De arkitektoniske tanker bag Aarhus stadion

Direktør i Zaha Hadid Architects Ludovico Lombardi

I København gik Niels Bohr Bygningen over budget. Supersygehuset i Odense bliver langt dyrere end ventet. Og nu er turen også kommet til Aarhus, hvor det nye Aarhus Stadion ventes at koste 250 mio. kroner mere end først planlagt og først blive færdig i slutningen af 2026.

Trods forsinkelser og budgetoverskridelser rummer stadionprojektet i Aarhus klare arkitektoniske kvaliteter. Byens nye vartegn trækker på inspirationen fra Marselisborgskovenes bøgetræer. Træerne blev plantet længe før fodboldspillere og idrætsfolk tog området i brug i 1920, og i over hundred år har bøgetræerne med deres høje, beskyttende form omkranset anlægget, der oprindeligt blev betegnet som en ”idrætspark” tegnet af arkitekt Axel Høeg-Hansen.

”Skovens Arena” bliver det kommende stadion kaldt af de tre tegnestuer Zaha Hadid Architects, Sweco og Tredje Natur, der for to år siden vandt konkurrencen om at designe det nye stadion i Aarhus. Naturen som ramme og inspiration for projektet var oplagt – ikke kun for det aarhusianske bedømmelsesudvalg, men også for Zaha Hadid Architects, hvis designtilgang tydeligt er afspejlet i stadionprojektet. Det fortæller Ludovico Lombardi, der er direktør i Zaha Hadid Architects med ansvaret for Norden og Baltikum for det London-baserede arkitektfirma med over 500 ansatte.

- Natur og naturlige former er noget, som stod vores grundlægger Zaha Hadid meget nær, siger han, da Byggeri+Arkitektur møder ham i Aarhus, hvor han jævnligt kommer for at overvære projektet med de to danske partnere. Vertikaliteten fra Marselisborgskovene inspirerede holdet til at tegne et stadion, som med søjler og lameller skulle referere til træernes form og være mere let og blødt over for offentligheden og knap så tungt og monolitisk, som stadionbygninger ellers ofte kan være.

- Vi arbejder normalt på flere designudkast, der ikke ligner hinanden og diskuterer dem frem og tilbage. Men vi vidste hurtigt, at dette design var det rigtige. Det passer til stedets kontekst og de omkringliggende bygninger og er i menneskelig skala, men vores design kommer også med noget nyt og rammer ind i en skandinavisk sensibilitet, siger Ludovico Lombardi.

Men hvor stammer interessen i naturen fra hos Zaha Hadid Architects, der er verdenskendt for deres kurvede, flydende og nærmest vægtløse bygninger, som efterligner flodens løb, stenens formationer eller træernes form som i Aarhus? I matematikken, lyder det fra Ludovico Lombardi, der arbejdede sammen med den britisk-irakiske arkitekt Zaha Hadid i en årrække inden hendes død i 2016.

- Naturen er baseret på matematik, fordi der er regler for, hvordan naturen udfolder sig. Det sker gennem ligheder og med variationer, og Zaha brugte naturen til at artikulere arkitekturen, siger han og nævner, at Zaha Hadid studerede matematik, før hun begyndte sin arkitektuddannelse i London.

Aarhus Stadium af Zaha Hadid Architects. Renderinger af Negativ

Naturen som problemknuser

Den britiske hovedstad har historisk været hjemsted for Zaha Hadid Architects, hvorfra Ludovico Lombardi til daglig leder virksomhedens hold på omkring ti ansatte, der er involveret i stadionbyggeriet i Aarhus. Det er tegnestuens andet projekt i Danmark. Første projekt blev realiseret for 20 år siden, da Ordrupgaard Kunstmuseum i Charlottenlund blev udvidet, og Zaha Hadid Architects designede en tilbygning, som bølgende og skulpturelt indgår i landskabet.

