Projektér vandet sikkert væk fra betondæk over uopvarmede kældre

Ved mange nye etageejendomme etableres der parkeringsanlæg i kældre under områder med græsplæner, bede, legeredskaber, flisebelagte gangarealer, cykelparkering etc. i direkte tilknytning til bebyggelsen, hvilket kan blive et problem ift. vandgennemtrængning i konstruktionen. I den forbindelse er det vigtigt, at der både under projektering og udførelse er særlig fokus på afvandingsforhold og beskyttelse af den vandtætte membran, så der i hele konstruktionens levetid sikres en robust opbygning med en effektiv vandafledning. For eksempel kan der anvendes tagbrønde med perforeret indsats, som giver mulighed for afvanding fra alle niveauer i opbygningen, anviser erfaringsbladet ’Betondæk med taghaver og opholdsarealer over uopvarmede kældre (ID (23) 18 06 25)’ fra Fonden BYG-ERFA, der bl.a. er forfattet af Tina Priess Østergaard, master i bygningsfysik hos Rambøll:

 

– Membranen på betondækkets overside bør ikke have andre gennembrydninger end til - afløbssystemet – og membranen bør ikke gennembrydes af befæstigelsesmidler til f.eks. fastgørelse af cykelstativer, legeredskaber, lysstandere og lignende, da disse gennembrydninger medfører stor risiko for utæthed. Langs facader skal der desuden etableres afvandingsrender, som afleder nedbør, der falder nær ved eller løber ned ad facaden – og ved afvandingsrenderne skal der sikres tilstrækkelig inddækningshøjde samt sikres, at der kan etableres niveaufri adgang.

 

Ved planlægning af byggeprocessen må det desuden også overvejes, hvornår membranen udlægges, således at den så vidt muligt skånes for mekanisk overlast – herunder færdsel. Da færdsel på membranen er uundgåelig, så anbefales det, at der etableres afgrænsede færdselsveje, hvor der udlægges beskyttelsesplader – samt at membranen ikke anvendes som oplagsplads for materialer mm., anviser erfaringsbladet.

 

Utilstrækkeligt modhold i plantekasser kan føre til udskridning af plantekassens kantbegrænsninger.

Robust konstruktionsopbygning

En vandtæt konstruktion afhænger af flere faktorer – bl.a. en robust vandtæt membran, tilstrækkeligt høje inddækninger ved tilstødende bygningsdele, et afløbssystem med tilstrækkelig kapacitet og ingen fastgørelser af f.eks. belysning og legeredskaber, der gennembryder den vandtætte membran. Men også en robust bærende konstruktion er nødvendig, siger Tina Priess Østergaard.

 

– Normalt er den bærende konstruktion et betonelementdæk, hvorpå der lægges et lag overbeton med minimum 10 ‰. fald til afløb. For at opnå dette fald skal der tages hensyn til såvel korttidsnedbøjningen (elastisk deformation, red.) som langtidsnedbøjningen (krybning og svind, red.) af dækelementerne. Armeringen beskyttes mod korrosion gennem bl.a. valg af betonkvalitet og dæklagstykkelse i forhold til eksponeringsklassen, siger hun og henviser til erfaringsbladets referenceliste.

 

– Overbetonen skal være velegnet til udlægning af en robust, vandtæt membran, og det anbefales, at der anvendes en fuldklæbet membran, da eventuelle senere lækager så er lettere at spore. Nogle smøremembraner vil være sårbare over for mekaniske påvirkninger og kan desuden være følsomme for fugt i underlaget.

 

Afvandingsrende ved dørparti med niveaufri adgang. Riste over afvandingsrender skal være let aftagelige, så renderne kan renses for urenheder, der kan blokere afløb

 

Facadetilslutning og membrantæthed

Ved tilslutning af opholdsarealet til facaden anvendes der en afvandingsrende med en dybde på minimum 150 mm og en bredde på minimum 200 mm. Rendens dimension vil derudover afhænge af afstanden mellem nedløb, facadehøjden og den regnhændelse, der forudsættes ved dimensioneringen. Membranens tilslutning til facaden kan give anledning til utætheder, siger Tina Priess Østergaard og uddyber:

 

– Det kan undgås, hvis tagmembranen trækkes helt op bag den mindst 150 mm dybe afvandingsrende og inddækkes således, at der ikke kan løbe vand bag om inddækningen. Tætning kan eventuelt opnås, hvis tagmembranen fastholdes med en inddækningsskinne højere oppe. Evt. kan den vandtætte membran trækkes ind over soklen som inddækning, forklarer hun.

 

Ved indgangspartier og udgang til terrasser for de nederste enheder etableres der niveaufri adgang med en rist over afvandingsrenden, og afløb fra afvandingsrender føres til egen brønd. Hvor der etableres afvandingsrender langs facader, er det nødvendigt at trække udvendige nedløbsrør fra bygningens tag bort fra facaden med tilslutning til tagbrønd inddækket i membranen, anviser erfaringsbladet.