Udvendig solafskærmning er også energioptimering og bedre indeklima
Traditionelt er markiser hovedsageligt forbundet med at skærme af for solen, så man kan nyde udelivet med sol og skygge alt efter behag. Men solafskærmning, som er det overordnede begreb i genren, er i dag meget mere end det og har lige så meget at gøre med indeklima og temperaturregulering som udeliv.
Det er ikke mindst klimakrisen og behovet for energioptimering, der har gjort solafskærmning relevant i forhold til indeklima. Effektiv solafskærmning såsom zipscreens kan faktisk hjælpe til at regulere temperaturen indendørs med op til flere grader. Hvis man bruger udvendig solafskærmning korrekt, kan du spare energi både sommer og vinter. Vi tog en snak med Martin Lundgaard, direktør hos Viking Markiser & Solafskærmning, om solafskærmning som isolering og varmeregulator.
Mindre behov for opvarmning og nedkøling
– I og for sig handler det om, at de bygninger og huse vi bygger i dag, er kraftigt isoleret og ofte med store glaspartier. Når der er store glaspartier, lukkes masser af sollys ind, og der bliver derfor virkelig varmt inde i bygningen. Det er selvfølgelig meget fint om vinteren, når solen skinner, men når den ikke skinner, så er vinduerne ikke lige så gode til at holde på varmen, som hvis der f.eks. var mere isoleret murværk. Og om sommeren er det lige omvendt. Her er det fint med store vinduer, som holder huset køligt - lige indtil solen står ind ad vinduerne. Så bliver det hurtigt alt for varmt og ikke rart at være i, forklarer Martin Lundgaard.
Her kommer produkter som vinduesmarkiser og zip-screens ind i billedet. Effektiv solafskærmning foran et vindue tilfører et ekstra isoleringslag, som gør det sværere for varmen at slippe ud (vinter), og for solens stråler at trænge ind (sommer). Det skaber et indeklima med mere konstante temperaturer sommer og vinter og dermed mindre behov for opvarmning og afkøling.
Fuldautomatiske zipscreens med solceller
– Zipscreens er et af vores bedste produkter i den henseende. Det er et udvendigt rullegardin med lynlås, som fastholder dugen i begge sider. Det gør solafskærmningen stabil selv i kraftig vind og er dermed velegnet til stort set alle typer vinduer - helt op til 18 m². Som standard kommer zipscreens med 230V motor, som skal tilsluttes en afbryder, men produceres også med solcelledrevet motor. Det er en miljørigtig løsning, der tilmed har den fordel, at der ikke skal trækkes ledninger for tilslutning. For at opnå optimal udnyttelse af både større og mindre solafskærmnings-anlæg, kan man gøre afskærmningen fuldautomatisk med sol- og vindautomatik, så systemet kan passe sig selv.Men solafskærmning er mere end blot temperatur-regulering. Direkte sol kan give irriterende genskin i f.eks. computerskærme og være generende for ens arbejde. Derudover kan direkte sollys også være medvirkende til afblegning af gulve, møbler og malerier.
Skoler, kontorer og spisesteder
– Vi har opsat en del solafskærmning på skoler. Direkte sollys og overophedede lokaler er generende for undervisningen og påvirker elevernes koncentrationsevne, og her hjælper solafskærmning virkelig på indeklimaet. Så når både arbejdsklimaet forbedres og udgifter til varme og køling reduceres, er solafskærmning en fornuftig investering for mange institutioner og kontorer.
På det seneste har vi fået flere ordrer fra caféer og restauranter, som har et ønske om at forbedre deres uderum. Med solafskærmning som parasoller, pergolaer og markiser, kan de holde på gæsterne, både når solen skinner, men også på koldere dage, hvor overdækningen er med til at holde på varmen, evt. kombineret med vores varmelamper.