Specialdesignede vækstmedier giver mere natur i byen
Byerne vokser sammen med efterspørgslen på mere natur i byerne. Med BG Byggros’ specialdesignede vækstmedier kan man understøtte urban greening og indtænke regnbede og regnvandshåndtering i sine grønne løsninger.
Specialdesignede vækstmedier er essentielle i forhold til etablering af grønne anlæg i bymiljøer. Byerne vokser, og det samme gør efterspørgslen på mere natur. Men for at de forskellige grønne tiltag skal fungere og trives, er det nødvendigt at indtænke et vækstmedie, der tager hensyn til byens påvirkning og de atypiske livsbetingelser.
Hvad er vækstmedier?
BG Byggros’ konstruerede vækstmedier er en blanding af naturlige materialer med forskellige egenskaber. Organisk materiale tilfører næring til plantevæksten, og pimpstenen giver jorden den nødvendige skeletstruktur, der medfører en højere bæreevne, samt bedre vækstforhold for rødderne.
Vækstmediernes forskellige blandingsforhold giver dem særlige egenskaber ift. bæreevne, filtrering eller vækst. Det betyder, at de kan indbygges under belægning, at de kan anvendes i regnbede til håndtering af afledt regnvand, eller at de kan skabe frodig vækst i selv relativt små og pressede plantehuller.
Vækstmedierne leder vandet væk
Letbanen i Odense er et godt eksempel på en installation med vækstmedier, der fungerer som regnvandshåndtering kombineret med urban greening. Her er der tale om etablering af et græstæppe på betondæk med en indbygning af vækstmedier på knap 20 cm. På grund af vækstmediets unikke evne til at håndtere og tilbageholde store mængder af regnvand, kombineret med gode vækstegenskaber, er der nu skabt en bred allé på 14 km igennem Odense, med et tæt og sundt græstæppe.
Derved er der skabt en æstetisk og bæredygtig løsning til regnvandshåndtering.
Andre eksempler på vækstmedier til regnvandshåndtering er regnbede med et filtrerende vækstmedie, der forsinker og filtrerer beskidt overfladevand fra eksempelvis en villavej.
Ved at etablere et sådan regnbed, aflaster vi kloakken og undgår, at der dannes en prop, der så leder til oversvømmelse af huse og haver. Da afledt regnvand fra veje og fortove oftest er ret beskidt, hjælper vækstmediet også ved at filtrere og oprense vandet, inden det ledes videre.
Natur til alle flader
Vækstmedier anvendes også til etablering af grønne vægge på byens facader, grønne tage eller deciderede taghaver. Specialdesignede vækstmedier giver dig mulighed for at etablere selv frodige beplantninger med store rodnet, på grund af de unikke forhold, der skabes for planternes rødder. Med de rigtige vækstmedier kan du derfor etablere en grøn park, som vi kender det fra terræn, men bare ovenpå en p-kælder eller toppen af lejlighedsbygningen.
Alle disse installationer er oplagte til tætte byrum, der ønsker mere grønt. Og for at de skal lykkes, skal de have det helt rigtige vækstmedie, der imødekommer installationens funktion.
Bogen Konstruerede vækstmedier er skrevet af BG Byggros’ eksperter i vækstforhold, regnvandshåndtering og geoteknik og fortæller mere om vækstmedier og deres anvendelse.