Stevns Klint: Et landskabs fortælling om naturens genopretning

Da Kristine Jensen besøgte Stevns Klint, hvor besøgscentret skulle opføres og landskabet genformes, var det et møde med et helt særegent landskab, der er præget af at være ommøbleret igennem tiderne.

 

- Ad den lange vej kommer man til Boesdals dybe, forladte kalkbrud, der er den første situation frem mod klinten og havet. De forenedes i en grov topografisk situation af efterladt industri omgivet af rester fra landbrugets monokultur.

 

- Landskabets lyse farver stryger ind i sammenhæng med de horisontale udsigter og var helt fra starten en palet af dragende anderledes landskabeligheder at arbejde med. Ude i horisonten rejser den tronende klint sig mere end 40 meter over industriepokens stejle skrænt ned i kalkbruddet, der ligger for foden med sin enorme skala, fortæller landskabsarkitekten.

Urhavet og asteroidenedslaget

Sammen Praksis Arkitekter lå opgaven for Kristine Jensen i at få landskabet til at forbinde det nye Stevns Klints Besøgscenter med klinten og havet, og samtidig favne det nedlagte kalkbruds industrihistorie.

 

- Det er en gave at få lov til at arbejde med så stort et landskab. Når man arbejder med jordskorpen, adresserer man kloden i forskellige geologiske perioder. Landskabet på Stevns Klint griber fat i de problemer, vi står med om liv på Jorden og naturens genopretning over et kæmpe tidsspand, fortæller hun:

 

- Jeg var sikker på, at besøgscenterets forankring i klintens og kalkbruddets historie. Omgivelsernes lag af koralkalk, kridt og kalk fortæller om klintens oprindelse som koralrev på bunden af urhavet.

 

- Besøgscenteret skal skærpe og styrke oplevelsen af landskabet og historien. Derfor spiller bygningen er tilbagetrukket rolle i helheden og er fra ankomsten faktisk usynlig; den giver sig  først til kende, når man er på vej ned mod havet, siger Mette Tony, Praksis Arkitekter.

 

Fra 66 mio. år siden taler Stevns Klint til os og rummer fortællingen om asteroidenedslaget, der endte de store dinosaurers gang på Jorden og halvdelen af alt liv. Viden om livet før og efter naturkatastrofen finder man i klintens tynde lag af fiskeler, og derfor blev klinten i 2014 optaget som Unesco Verdensarv.

 

 

Fortid og fremtid

Det er ofte ved at se tilbage, at Kristine Jensen begynder sine projekter.

 

- Jeg læser altid den lokale historie. Det er der, du kan lave nogle snit, der er større end dit eget liv. Som mennesker er vi jo kun temporære.

 

Der var bare et stort hul, da projektet begyndte. 8-9 meter gik det ned i Boesdal Kalkbrud, der var aktivt indtil 1978. Tilbage står den hvide Pyramide, som har været brugt til opbevaring af knust kalk, en mindre tørrelade og skorstenene fra to skakt-ovne ses bag besøgscentret.

 

Arkitekternes valg at lægge besøgscentret ind i forhøjningen, lader kalkbruddets landskab med klint og udsigt står næsten urørt, og ad stier gennem landskabet føres man ud til havet.

 

- Oprindelig ville vi også gerne lave en stor bro ud i vandet, så de besøgende kunne gå ud og se klinten udefra.

 

- Med besøgscentret får de unge helt nye historier at deltage i. Bygningen videregiver landskabet fuldstændigt og uden skarpe overgange overfører den landskabets råhed og skønhed. Ved at lade bygningen fremstå i kalksten, inviteres man direkte indenfor i geologien, fortæller hun.

 

Også parkeringsarealet taler ind i landskabet med sin kridhvide flade i knust kalk helt op af besøgscentret og matcher facaden.

 

Taler om naturgenopretning på tværs af tider

Stevns Klints Besøgscenter er en del af kommunens ungdomsudvikling og sammensmelter naturoplevelser, viden og nye fællesskaber. Shelters inviterer til at overnatte og se på stjerner i mørket, og besøgscentrets Pyramide skal rumme koncerter og events.

 

Landskabet på Stevns er også historien om industrialisering og landbrug, der rykkede tæt på naturen, og fik store dele af de næringsfattige overdrev til at forsvinde for 10-15 år siden, pointerer Kristine Jensen:

 

- Landbruget har fået lov til at gå ud til vandgrænser og har skabt en monokultur. Det er nødt til at trække sig tilbage og give plads for biodiversitet. Kalkrige overdrev, som i Boesdal Kalkbrud, er næringsfattige, men er nogle af vores mest artsrige naturtyper.

 

Landskabet omkring klinten er også fortællingen om, hvordan livet siden udviklede sig og går videre.

 

- Skråninger og flader med overdrevssåning og kalk fra det tidligere kalkbrud er med til at gendanne kalkoverdrevet. Nu er arealet er beplantet med de naturlige plantninger, der var i de tidligere overdrevs miljøer. På den måde adresseres de problemer vi står med i nutiden, samtidigt med at Stevns Klints Besøgscenter viser os, hvad der var på færde i fortiden.