Også pandaerne har glasløsning fra Lafuco, der nu har 25 års jubilæum
Pandaerne i Zoologisk Have nyder godt af glasløsninger fra Lafuco, ligesom M/S Museet for Søfart, Syddansk Universitet og Københavns Lufthavn. I år fejrer den innovative glasentreprenør 25 års jubilæum.
Rammerne for det mulige strækkes
Det kræver nytænkning og alternative løsninger at være leverandør af glasløsninger til unikke projekter. Opsætningen af glasværnet i panda-buret er langt fra det eneste projekt, som Lafuco står bag. Faktisk kan de bryste sig af at stå bag glasløsninger til nogle af Danmarks mest berømte bygninger som fx Axel Towers, Experimentarium, Søfartsmuseet, DTU Science Park og Københavns Lufthavn. Og så har de monteret Danmarks måske højeste indvendige glasvæg på Syddansk Universitet i Kolding. Men rammerne skal strækkes for, hvad der er muligt, når man står bag projekteringen af skræddersyede glasløsninger i denne kaliber. Det fortæller Lafucos administrerende direktør, Ole Kjeldgård.
Innovation er vejen til unikke løsninger
- Vi elsker at tænke ud af boksen og skabe unikke løsninger til erhvervslivet. Lafuco gør det, der synes umuligt, til en realitet. Sådanne projekter sætter gang i de små grå, for opmålingen inden projektering skal sidde lige i skabet, og der er nultolerance på afvigelser i glassamlingerne, fortæller Ole Kjeldgård og fortsætter:
- Der kan være skrå vinkler og låste mål fx pga. loftbjælker, og ofte skal montagen planlægges ned i mindste detalje, fordi der er meget lidt plads at navigere rundt på. Rustikke materialer kræver indarbejdelse af tolerancer, og forberedelsen til montagen er altafgørende pga. glassets vægt og længde. Vi bliver aldrig trætte af at blive udfordret, for det holder os og vores hjerner i gang - og ikke mindst, så bliver vi ved med at være innovative, afslutter Ole Kjeldgård, der har stået i spidsen for Lafuco siden 2013.