Af Jakob Hoff
Se de 240 projekter i Det Kongelige Akademis afgangsudstilling
AI, energiparker, transportformer er nogle af de komplekse emner, som de nyuddannede arkitekter og designere fra Det Kongelige Akademi tager fat på i afgangsudstillingen NEW Design & Architecture.
Visualisering af Maria Bro Schaadt
Hvordan kan vi skabe en levedygtig planet til fremtiden er den gennemgående tråd i projekterne på afgangsudstillingen for de nyuddannede arkitekter og bygningskonstruktører fra Det Kongelige Akademi NEW Design & Architecture, der åbner den 21. juni på Holmen i København.
Her bliver det taget livtag med nogle af de komplekse udfordringer i samfundet som hvordan laver vi anlæg af energiparker med respekt for biodiversitet, kulturarv og den lokale befolkning? Kan nattog gøre så konfortable at det bliver det foretrukne transportvalg fremover? Kan nye byggeteknikker sænke klimaaftrykket betydeligt for enfamiliehuse? Eller kan AI skabe helt nye spiloplevelser?
Disse spørgsmål er blot nogle af de mange komplekse udfordringer, som de nyuddannede arkitekter og bygningskonstruktører undersøger i årets afgangsprojekter fra Det Kongelige Akademi på udstillingen NEW Design & Architecture.
Udstillingen åbner den 21. juni 2024, og byder på cirka 240 projekter. Flere af projekterne er lavet i samarbejde med offentlige og private virksomheder og baseret på involverende metoder med blandt andet brugere og personalegrupper.
I afgangsprojekterne har de nyuddannede arkitekter og designere arbejdet med konkrete og komplekse problemstillinger i samfundet ud fra Akademiets trebenede vidensgrundlag, der baserer sig på videnskab, kunst og praksis. Kreative kompetencer kan både anvise og forberede os på fremtidens scenarier, men også give håb og bud på, hvordan udfordringerne kan tackles.
Det Kongelige Akademi har i mange år haft fokus på FN’s Verdensmål. De 17 Verdensmål og deres sammenhæng udgør et vigtigt kompas for afgangsprojekterne.
Få en forsmag på afgangsprojekterne:
Forvandling af lagerhal til kampsporsthus
I Albertslund ligger et stort industrianlæg med en 25.000 m2 stor lagerhal, som kommunen har planer om at rive ned for at bygge boliger. I Maria Bro Schaadts afgangsprojekt får bygningen lov at blive stående. Bygningen er fra 1962 og tegnet af FDB’s arkitektkontor. Maria foreslår i sit afgangsprojekt ”Centrallageret”, at hallen deles op i flere dele til forskellige funktioner, og at en del af hallen kan bruges til et kampsportshus. Hun bruger en ny indretning af rummet - blandt andet ved at lade vævede materialer dele rummet i lagerhallen op. Hun viser også, hvordan efterisolering og arbejde med facaden kan forvandle og bevare bygningen.
Projektet er en kritik af kommunens beslutning om at rive et vigtigt stykke kulturarv ned. Slots- og Kulturstyrelsen har udpeget bygningen, der i dag ejes af COOP, til et nationalt industriminde. Samtidig bygger projektet på anbefalingerne fra FN’s klimapanel om at bevare og renovere bygninger i stedet for at bygge nyt.
Kan AI ændre og udvide spiloplevelsen?
Det spørgsmål har Lucas Johannes Fellner fundet svar på i sit afgangsprojekt ”one room apartment”. I projektet arbejder han med kunstig intelligens (AI) i spil. Han bruger især den AI, der hedder Large Language Models.
Mange spil er i dag kodet, så spilleren har begrænsede valgmuligheder i spillet. For Lucas har målet været at tilbyde mere alsidige og inkluderende spiloplevelser, og projektet skriver sig derfor ind i emnerne AI og queer gaming. Lucas har arbejdet med, at få AI til at skabe fortællingen i spillet. AI er også med til at manipulere lyd og dialog, mens spillet udfolder sig. Ved at bruge AI bliver hvert spil en ny oplevelse. Lyd, dialog, lys og handlinger bliver skabt undervejs af den kunstige intelligens og spilleren.
