
Grøn omlægning af landskabet kræver overblik i den store skala
En kortlægning af lokale potentialer, naturbaseret tilgang og dialoger på tværs. Det er nøglen til at få den grønne trepart ført ud i livet på bedst mulig vis, mener projektchef Lise Kloster Bro fra tegnestuen SLA.
Danmark er i gang med et af de mest omfattende omlægninger af landskabet nogensinde – og det adskiller sig fra alt andet, der hidtil er blevet gjort. Hvor det i tidligere tider handlede om at vriste landbrugsjord ud af naturen, er det i dag landbrug og landområder, der skal føres tilbage til naturarealer til gavn for biodiversiteten og som et våben mod klimaforandringerne.

Men inden vi sætter fødderne på dansk muld, skal vi et smut omkring Pickering i Canada, der i omkring 50 år var udlagt til at være lufthavn. Da de planer endegyldigt blev skrinlagt, opstod det nye spørgsmål – hvad man skulle stille op med det. Det er endt i et ambitiøst projekt – Nordamerikas største urbane nationalpark, der er lagt i hænderne på den danske tegnestue SLA, der gennem mere end 30 år har beskæftiget sig med naturbaseret design.
- I Pickering har vi skulle tænke større, end vi nogensinde har gjort før, for at skabe sameksistens mellem udvikling til et bæredygtigt landbrug, revitalisering af byområder i landområderne og naturgenopretning af områdets fantastiske raviner. Det er en kompleks proces, og den kræver dialog med landmænd, beboere i området, myndigheder og naturfredningsforeninger, siger Lise Kloster Bro, der er projektchef hos SLA.
Projektchef, Lise Kloster Bro
Pickering har både værdifuld landbrugsjord, store naturværdier og en placering, der giver stor interesse for at bygge og byudvikle. At få de elementer til at balancere, har været en krævende proces, fortæller hun.
- Ud over at arbejde med principper for naturgenopretning og landbrugsomlægning, har vi blandt andet arbejdet med at rammesætte og opstille principper for udvikling af eksisterende byer og placeringer af nye by-enheder. Vi arbejder med koncepter for hamlets, eller minibyer, hvor der vil være fem minutter til alt, og hvor der er fokus på det lokalt dyrkede. De små by-enheder, der placeres i respekt for natur- og landbrugsværdier, tager også hensyn til fællesskaber og har samlingsområder, hvor naturen bliver brugt til at facilitere fællesskabet i bebyggelserne.
Projektet er stadig på visionsplanet, men den canadiske regering og Torontos bystyre har vedtaget, at det er den strategi og vision, man ønsker at gå videre med.
- Det næste bliver at området overgår fra Transport Canada til Parks Canada, som skal konkretisere visionen for det fremtidige Prickering og samle funding til udviklingen. Dernæst skal en implementeringsplan, der giver de helt konkrete anbefalinger om, hvornår og hvad der skal indgå i området, udarbejdes. Derefter skal det tegnes og udføres. Det er en meget lang proces, men den er baseret på en solidt forankret strategi og vision, der sikrer at man arbejder i en fælles retning og det giver et godt grundlag for det videre arbejde, siger Lise Kloster Bro.

Den danske udfordring
Tilbage i Danmark står vi med den samme udfordring – der skal udtænkes projekter, der vil have en blivende indvirkning på vore omgivelser, når den grønne treparts vision om løsninger på landbrugets klimaudfordringer skal føres ud i livet.SLA har taget forsmag på det med projektet Vandets Veje, der handler om genopretning og genoplivning af miljøerne omkring Skjern Å. Her bygger tegnestuen videre på erfaringerne fra Pickering – og har blandt andet udviklet værktøjet det blå potentialekort, der sætter visioner og muligheder i system. Det er et datadrevet system, der sammen med en grundig aflæsning af stedet kortlægger værdier, muligheder og udfordringer i et givent område.
- Ved at lægge de forskellige synergier med klimatilpasning, biodiversitet og bosætning sammen, kan vi se, hvor man får mest mulig synergi og udlægning for. Vi kan være bange for, at det ender i usammenhængende landskaber og anonyme plantager uden fokus på biodiversitet, eller med uskønne områder, hvor ingen vil bosætte sig, hvis ikke vi tænker langsigtet og helhedsorienteret nok, siger hun.
- Men nøglen til at lykkes er at have det store sammenhængende overblik og bryde projekterne ned i små bidder, så de hver især kan fuldføres, uden at helheden forsvinder. Vi skal ende med de store vingeslag, hvor vi tænker 150 år frem i tiden.
En fin balance
Det kræver en fin balance at gå ind og arbejde med varige ændringer i områder, hvor folk måske har boet og dyrket i jorden i generationer. For at lykkes med den grønne trepart, så landskaberne også giver mening for kommende generationer, er det nødvendigt at have fokus på lange perspektiver på landskabelige helheder, naturkvalitet, bosætning og klima.
- Vi må ikke komme med en fastlåst vision om, hvordan det skal være, når vi besøger områderne. Vi har mange års erfaring med stedsanalyser og inddragelse i byudvikling, og vi ved, at workshops og dialogmøder er vejen til at skabe ejerskab og fælles visioner, siger hun og medgiver, at også klimaforandringerne gør, at der må forandringer til for at skabe et robust samfund for fremtiden.
- Vi skal skabe fremdrift og handling i trepartsarbejdet, men for os er det vigtigt samtidig at skabe plads til revitalisering af naturkvaliteterne og livet og fællesskaberne på landet. Mange drømmer om at komme tættere på naturen og fællesskaberne, og der kan vi arbejde med forskellige muligheder for de overordnede rammer for bosætninger. I Skjern Å-projektet har vi blandt andet arbejdet med randfælleder, der bryder ligusterstrukturen ned, skaber plads til de uformelle fællesskaber og skaber en stærk forbindelse mellem byer og naturen, og dens slags liv vil vi gerne understøtte meget mere af i fremtiden.
Læs artikler om udviklingen af landskab og byrum – se nye projekter fra danske landskabsarkitekter