Restaureringen af J.C. Jacobsens villa gav plads til den ypperste kvalitet

De smukke lofter med udskårne felter i stukken – med relieffer i hvert felt i en sart terrakottagul – og ornamentererede samt klassiske friser er så imponerende håndværksmæssigt udført, at man skulle tro, at man befandt sig i et af det smukke palæer i Rom, byernes by.

Det er ikke tilfældet, da den gamle brygger, J.C. Jacobsen (1811-1887), opførte sin private villa på Valby Bakke, hvor han havde rykket sit bryggeri ud til fra indre by.

Den forretningsmæssige succes med ølproduktionen var så vellykket, at han rent lokalemæssigt måtte ekspandere og i forlængelse af den udvikling, kom ideen med en privat villa på området, som i dag hedder Carlsberg Byen.

 

Den er fyldt med ”skrappe farver, vilde og frodige dekorationer, relieffer og medailloner, marmoreringer, ådringer, markante kompositioner og mønstre i lofterne, smukke marmorgulve, mosaikker, enorme søljer og en vinterhave med eksotiske planter,” står det beskrevet i bogen.

 

 

Genskabt med stor præcision

J.C. Jacobsens bolig fra 1854, der også er kendt som Carlsberg Akademi, fungerer i dag som Carlbergfondets konferencecenter og repræsentationslokaler under navnet Carlsberg Akademi.

Restaureringen, der gik i gang i august 2019, er netop afsluttet, og den ærværdige villa stråler igen, siden den seneste – og mindre omfattende restaurering i 1990, hvor man ikke var i stand til at få de gamle overflader og udtryk frem, fortæller Peder Elgaard, grundlægger, partner og direktør samt arkitekt MAA i Elgaard Architecture, som har været projekteringsleder og byggeleder på restaureringsprojektet.

 

- Man kan sige, at historien gentager sig i og med, at bryggerens villa var hans livslange dannelsesprojekt, og jeg som nutidig arkitekt føler, at jeg har været på besøg i – og bidraget til dette dannelsesprojekt.

Jeg har givet mit besyv med, ligesom dannelsesprojektet også har taget mig et andet sted hen – huset har fortalt mig, hvad kvalitet også kan være. Jeg har fået et sjældent indblik i en kulturhistorisk kontekst, som jeg ikke vidste meget om, før jeg blev introduceret til det af forfattergruppen bag det nye værk om J.C. Jacobsens villa, siger Peder Elgaard, som via restaureringen har kunne gøre brug af nutidens teknikker.

 

Han forklarer, at der er en masse tekniske ting, som man nu har fået en bedre og større erfaring med i dag – fra forskellige maleteknikker til sammenbinding af materialer og indbygning af moderne, tekniske installationer, uden at det kan ses i det historiske interiør.

 

Foto af Karina Tengberg

- I vinterhaven er der lagt et helt nyt naturstensgulv, og der er designet nye flotte bronzeriste,

støbt i 3D- mønster. Sammen med rådgivergruppen er det lykkedes de forskellige håndværksmæssige faggrupper at få genskabt bygningen i samme kvalitet og værdig som den oprindelige villa, siger Peder Elgaard og fortsætter:

 

- Derfor er det her projekt så vigtig for os som fag i forhold til, hvordan vi har fået lov til at praktisere vores ypperst kvalitet – vi har fået noget at måle andre projekter op i mod, som har skabt bevægelse på flere niveauer. Det er berigende på det samfundsmæssige plan med sådan et referenceprojekt og trækker på tværs i forhold til vores individuelle dagligdage.

 

Projektet er ifølge Peder Elgaard et fyrtårn og et eksempel på, at verden er større end som så, uanset om man er arkitekt, maler- og smedesvend eller farvearkæolog.

Restaureringsprojektet har indebåret konservering af gamle malerier, maleteknikker fra tidligere tider i historien, udskiftning af murværk og bærende stålkonstruktioner. Vægge og træværk er malet med linolie, gulve er lagt med natursten og terrazzo, ligesom der er specialfremstillede, støbte messingriste.

 

- Der findes kun en lille håndfuld malermestre, der kan de her teknikker, og de to udvalgte er håndplukkede til projektet. De har delt opgaven to mellem sig og er fagligt meget dygtige. Til at ådre dørene har vi haft en sindssygt dygtig malersvend til opgaven, fortæller Peder Elgaard.

 

Krævende og meget ambitiøs bygherre

Hos Elgaard Architecture, der er kendt for at aktivere potentialet i kulturarven i historiske bygninger, er man gået til opgaven med restaureringen af J.C. Jacobsens villa i samarbejde med flere parter.

 

- Først og fremmest er vi startet ud med en meget krævende og meget ambitiøs bygherre, som har sikret en høj grad af motivation i forhold til at genskabe villaen, som den oprindeligt så ud. Det har været målsætningen.

