Johansen Skovsted Arkitekter: At få meget ud af lidt

Det grundlæggende greb er arbejdet med det vedhåndenværende, som er tegnestuens betegnelse for det, der allerede er i projektet eller på stedet, inden den arkitektoniske idé tager sin form. Arkitektmakkerparret lægger derfor stor vægt på det tværdisciplinære arbejde, der tidligt i forløbet forener kompetencer, bygningsteknik, materialitet og rumlighed i et samlet projekt.

 

- Vi arbejder altid med tidligt at finde teknikken, der kan indfri samspillet med det eksisterende. Vi starter meget tidligt i processen med at samarbejde både med dem, der skal bygge projektet, med ingeniøren og med industrielle partnere, siger Søren Johansen, mens Sebastian Skovsted supplerer:

 

- Det vedhåndenværende har flere planer, Det handler først om det sted, man møder, men det handler også om at bruge for eksempel en kendt byggeteknik, som man viderebearbejder eller - endnu mere interessant - bruger i en anden sammenhæng uden at ændre dens grundlæggende princip.

 

Det vedhåndenværende er på én gang teori og praksis, både blik og greb, lige meget form og funktion. Ved hver opgave ændrer det sig en lille smule. Vi kigger her på fire udvalgte projekter, der på hver på sin måde udtrykker tegnestuens tilgang.

 

 

 

 

Tipperne: Det slanke jern og det bløde lys

Fugleudkigstårn i Ringkøbing Fjord. Naturstyrelsen er kunden og Realdania finansierer projektet som indvies i september måned. Johansen Skovsted Arkitekter har samarbejdet med en smedevirksomhed, der er specialiseret i at opføre master i rundjernskonstruktioner.

 

Resultatet er helt anderledes end de stålmaster, producenten normalt laver, men lyset, detaljen, arbejdsprocessen og materialiteten går med videre i det nye projekt.  

- Vi har taget fat i denne type producent, fordi vi gerne vil have den helt slanke konstruktion, og vi vil gerne arbejde med rundjern for at få den bløde brydning af lyset i overfladerne. Vi forsøger at forene to elementer, som er henholdsvis arbejdet med stedet og arbejdet med producenter og fagspecialister.

 

Nørrehus: Ikke dekoration for dekorationens skyld

Hos Tipperne har grebet været en særlig type konstruktion, men i Nørrehus i København har det vedhåndenværende handlet om at genbruge eksisterende materialer i et projekt med begrænset budget. Blandt andet har opgaven lydt på at bruge en eksisterende glasoverdækning i en ny bygning, der både indeholder værksted, barnevognsrum, byttecentral og skralderum.

 

- Vi ville gerne lave en kontrast til den lidt beskidte funktion og få bygningen til at smelte mere sammen med haven. Vi ville gerne give den karakter af at være en havepavillon, og frem for at lave et skur, beklæde det med lister, lave et espalier og lade det overgro, har vi vendt vrangen ud på bygningen, så de bærende reglar står tydeligere. Vi får espalier-karakteren uden at skulle tilføje et ekstra lag til bygningen.

 

- Der er noget tilfredsstillende ved at kunne skære ind til benet i sådant et projekt, så løsningen ikke bliver dekoration for dekorationens skyld men i stedet bliver udtryk for, hvad der er nødvendigt i projektet, siger Søren Johansen.  

 

- Det interesserer os at få meget ud af lidt. Det er tilfredsstillende at gøre det simpelt uden at miste styrke og kompleksitet. At det kan være så simpelt, at tingene ikke kræver mere end at skrue lister sammen og putte plader på. Vi behøvede ikke at lave noget dyrt og avanceret for at få den virkning frem, som vi gerne ville have, forklarer Sebastian Skovsted.

 

 

 

Skjern pumpestationer: Det oplagte valg

Transformation af tre pumpestationer til udstillingsrum og udkigspost.

 

- Pumpestationerne står i et betonrelief, og det motiv har vi taget med over i tilbygningerne, som er lavet i træ. Det er der flere årsager til. Træ fungerer som en kontrast til betonen, og samtidig har det været oplagt at bygge på stedet frem for at præfabrikere. Det kommer til udtryk i at relieffet bærer bygningen, der er ikke nogen bærende hovedkonstruktion, siger Søren Johansen, mens Sebastian Skovsted afrunder:

 

- Det gør det endelige udtryk mere tilfredsstillende, at konstruktionen er reduceret. Det er ikke en bygning, der har fået påklistret et trærelief; tilføjelsen er simpelthen det relief.

 

 

Hus H: Følelsen af et hus

I boligprojektet på Nordsjælland fortolker duoen det vedhåndenværende endnu mere konkret, og deres greb har været en tydelig markering af resterne fra de gamle vægge, lofter og gulve. I huset fra 1920’erne har arkitekterne ønsket at bevare fortællingen om og følelsen at det eksisterende hus i en moderne transformation.

 

- Der har været en række mindre rum, hvor vi har brudt nogle vægge ned. Der har det har været vigtigt for os at bevare spor af de vægge i form af vægstykker og understrege disse med nye synlige stålbjælker i T-profil, og på en mere underspillet måde arbejde med et lille skift i fliserne i gulvbelægningen. Det peger på den tidligere række af rum, der har været, men som nu er ét sammenhængende rum, siger Sebastian Skovsted.  

 

- Vi har syntes, at det var spændende at gøre bæringen rumdannende og refererende til de tidligere ruminddelinger. Projekter handler meget om at tage de eksisterende elementer i huset. Det er jo ret rige og sanselige materialer, der findes i huset. For eksempel er det håndmalet træværk, og det har vi videreført. Det er underspillede ting, som vi har ført videre, som kan have stor betydning.

 

Det vedhåndenværende

Foruden de individuelle projekter ser de to arkitekter også en rød tråd i tegnestuens forskellige projekter. Det ene projekt informerer det næste, og der er temaer, der går igen fra gang til gang. Det vedhåndenværende indkapsler dette som arbejdet med det eksisterende.

 

- Det er ikke interessant i sig selv at lave en billig bygning, men at få en omkostningsbevidst arkitektur til at være en rig arkitektur, det er tilfredsstillende. Der er intet galt i at lave dyre paladser, men der er noget sjovt i at finde noge