
Nyt Zaha Hadid museum hylder den menneskelige opfindsomhed
Shenzhen Science & Technology Museum lader arkitekturen fremvise teknologiens muligheder, hvor man ud over det visuelt spektakulære har arbejdet med genanvendelse og passive designløsninger for at nedbringe bygningens CO2-aftryk.
Shenzhen er Kinas svar på Silicon Valley, og det nye museum af Zaha Hadid er formet som et solidt, sfærisk volumen vendt mod byen og markerer det sydøstlige hjørne af den nye videnskabspark. Mod vest strækker bygningen sig ind i parken og transformeres til en dynamisk række udendørs terrasser med udsigt over området. Disse terrasser fungerer som udvidelser af de indendørs udstillingsgallerier omkring det store centrale atrium og skaber et nyt betydningsfuldt byrum.
Læs også:
Zaha Hadid Architects designer for anden gang et byggeri i Danmark med det kommende stadion i Aarhus
Museets mange gallerier udspringer fra gulvet og væggene i det centrale atrium, mens andre svæver over det storslåede offentlige rum og leder besøgende gennem museets sammenhængende områder. Atriets forskellige perspektiver og materialer danner et oplevelsesrigt udgangspunkt for de besøgendes opdagelsesrejse. Med sin store glasvæg mod parken udviskes grænsen mellem inde og ude, og naturligt lys og landskab — sammen med vores nysgerrighed — inviteres ind i bygningens hjerte.
Shenzhen Science & Technology Museum rummer 35.000 m² permanente og midlertidige udstillingsrum, 6.000 m² teatre og biografer samt 5.400 m² forskningslaboratorier, undervisningsfaciliteter og et innovationscenter. Derudover omfatter bygningen 34.000 m² til besøgsfaciliteter, opbevaring, produktion og vedligeholdelse.
Miljøvenligt design
Designet er styret af passive miljøstrategier og udviklet ved hjælp af avancerede computersimuleringer for at optimere bygningens form, rum og klimaskærm i forhold til solindstråling, temperaturer, luftfugtighed, vind, luftkvalitet og andre forhold i Shenzhens subtropiske klima. Orienteringen minimerer solvarme i atriet og sikrer samtidig udsigt til parken.
Museets facade er den første store anvendelse i Kina af INCO-teknologi med tofarvet rustfrit stål. Ved præcis kontrol af elektrolyt og oxidationstid dannes en nanoskal-oxidfilm på stålets overflade, hvilket skaber en selvbeskyttende og selvrensende mikrolag. Det forlænger stålets levetid og modstandsdygtighed mod vejr og korrosion og tilfører tekstur og farve uden maling. Facadens farveforløb skifter fra dyb blå til grå nuancer, inspireret af himmellegemers bevægelser og giver dybde og struktur.
Museet sigter mod den højeste trestjernede klassificering i Kinas grønne bygningsstandard. Det kombinerer passive designløsninger med intelligente systemer, der forventes at reducere energiforbruget til 15,47 kgce/m² årligt og elforbruget til cirka 125,89 kWh/m².