.

- Kernen i projektet er, at der er tale om fleksible og inspirerende læringsmiljøer naturligt tilgængelige for alle, og vi betegner selv byggeriet som et åbent og levende læringslandskab. Der skal både være plads til at ingeniørerne kan lave kæmpestore konstruktioner og til, at man kan lave uformelle mindre studiegrupper samt individuel fordybelse, sigerMichael Kruse.

Der er både loungeområder og traditionelle borde til gruppearbejde, men tanken er, at de studerende kan bygge og møblere om, så de kan skabe deres egne studiemiljøer.

- Behovene og mulighederne for vidensdeling er under evig udvikling og forandring, og det har vi tænkt ind i byggeriet, både i fællesområder og i klasselokalerne, der har fleksible vægge. Kun klimaskærm, dæk og søjler står fast, siger Michael Kruse.

Kunst i fokus

Selv om byggeriet er skabt på offentlige og ret stramme budgetter, har det været muligt at finde midler inden for rammen til at få skabt møbler specielt til projektet, for eksempel rumstore elementer på hjul kan frit flyttes og sammenstilles så det giver de studerende mulighed for at skabe deres egne miljøer.

 

Et væsentligt designparameter i projektet er arkitekternes arbejde med dagslys, der bliver trukket ind i bygningerne, hvor det overhovedet er muligt. Der er markante ovenlys i alle atrier samt sidebelysning og visuel transparens ved alle indgange. I atriebygningen er der også arbejdet med kombinationen mellem lys og kunst – takket være et samarbejde med den franske kunstner Daniel Burren. Hans værker er integreret i bygningen.

- Vi har haft et fantastisk spændende samarbejde med Daniel og hans fokus på både geometri, lys og farver som her er tænkt i en direkte relation med bygningen og de studerendes adfærd, siger Michael Kruse, der glæder sig til at holde øje med brugen af huset fremover.

- Jeg ser frem til at opleve, hvordan de studerende påvirker hinanden mellem de enkelte uddannelser og hvordan de bruger områderne. Generelt arbejder vi inkluderende på kryds og tværs, for hvis man kan få den tankegang ind i uddannelser, kan man også få den med ud i samfundet.