Alurammer til træaluvinduer
VinduesIndustrien er klar til krav om CO2-deklarering
VinduesIndustrien er klar med fire nye branche-EPD’er når arkitekter, rådgivere og producenter af byggevarer fra nytår skal være parate til nye krav om deklarering og begrænsning af bygningers CO2-ekvivalenter.
Kvalitet og energikrav vinduer
Produktion af trævinduer
Det er formentlig de færreste, der har fuldstændig styr på, hvor mange kilo skruer, hængsler, ruder, isoleringsbånd og profiler i træ, aluminium eller plast, en m2 vindue består af.
Men det er heldigvis ikke nødvendigt, hvis vinduerne er fremstillet af et medlem af brancheforeningen VinduesIndustrien.
Fire nye brancheEPD’er
For der findes lettere metoder til deklarering af indlejret CO2 end de generiske datasæt, som hidtil har været tilgængelige:
Brancheforeningen VinduesIndustrien har fået udarbejdet fire nye branche-EPD’er for vinduestyper i henholdsvis træ, træ/alu, plast med kompositindlæg og plast med stålindlæg.
- Vores medlemmer har siden 2017 kunnet benytte sig af de første fire miljøvaredeklarationer, vi fik fremstillet. Det gjaldt især til certificeret byggeri, men også i forbindelse med projektsalg til kommuner og andre offentlige institutioner, fortæller VinduesIndustriens direktør, Johny H. Jensen.
Disse EPD’er er nu erstattet af fire nye, som er 3.partsverificeret og fremstillet efter den nyeste standard så de medtager både produktionsfasen, bortskaffelsen og den såkaldte end-of-life-fase.
Energieffektivitet og bæredygtighed
Vinduesbranchen har gennem de seneste 12-14 år haft stort fokus på at forbedre vinduernes energimæssige egenskaber, og det fokus er mere aktuelt end nogensinde. Men nu udvider fokus sig altså til at omfatte bæredygtighed i bred forstand frem for energieffektivitet i snæver forstand.Produktion af plastvinduer
Produktion af træ-aluvinduer
Vinduesproduktion i Danmark
- Mindstekravene til vinduers energiperformance er nu så skrappe, at det ikke længere giver mening at stramme skruen.
Med indfasningen af CO2 regulering i Bygningsreglementet, er der ingen tvivl om, at fokus i de kommende år i endnu højere grad vil rette sig mod produkternes overordnede bæredygtighed, siger Johny H. Jensen.
Blod på tanden til fremtidige forbedringer
De fælles miljøvaredeklarationer giver hver enkelt af branchens virksomheder mulighed for at udpege områder, hvor man selv mener, produkternes miljøpåvirkning kan forbedres, mener branchedirektøren.- Men den største gevinst er, at vi som branche nu kan løfte hinanden i forhold til fremtidige indsatser, slutter han.
Specialfremstillede vinduer
Vinduesrammer
FAKTA
- VinduesIndustrien har udgivet fire branchemiljøvaredeklarationer for vinduer på https://www.epddanmark.dk
- Projektet er finansieret af VinduesIndustrien og Træfonden
- Udarbejdet efter CEN regler og er markedsdækkende med 80 %