Hensigten har – ligesom fra dens opførelse – været at villaen skulle fremstå som et hjem. Når man besøger den, skal der være en hjemlig stemning og indretning, forklarer Peder Elgaard, der stødte på udfordringer opstået i forbindelse med den seneste restaurering i 1990’erne.

Carlsberg arkiv / Foto: Anders Sune Berg

- Dengang evnede man desværre ikke at udføre restaureringen som på det nuværende niveau, da man havde økonomiske begrænsninger i forhold til at udleve det sindssygt høje ambitionsniveau, som brygger Jacobsen havde lagt for dagen.

I spisestuen, hvor der var spor efter Niels Bohr, som boede der fra 1931-1962, har man i dag valgt at justere nogle af de vægmalerier fra hans periode, frem for at føre dem tilbage til det oprindelige, fortæller Peder Elgaard.

 

Villaen blev fredet i 1999, hvorfor man i den aktuelle restaurering har valgt at bevare Niels Bohrs fingeraftryk, selv om det har ændret ved brygger Jacobsens idé.

 

- Konkret brød Niels Bohr sig ikke om nogle af detaljerne i vægdekorationerne, så vores bevidste bevarelse af hans særkende, er en del af vores forløsning af villaens sjæl og potentiale.

Det er dog heller ikke muligt at rekonstruere sjælen 100%, men man kan ved hjælp af små nedslag mellem nogle af perioderne – som et slags kompas – genskabe 85-90% af det oprindelige. Vi har formået at være meget tro i stueetagen, men på førstesal er det en mere fri fortolkning af f.eks. farverne, siger Peder Elgaard.

 

Detaljernes betydning

J.C Jacobsens villa er ifølge Peder Elgaard kendetegnet af vilde sammensætninger af alverdens motiver og forskellige elementer fra kunst- og litteraturhistorien.

 

- Særligt Pompeji-salen med en antik søjlegang med ’crystal palace’-glastag er eksempler på den kakofoni af elementer, som bryggeren har sammensat af historiske elementer i form af alverdens ting fra øverste hylde.

Vi har prøvet at indfange det, der kendetegnede hans univers – ved lytte og prøve at forstå hans ambitionsniveau. Det har vi også brugt i dagligdagen på byggepladsen, hvor vi har skulle tage diverse beslutninger.

 

Carlsberg arkiv

Vi har spurgt os selv, hvad han ville han have gjort på i en konkret sammenhæng, og vi har langsomt hen ad vejen fundet ud af, hvad sjælen og karakteren har været her, når vi kom ind under overfladerne, forklarer Peder Elgaard, der som de vigtigste prioriteter i forbindelse med den indvendige istandsættelse har skulle holde kvaliteten i de mindste detaljer.

Rent konkret har det f.eks. handlet om, hvorvidt en blomsterranke skulle fremstå retoucheret eller reetableret akkurat i sit oprindelige udtryk.

 

- Det har ofte handlet om nogle få afgørende millimeter og derfor om, hvor detaljeret man går til værks. Man bliver mindet om detaljernes betydning for helheden i sådan et projekt, siger Peder Elgaard og fremhæver samarbejdet med en konservatorerne, der har afdækket de forskellige farvearkæologiske lag på vægoverflader og træværk.

 

- Dette arbejde er sat i sammenhæng med et grundigt kildestudie, hvor man har lagt informationer sammen, inden man har taget en given beslutning.

Det har været sjovt at opleve konkret, hvor man står med en fod solidt plantet i et objektivt projekt, der dog i en arkitektonisk helhedsbetragtning ofte går ud på at hugge en hæl og klippe en tå.

Men som er noget, besøgende ikke opdager, når helheden er genskabt så stærkt, som den nu er, siger Peder Elgaard og påpeger, at det meget hurtigt kan gå hen og blive en værdibaseret samtale om, hvad er er relevant eller objektivt nok i forhold til at forløse potentialet i en restaurering.

- Vinterhaven er skrællet helt i bund med nyt gulv og nyt varmesystem. Vi er så at sige startet indefra og ud med en fysiologiske frem for en geografisk etapedeling.

Derfor har vi først rustbeskyttet stålkonstruktionerne, dernæst støbt nye betondæk og indbygget nye ventilationskanaler. Man kan sammenligne processen med, at vi har taget skelettet først, dernæst muskulaturen og til sidst overfladen.

Villaens tekniske anlæg har fået en vild opgradering, så der er sket rigtig meget, som almindelige besøgende aldrig ænser, siger Peder Elgaard, der har bevaret noget overskudsmateriale af skifer fra nogle gamle gærkar, der skal findes anvendelse for i den næste runde af restaureringen.