
Cortex Park i Odense
Renz A/S er en seriøs sparringspartner i designfasen
RENZ A/S er en aktiv medspiller, når det gælder etablering af moderne postkasseanlæg i nyopførte bygninger. En aktuel case er Cortex Park i Odense, hvor et nyt postkasseanlæg, der matcher bygningen netop er monteret.
Der opføres løbende nye ejendommen over hele landet. Blandt de prioriterede projekter er bl.a. boliger opført i nærheden af og i tilknytning til uddannelsesinstitutioner og læreanstalter. Et nybyggeri af denne slags er Cortex Park i Odense, som ligger tæt på Syddansk Universitet.
De nyopførte lejligheder Cortex Lake, som er en del af Cortex Park, stod klar til indflytning den 1. juni 2023, og de indgår i et større byfornyelsesprojekt i midtbyen af Odense. Det er Cityhuset, der står bag projektet, som har specialiseret sig i udlejning af attraktive lejemål til både private og erhvervskunder.

Der er 133 lejligheder i ejendommen, som alle har brug for en individuel postkasse i et stort fælles postkasseanlæg.
– Cortex Park er et ud af mange byggefelter i en overordnet forskønnelse af et område i Odense, som er en del af en større renovering. Den næste projektdel er man ikke nået frem til endnu. Vi har været ind over helhedsplanen og har været en vigtig sparringspartner, siger Finn Mikkelsen der er projektchef hos Renz A/S.
Tilfredshed hele vejen rundt
Det har været ambition fra Cityhuset og dermed Cortex Parks side, at det nye postkasseanlæg skal matche de moderne omgivelser. Renz A/S har deltaget i møder med bygherre og har givet anvisninger, som er blevet værdsat.– Renz har været involveret i designspørgsmål i Cortex Park, så byggeriets æstetiske linjer følges.
Postkassesystemet fra Renz A/S bliver ikke bare mokket op uden hensyntagen til de øvrige omgivelser, siger Finn Mikkelsen og forsætter:

– Det nye postkasseanlæg er tilpasset og bliver dermed en integreret del af helhedsplanen. Det æstetiske er noget, man bruger meget tid på, så kunden og slutbrugerne bliver tilfredse. Den valgte postkasse er den stilrene model Renz Basic +, som til projektet er leveret i RAL 8014, så farven passer til resten af den arkitektoniske linje.
Finn Mikkelsen nævner et andet eksempel, hvor kundens, De Danske Spritfabrikker i Aalborg har været tilfredse med den sparring, som de har fået i forhold til at vælge den rette model, farve, størrelse, placering osv.
– Vi kommer gerne ud og kigger på lokaliteten og bygningen, hvor kundens postkasseanlæg skal placeres. Vi spørger ind til, hvad ønsket er fra bygherres side, ligesom vi giver anvisninger som rådgivende part til bygherre i forhold til design af byggeriet, slutter Finn Mikkelsen.