Nyt, klimavenligt krematorium i Aabenraa med unikt pårørende-rum

For Zeni arkitekter har det været vigtigt, at sørge for, værdigheden og højtideligheden i den sidste rejse blev afspejlet i fladerne, f. eks. ved at lave integrerede solpaneler, så de ikke ”støjer” som de blå solpaneler på et almindeligt tag. Der er desuden lagt vægt på et simpelt formsprog,  og så har man valgt at lade skorstenen – et helt centralt element – blive integreret som en skulpturel del af bygningskroppen. Krematoriet er bygget i gedigne materialer, da der er lagt vægt på, at bygningen skal stå der i mange år

 

En klar afslutning

Som det kun tredje krematorium i Danmark har man i det nye krematorium i Aabenraa indrettet et pårørenderum, der gennem et vindue giver familierne mulighed for at sige farvel til afdøde ved ovnen, når kisten køres ind for at blive brændt. De to øvrige krematorier med pårørenderum ligger i Ringsted og Bispebjerg. Det har man lavet, fordi der er en stigende interesse fra pårørende for at ”følge afdøde hele vejen” og få en klar afslutning ved en bisættelse - ligesom ved graven, når kisten sænkes i jorden. I stedet for at sige farvel til bedemanden, der kører væk med kisten, får man i det nye Aabenraa Krematorium mulighed for at se kisten blive sat ind i ovnen, og være med til sidste del af bisættelsen.

Det er en klar tendens i hele landet, at vores begravelseskultur er ved at ændre sig – og det er bl.a. i kraft heraf, at Aabenraa Sogn med det nye krematorium har udvist rettidig omhu: I dag vælger langt de fleste danskere at blive kremeret frem for at blive begravet. Fra 2014 til 2020 er antallet af kremeringer i Aabenraa Krematorium steget fra knap 1.700 til knap 2.000. Det tal forventes ifølge Aabenraa Krematorium at stige til ml. 2.300 og 3.200 over de næste 20 år. Tal fra Danske Krematoriers Landsforening (2018) viste, at 8 ud af 10 danskere vælger at blive kremeret. Tal fra Danmarks Statistik (2016) viste, at kremeringsprocenten på landsplan over de seneste 25 år er steget fra ca. 68% til ca. 82 %. Det er denne tendens, Aabenraa Krematorium bl.a. har skelet til i arbejdet med det nye krematorium.

 

Læs også: Fjordskolen i Aabenraa samlet og udvidet med terapibad

Bæredygtighed i højsædet

Krematoriet er bygget, så det bl.a. fungerer som en stor solfanger, og kommer til at producere ca. lige så meget strøm, som det bruger på årsbasis. Om sommeren vil der blive produceret mere, end der forbruges, og den overskydende strøm sendes ud i el-nettet. Omvendt om vinteren. Desuden anvender krematoriet biobrændstof, som har en høj CO2-reduktion på ca. 80% ift. traditionel fossil gas. Dette kombineres med, at krematoriet genanvender godt 1/3 af energien fra ovnene, som sendes ud i fjernvarmesystemet, og på den måde er med til at opvarme boligerne i Aabenraa By. De klimavenlige løsninger er et meget konkret eksempel grøn omstilling i folkekirken, som der i lighed med resten af samfundet også er fokus på i folkekirken. Her er altså tale om en tegnestue, der har taget et bæredygtigt ansvar for samfundsudviklingen.