Stålplader fra tag i Gladsaxe bliver ny facade i Vejle

En årvågen nedriver fra LH Hockerup kunne se potentialet i de trapezformede tagplader, der lå skjult under tagkonstruktionen på Pileparken, der blev taget ned som led i en omfattende asbestsanering og energirenovering, og i stedet for at ende som byggeaffald, indgår pladerne nu aktivt og synligt i arkitekturen på det nye kulturhus i Vejle.

Med genbrug i centrum

Projektet i Vejle er en gennemgribende transformation og udvidelse af byens eksisterende bibliotek fra 1970’erne. Bag arkitekturen står arkitektvirksomheden AART, som også er rådgiver på renoveringen af Pileparken, og det cirkulære materialeflow mellem de to projekter er alt andet end tilfældigt og bygger på et stærkt tværfagligt samarbejde.

- Det her viser, hvordan arkitekturen udvikler sig, når vi tænker cirkulært mellem projekterne – og når materialer skifter funktion og betydning. Pladerne går fra at være en teknisk tagflade til at blive et identitetsskabende facadeelement. Det styrker både husets fortælling og reducerer miljøaftrykket, fortæller Sara Emilie Nilsson, arkitekt og faglig leder for Transformation og Bevaring i AART, i en pressemeddelelse.

Det nye kulturhus får en markant og ressourcebevidst æstetik – både ude og inde. Ud over de genbrugte facadeplader bevares og eksponeres også den eksisterende betonkonstruktion som en aktiv del af interiørets arkitektoniske identitet.

Læs også: Vejle står foran en fornyelse af byens kulturlandskab med opførelsen af et splinternyt bibliotek og kulturhus. Det skal bygges af et erfarent team bestående af Vognsen & Co., Søren Jensen Rådgivende Ingeniører og AART architects

Samarbejde på tværs baner vejen

Projektet er et resultat af et tæt samarbejde mellem bygherrer, entreprenører, rådgivere og arkitekter på tværs af byggepladser. Ifølge Vejle Kommune stiller det krav til fleksibilitet, men gevinsten er til gengæld stor:

- Man arbejder med en anden uforudsigelighed, når man vil genbruge materialer. Vi kan ikke nødvendigvis få hele facaden leveret på én gang. Men vi har store ambitioner for bæredygtighed og arkitektur, og selvom processen er mere kompleks, vinder vi på flere bundlinjer, fortæller Sofie Plenge, direktør for kultur og sundhed i Vejle Kommune.

Brancheudfordringer og nye muligheder

Selvom projektet viser potentialet i materialegenbrug, er det stadig undtagelsen snarere end reglen. Ifølge tal fra 2021 blev kun 13.000 ton byggematerialer genbrugt direkte – ud af de godt 5 mio. ton affald, som hvert år genereres i bygge- og anlægsbranchen. Christian Kemph, der er direktør for byggeri og medejer af Vognsen & Co Entreprise, peger på behovet for mere systematik og planlægning:

- Som entreprenører ser vi ofte på udfordringer og risici – især prissætningen, som bliver mere kompleks ved genbrug. Det er usikkert, hvordan vi skaffer materialerne, og hvordan de kan monteres. Vi skal have dem på hånden, da vi ikke bare kan købe fra et lager. Derfor kræver det mere systematik i arbejdet med materialerne – så vi bedre kan tænke det ind i projekterne fra start og dermed gøre det lettere at skabe en efterspørgsel. Nedriverne spiller her en nøglerolle – at de, som her, ser potentialet i noget, der ikke umiddelbart har værdi. Det er et vigtigt paradigmeskifte.

Fra affald til arkitektonisk ressource

Projektet i Vejle viser, at byggeaffald kan blive til arkitektonisk ressource – hvis viljen, samarbejdet og det faglige overblik er til stede. Genbrugte materialer kan ikke kun reducere miljøbelastningen, men også skabe æstetisk værdi og fortælling i det byggede miljø.

Læs flere artikler om veje til et fremtidigt mere bæredygtigt byggeri