Projektdirektør i Wallmann, Kim Dyhr Jørgensen har en klar vision: - Vi skal være den bæredygtige gulvleverandør til gulv- og byggebranchen. Foto: Wallmann
Ro i hjemmet og sundt for miljøet
Med det støjdæmpende No Noise gulvunderlag fra Wallmann A/S får man både reduceret trinlyde fra stiletter samt mindsket klimaaftrykket.
Måske lyder det lidt for godt til at være rigtigt, for efterhånden har vi vænnet os til, at hvis noget er godt for klimaet og jordkloden, så er det også noget, der gør livet lidt mindre komfortabelt. Men No Noise-gulvunderlaget gør det faktisk muligt både at blæse og have mel i munden.
- Genanvendelighed er noget, jeg synes, er utrolig vigtigt at have fokus på, når vi taler bæredygtighed. Og da det her underlag har langvarige akustikforbedringer, kan man skifte gulvet igen og igen uden også at skulle skifte underlaget. Hvor andre underlag vil miste effekten efter bare 2-3 år, fortæller Kim Dyhr Jørgensen, projektdirektør hos Wallmann A/S.
Ikke mere brug og smid væk
Akustikken i hjemmet, skolen og på arbejdspladsen spiller en ret afgørende rolle for menneskers trivsel og komfort. En god akustik gør det rart at opholde sig i rummet samtidig med, at den øger ens koncentrationsevne og produktivitet. Dette har man haft højt fokus på i de senere år i forhold til loft- og vægpaneler, men selve gulvet og dets underlag spiller altså en afgørende rolle.
Netop de langvarige effekter på både trin- og trommelyde er projektdirektøren virkelig stolt af dette produkt, og at Wallmann som første introducerede No Noise på det danske marked tilbage i 2007.
- No Noise fjerner rigtig meget støj – det vi kalder trin- og trommelyde, hvor ’trin’ beskriver lyden fra andre etager, og tromme-lydene er fra selve rummet. Det er derfor en effektiv løsning til alle, som føler sig generet af støjforurening eller er lydfølsomme. Og så har det nogle af de bedste mærkninger, man kan få, understreger Kim Dyhr Jørgensen.
No Noise-underlaget er både Blue Angel-certificeret, et tysk miljømærke på linje med Svanemærket, og har en EPD.
- Uden at blive alt for teknisk, så er EPD en miljøvaredeklaration, hvor man skiller produktet fuldstændig ad i alle dets komponenter og laver beregninger på CO2-udledningen. Det er en ret dyr proces, men det har samtlige af vores produkter, forklarer Kim Dyhr Jørgensen.
Læs også:
No Noise mindsker støj og klimaaftryk
Sundt miljø for mennesker
Gulvproducenten har en fremtidsvision om at komme helt væk fra PVC, og No Noise-underlaget er da også helt PVC-fri. Det er desuden produceret uden brug af blødgører, som de fleste kender som phthalater. Giftige kemikalier, som skader både mennesker, dyr og miljø. Og det er netop fraværet af disse stoffer i underlaget, som har gjort at No Noise har opnået indeklimamærkningen A+.
- A+ indikerer, at underlaget har dokumentation for at have positiv effekt på indeklimaets luftkvalitet, så No Noise bidrager til et sundt indeklima. Der er ingen afgasninger fra produktet, når man måler på VOC’er, der påvirker luftkvaliteten, fortæller projektdirektøren.
VOC står for Volatile Organic Compounds, som på dansk betyder flygtige organiske forbindelser. De rummer en række organiske forbindelser, der hovedsagelig optræder i dampform. Et kendetegn ved disse flygtige organiske forbindelser er, at de let fordamper ved stuetemperatur, og derfor er vigtige at begrænse i f.eks. byggeri. Udover de mange fordele ved selve gulvunderlaget, er der også en anden forhold, der glæder projektdirektøren:
- Jeg er meget glad for, at vi får det produceret i vores umiddelbare nærområde, Tyskland. Så vi også ad denne vej kan begrænse vores CO2-aftryk i flere led, da vi ikke har lang transport og fragt, som hvis vi skulle hente vores produkter på den anden side af jordkloden.
Vil gerne gå forrest
40 % af al CO2-udledning stammer fra byggebranchen (inkl. opvarmning og nedkøling), og derfor har branchen over de seneste par år fået flere og strengere krav om dokumentation, ansvarlighed og reduktion af CO2. Men Kim Dyhr Jørgensen vil meget gerne, at Wallmann går forrest:
- Derfor har jeg netop igangsat at få flere af No Noise produkterne Cradle to Cradle-certificeret. Det tager naturligvis lidt tid, men vi vil ikke stoppe her, da det er den vej, vi skal gå, hvis vi ønsker at efterlade et godt sted til vores børn og børnebørn.
Cradle to Cradle (på dansk: Vugge til vugge) er en produktionsfilosofi, hvor den grundlæggende tanke er, at alle produktets livsfaser kun skal forårsage et minimum af spild, særligt i forhold til forurening og affald. Restprodukter skal gerne blive genanvendt, så de indgår i produktionsmaterialet for et nyt produkt, der så igen kan genanvendes til at skabe nye produkter.
- Indtil vi kommer helt i mål med det, glæder jeg mig over No Noise, da det - uden at skulle forfordele det - er et fantastisk produkt med flere gode egenskaber, og jeg ville ikke tøve med at bruge i mit eget hjem, slutter Kim Dyhr Jørgensen.