Projektet går nye veje i forhold til arbejdet med spil, og Lucas har ikke haft en model eller metode at gå ud fra. Lucas er blevet optaget på en forskningskonference med en artikel om AI og queer gaming.
Af Lucas Johannes Fellner
Tryghedslampe til diabetikere
Omkring halvdelen af dem, der diagnosticeres med type 1-diabetes i Danmark, er under 30 år. Type 1-diabetes er en kronisk tilstand, der kræver daglig behandling, herunder måling af blodsukkerniveauer og håndtering af insulin.
Emma Vrucinic og Molly Lovisa Cecilia Frösslund har i deres projekt ” The Bright Side of Night: Light as a Tool for Type 1 Diabetes Management” fundet, at det især er natten, der er en udfordring. De har som en del af projektet interviewet sundhedspersonale og unge voksne med type 1-diabetes. Svingende blodsukkerniveauer kan få diabetikerne til at vågne op og føle sig utilpasset og forstyrre deres søvn. Emma og Molly har designet en prototype af et smart lys, der viser blodsukkerniveauet med farvet lys. Lyset er forbundet til glukosemonitoren, så diabetikeren ved hjælp af farven fra lampen nemmere kan håndtere nattetiden.
Af Emma Vrucinic og Molly Lovisa Cecilia Frösslund
Lille aftryk
I nutidens byggeri kommer op mod halvdelen af den samlede CO2-udledning fra fundament og terrændæk. Det er en stor udledning, allerede før huset er bygget.
I Projektet "Lille Aftryk" undersøger Jacob Hoffmann, hvordan fundamenter kan designes på nye måder for at sænke klimaaftrykket. Samtidig tager det hensyn til nye faktorer, der skal tages i betragtning i designfasen, såsom sæsonbestemte oversvømmelser, ødelæggelse af økosystemer, overskydende jord og bygningsdele, der skal genbruges.
Projektet analyserer konstruktioner fra fortiden, hvor materialebesparelser af hensyn til pris har været nøglen til simplere byggeri med forbedret materialeøkonomi. Med en cirkulær fremtid for øje udvikles et nyt byggesystem med lette, modulære komponenter, der er nemme at bygge og adskille i både stor og lille skala. Resultatet er en helhedsløsning med fokus på bæredygtige materialer, design og udførelse.
Af Victor Carlsen og Karlie Tsang
Solpaneler der ikke forstyrrer livet i landdistrikterne
Danmark sigter mod at omstille til 100 % vedvarende energikilder inden 2050. Det har ført til flere nationale planer til at opføre infrastruktur og faciliteter, der skal producere og overføre vedvarende energi.
Victor Carlsen og Karlie Tsang udfordrer i projektet Energy Landscapes prioriteringen af teknisk optimering i de alt for store og monotone faciliteter. De foreslår i stedet en alternativ planlægning af energiparker, som i højere grad tager hensyn til livet i landdistrikterne.
Deres strategi involverer en omfattende omfordeling af energienheder samtidig med, at de foreslår nye kombinationer af energiproduktion med andre landskabspotentialer som vådområderehabilitering, skovrejsning og landbrug. De udforsker blandt andet brugen af svævende strukturer til at installere solpaneler uden at forstyrre landskabet.
Deres tilgang åbner for nye måder at skabe rumlige oplevelser og udfordrer den vedvarende energiproduktions æstetik og sameksistens med andre funktioner i landdistrikterne.
Nye langdistancetog med service 24/7
En nytænkning af transportformer kan være med til at mindske flytransport og den tilhørende klimapåvirkning. Med sit projekt, EC 24/7, har Peter van der Beek udarbejdet et designforslag til danske nattog til Centraleuropa. Ved at balancere komfort og økonomi er hensigten at tilbyde en bred gruppe af passagerer et grønt alternativ til flyrejser.
Løsningen er en ny type tog med vogne, der kan servicere både dag og nat, specifikt designet til DSB’s kommende elektriske langdistancetog. Som en hyldest til togrejsen er åbne kupéer placeret med direkte udsyn til landskaberne, man kører forbi. Dette skaber plads til fordybelse og afslapning, mens spisevogne i togets ender danner ramme om sociale aktiviteter.