Ny udgivelse: Tæt på Henning Larsens skitser

Hvorfor har det været interessant med din baggrund at arbejde på udgivelsen?

- Det er et stort spørgsmål, for der er mange spor, der har samlet sig i arbejdet. Jeg var del af Henning Larsens Fonds bestyrelse mens Henning levede, og vi talte meget om overgangen fra håndtegning til digitale modeller, herunder om skitsens betydning. Vi udskrev engang en international konkurrence om arkitekturtegninger, med meget interessante resultater. Men måske var det lidt for tidligt, for i de sidste år er der opstået en ny interesse for håndtegning og skitsering. Ikke bare blandt arkitekter, men også blandt ingeniører.

 

Det er først nu, vi for alvor begynder at forstå, hvad den digitale projektering betyder for byggeriet, på godt og ondt. Det ville have været spændende at tale med Henning om det, men nu er det for mig spændende at vise hvad, den analoge projektering kunne, gennem hans arbejde. Oven i det, er der det specielle, at Henning Larsen stak lidt ud fra sine samtidige i Danmark, både metodisk og formmæssigt. Han var virkelig optaget af internationale bevægelser og rejste og arbejdede meget i udlandet fra sin tidligste ungdom. Det gjorde andre danske arkitekter bestemt også, men Henning var nok mere åben overfor nye metoder end de fleste. 

Fortæl om forløbet og samarbejde på udgivelsen?

- Det har været et meget langt forløb, af flere grunde. Først og fremmest er der virkelig mange tegninger, mange af dem ude i Tegningssamlingens arkiv i Søborg, andre var på tegnestuen, da jeg begyndte, og andre igen hjemme hos Henning. Jeg begyndte allerede at se på dem, mens Henning levede og vi kunne snakke om dem. Det blev nødvendigt at finde en logisk afgrænsning, og det tog noget tid at finde den, selvom det virker indlysende i dag, at stregen trækkes i forbindelse med at tegnestuen indoptager digitaliseringen, som en af de første i Danmark. Når det ikke var indlysende, er det fordi de ledende og kreative medarbejdere blev ved med at tegne i hånden i mange år efter. De mærkede slet ikke den indflydelse digitaliseringen havde på deres arbejde, det har jeg først opdaget gennem forskningen. 

Har der været overraskelser undervejs – ny viden?

- Åh ja, i den grad! For mig personligt har det væsentligste været at opnå en dybere forståelse af hvad, håndtegningen som proces er, og kan. Og måske dermed også en indsigt i hvad vi har brug for at tage med os i nutiden. Men der har været et par ting, der har været nye for mig, og som jeg ikke rigtig har kunnet finde udfoldet i den eksisterende litteratur. 

 

Vi har vidst, fordi Henning var helt åben om det, at hans tid som udvekslingsstuderende på AA i London var meget afgørende. Men det har været en overraskelse at se hvordan de metoder han lærte der spillede en væsentlig rolle årtier senere. Han studerede hus en meget karismatisk lærer, der hed Arthur Korn, en flygtning fra Tyskland, der kendte alle de store modernister, som jo var særdeles levende, da Henning Larsen studerede. Korn var i sig selv en betydningsfuld skikkelse, især indenfor planlægning, og en del af noget de kaldte “The MARS group”, der lavede en meget ambitiøs plan for London, der blandt andet dannede inspiration for vores egen fingerplan. 

Hvad kan håndskitsen i den kreative proces, som en computer-tegning ikke kan?

- Håndskitserne er langt mere åbne, i den forstand at man ikke beslutter noget, før man er klar til det. I REVIT er du jo nødt til at definere et vindue, før du sætter det ind i facaden. Eller bruge et, der allerede er i biblioteket. Og selvom man selvfølgelig kan lave det om, så lukker den beslutning for noget i fantasien. Håndtegningen giver mulighed for udvikling, for nye ideer. Og selv hvis du bruger programmer, der er designet til skitsering, som for eksempel sketch-up, så er det program jo designet sådan, som programmørerne mener, man skitserer, det vil sige, at der sniger sig former og elementer ind på en måde, man nærmest ikke er bevidst om.

 

Så er der jo også den væsentlige pointe, at håndskitsen er meget mere egnet til dialog, både blandt kollegerne på tegnestuen, og med de andre parter i byggeriet, fra myndigheder til byggepladsen. Det er den både fordi det går hurtigere, og fordi håndskitsen kan holde sig til det væsentlige, til det man diskuterer. Man behøver ikke tegne en hel trappe, hvis spørgsmålet kun er, hvor boltene skal sidde. 

Hvad kan håndskitsen for den person, som skal aflæse skitsen?

- For 30-40 år siden var der en meget stor del af befolkningen, der kunne tegne og aflæse tegninger. Det indgik til dels i folkeskolens undervisning, ikke som et helt fag, men det kunne være en del af matematikuddannelsen, for eksempel. For folk skulle jo uddannes til håndværkere, tekniske tegnere, byggeteknikere, konstruktører, ingeniører og arkitekter, der alle brugte tegningen som et fælles sprog. Efter 30 år med fokus på PISA-målene og gymnasierne, hvor færre er gået den faglige vej, så er tegningens sprog blevet mindre alment. Det er en væsentlig del af bogens projekt at få forklaret hvordan, en tegning rummer information og viden og også spørgsmål, og ikke bare er en illustration. 

 

Vi oplever i disse år, at mange føler sig snydt af de projekter, der udkommer, med deres flotte visualiseringer og overbevisende tekster. Hvis flere kunne forstå tegningerne og metoden bag tegningerne, så kunne vi måske bedre have en konstruktiv, kritisk samtale om vores byer og bygninger. 

Hvordan oplever du forholdet mellem analoge og digitale værktøjer blandt arkitekter?

- Der er en smal generation, der ikke rigtig kan tegne i hånden, hvor begejstringen for det digitale ligesom tog over for en tid. Men de fleste veksler jo mellem håndskitser og computer i den kreative proces, og det gælder også de helt unge, så vidt jeg kan se. Det man måske kan sige er, at måden hvorpå man forvalter udbud, altså konkurrenceformerne, presser de kreative til at komme hurtigere ind i computeren end det måske er optimalt for kvaliteten. Men det oplever jeg slet ikke er noget, arkitekterne ønsker sig, det er et ydre pres. Noget pudsigt, jeg har lagt mærke til er, at nogle bruger Illustrator som sådan en mellemting mellem håndtegningen og den digitale model. Jeg kan godt forstå det, men ligesom de andre programmer har illustrator en indbygget slagside mod nogle bestemte former. 

Hvad vil du fremhæve som den væsentligste grund til at læse bogen for danske arkitekter anno 2022?

- Det er, at man får indsigt i hvordan designprocessen var før computerens indtog. Lige fra de analytiske tegninger, der går forud for den egentlige formgivning, til det systematiske projekteringsarbejde, hvor mange mennesker arbejder med det samme system, ved hver sit tegnebord, og på manifold. Det krævede en disciplin og en organisation, der stadig kan inspirere.