Naturens omkringliggende former bruger tegnestuen ikke blot som inspirationskatalog, men også som problemknuser. Begrænsninger og udfordringer, som opstår i enhver designproces, kan naturens former være med til at tackle, forklarer Ludovico Lombardi.

- Et stadion er meget funktionelt med mange sikkerhedskrav. De begrænsninger forsøger vi at lege med og gøre til designelementer i facaden og på taget. Vejrbeskyttelse og krav til brugernes komfort har for eksempel indflydelse på facadens form og dens elementer og bliver det arkitektoniske udtryk snarere end et ekstra lag, der er lagt oven på et facadesystem. Det er typisk for vores designsprog: At bruge det problematiske ved begrænsningerne gøre dem til design-features, som er inspireret af naturen og skaber noget unikt og ikonisk, men stadig i tro mod konteksten, siger Ludovico Lombardi. Han fik for mange år siden job på den dengang noget mindre tegnestue i London, hvor fladt hierarki, samarbejde, frihed og tværfaglighed var i højsædet, mens vanetænkning var bandlyst.

- Zaha Hadid forsøgte tidligt at eksperimentere med digitale værktøjer og skubbe til grænserne for, hvad der er alment accepteret i arkitekturbranchen. Det handlede om at skabe noget, der var nyt og anderledes, men også genkendeligt. Det forsøger vi stadigvæk at gøre.

 

Aarhus Stadium af Zaha Hadid Architects. Renderinger af Negativ

Transformation er niche i vækst

Tilgangen om at få det bedste ud af steders begrænsninger er nyttig, mener Ludovico Lombardi. Særligt i forhold til transformation- eller ’redevelopment’-projekter som i Aarhus, hvor enkelte bygninger omkring stadion bliver revet ned, mens den oprindelige røde stadionbygning med hvid ornamentik – også kaldet Stadionhallerne – bliver bevaret og nye tribuner bliver bygget.

- Begrænsningerne er driveren i vores designsprog. Det handler ikke om at reproducere den samme materialitet eller den samme facade. I stedet handler det om at forstå stedet og kulturarven og eksplicit skabe både komplementaritet og kontraster til ’det gamle’ gennem materialer og design, siger han og opremser andre transformationsprojekter i London (Serpentine Gallery) og Antwerpen (Port House), som Zaha Hadid Architects har færdiggjort, mens lignende projekter i Malta (Mercury Tower), Monaco (Le Schuylkill) og Litauen (Vilnius togstation) er under opførelse.

For ti år siden fyldte typologien med transformationsprojekter ikke meget i porteføljen for tegnestuen, men i dag er det en hastigt voksende niche i forretningen på grund af fortætning i bycentre og historiebevidsthed, bemærker Ludovico Lombardi.

- Transformation og renovering er en trend i især Europa, hvor vi ved, at det mest bæredygtige i første omgang ikke er at rive bygninger ned. Hvis vi kan genbruge og omdanne, er det den bedste løsning, siger han, men nævner også på baggrund af mange års erfaring, at øvelsen er svær.

- Der kan være begrænsninger i forhold til kulturarv og konservering. Måske må man ikke røre facaden eller taget på bygningen. Men det er spændende at se, hvordan du kan tricke en ny læsning af den samme bygning i offentligheden ved blot at lave nogle justeringer eller udvidelser, siger Ludovico Lombardi og håber, at det tredje Zaha Hadid-projekt på dansk jord kommer i løbet af de næste få år.

- Vi kigger for tiden med stor opmærksomhed på et par steder i regionen med vores partnere.

Andre projekter fra Zaha Hadid Architects

Mercury Tower West Elevation, Malta. Renderinger af Negativ

 

Le Schuylkill, Monaco. Foto: John Kellerman, Courtesy Alamy

Port House, Antwerpen. Foto: Hufton+Crow

 

Vilnius Togstation, Litauen. Renderinger af Negativ

 

Serpentine, North Gallery. Foto: Luke Hayes