Robotter og nye digitale teknologier skaber fremtidens arkitektur

 

Vores måde at bygge på er under radikal forandring. I fremtiden vil arkitekter i langt højere grad bruge robotter til at tegne bæredygtige bygninger. Det bliver slået fast på KADK’s nye udstilling om teknologi i arkitektur og design” Practice Futures: Building Design for a new Material Age”, der åbner i dag på KADK, og som giver sit bud på den digitale teknologis rolle i fremtidens arkitektur.

 

Udstillingen viser 15 projekter af internationale ph.d.-studerende under ledelse af KADK og i samarbejde med en række højtprofilerede europæiske tegnestuer og forskningsinstitutioner som BIG, Foster Architects og Bartlett skolen i London. Helt overordnet har de ph.d.-studerende arbejdet med, hvordan man gennem komplekse digitale programmer kan skabe nye materielle løsninger for fremtidens arkitektur. Det kan på sigt betyde, en langt bedre udnyttelse af materialernes egenskaber – og at man kan skræddersy arkitekturen så man undgår ressourcespild.

 

På udstillingen kan man bl.a. se eksempler på, hvordan droneteknologi kan forny vores måde at bygge husfacader på ved at spraye overflade-materiale på facader. Hvordan 3D-printede støbeforme af is til betonkomponenter kan opsættes i de mest uvejsomme egne og mindske materialespild ved støbning af beton. Eller hvordan en robot lærer at reagere på det træ, den høvler i, og derved giver information tilbage til arkitekten om materiale og muligheder.

 

- Byerne vokser eksplosivt i disse år og byggeriet er i voldsom vækst. Det giver et stigende ressource- og energiforbrug i verden, som kræver nye bæredygtige løsninger. For at imødegå disse udfordringer er det helt afgørende, at vi fornyer måden, vi tænker arkitektur og design på, og at vi gør det med afsæt i de nyeste teknologiske landvindinger. Jeg er stolt over, at KADK står i spidsen for et internationalt netværk, der undersøger de store potentialer indenfor arkitekturen og hvor teknologien bliver anvendt på helt nye banebrydende måder til at skabe fremtidens bæredygtige byggeri. Det er et stærkt eksempel på, hvordan forskning er med til at drive helt nye løsninge og muligheder frem i branchen, udtaler rektor Lene Dammand Lund.

 

De ph.d.-studerende, som kommer fra hele Europa, er del af det internationale forskningsnetværk InnoChain, under ledelse af professor ved KADK, Mette Ramsgaard Thomsen. Netværket udgøres af 6 førende akademiske forskningsinstitutioner med 14 nyskabende industripartnere inden for arkitektur, ingeniørarbejde, design software og produktion. Blandt partnerne er BIG; Norman Foster Architects og HENN.

 

Udstillingen viser resultaterne af deres forskning og præsenterer en blanding af fysiske prototyper, fuldskalaforsøg og digitale redskaber.

 

EKSEMPLER FRA UDSTILLINGEN

 

Droner, der beklæder bygningsskeletter med ler

Stephanie Chaltiel står bag projektet The Mud Shell. I samarbejde med ingeniører har hun udviklet en holdbar lertype, som ved hjælp af droner kan sprøjtes direkte på et bygningsskelet. Det åbner for muligheden af at præfabrikere strukturmoduler, og beklæde dem med lercoating når bygningens skelet er rejst. Det kan på længere sigt betyde, at det bliver muligt at bygge endog meget høje bygninger uden brug af stilladser og den ellers allestedsnærværende beton. Derudover er metoden meget anvendelig i forhold til at bygge midlertidige – og bæredygtige – boliger. Se film af The Mud Shell-projektet HER.

 

Fleksible støbeforme af is – uden spild og forurening

Beton er i dag det allermest benyttede byggemateriale, men processen med at støbe komplekse former i beton indbefatter i dag, at man benytter forurenende materialer i store mængder - der ender som affald. I projektet Ice Formwork har Vasily Sitnikov forsket i at lave et modulsystem, som ved hjælp af digitale produktionsmetoder i stedet kan lave komplekse betonstøbeforme i is.

På den måde er det let at lave en støbeform – der er intet forurenende ressourcespild fra støbeformen, som blot smelter. Produktionen af betonelementer kan på den måde gøres mere fleksibel, bæredygtig og uden overskydende materialeforbrug. Se film fra Ice Formwork-projektet HER.

 

FAKTA

InnoChain består af 15 PhD-projekter (ESR: Early Stage Researcher) og har som sit mål at skabe konkrete løsninger til fremtidens byggeri. InnoChain har et stærkt industrielt fokus og kombinerer ”forskning i praksis” med ”akademisk forskning”. 

Netværket er baseret på en finansiering på 30 mio. kr fra EU og er under ledelse af professor Mette Ramsgaard Thomsen, fra CITA – Center for IT og Arkitektur, på KADK.

Mette Ramsgaard Thomsen modtog i 2016 Undervisnings- og Forskningsministeriets Eliteforskpris.