Virksomhederne har ansvar for at gøre det godt

Tre måneder efter, at Montana i starten af maj 2021 har overtaget den danske producent af klassiske kontorstole, Engelbrechts, er Joakim Lassen godt i gang med at inkorporere de to designikoner, KEVI-stolen og Chairik. Han er samtidig ved at finde sig til rette i sit nye kontor, som indtil videre står, som det var – med en metalreol, et skrivebord, en kontorstol og et skab. Den personlige indretning må komme, da der er mange andre ting at tage sig af, når to virksomheder skal smelte sammen til én. Det nye samarbejde præsenteres for offentligheden under 3 Days of Design, hvor stolene og reolerne for første gang fremvises i fællesskab – og med Joakim Lassen som ejer og direktør for begge produktkategorier.

 

- Det er gået rigtig godt, og det har især været positivt, at vi har kunne bruge alle medarbejderne og derfor ikke var nødt til at skille os af med nogle. Det har været vigtigt for mig i denne proces at kunne fastholde folk og den vigtige viden, som de har om produkterne. Det er dygtige folk, hvis viden vi er afhængige af, siger Joakim Lassen og fortsætter:

 

- Både Montana og Engelbrecht er glade for opkøbet og for, hvordan det er gået. Vores produkter passer godt sammen, så min fornemmelse er, at det giver god mening for alle, at vi bliver til én virksomhed.

Vejen til posten som leder af den kendte reolproducent, Montana, der blev etableret i 1982 af hans far, Peter J. Lassen, har været lang og på sin vis snørklet. For selv om Joakim Lassen er ud af en møbelsnedkerfamilie, der går tilbage til møbelsnedker, Poul Fritz Hansen – hvis farfar i 1872 etablerede møbelsnedkervirksomheden af samme navn på Christianshavn – havde Joakim Lassen som ung slet ikke lyst til at gå ind i familievirksomheden, grundlagt af hans tipholdefar. 

 

-  Jeg er femte generation i møbelvirksomheden Fritz Hansen, men det tog mig mange år at nå til den erkendelse, at jeg faktisk gerne ville arbejde inden for denne branche. Umiddelbart kunne jeg ikke se mig selv arbejde samme sted som min far. Så jeg valgte i stedet at uddanne mig til kulturgeograf fra Københavns Universitet, siger Joakim Lassen, der voksede op i Lillerød og som lille dreng løb rundt og legede på møbelfabrikken i Allerød, hvor den var flyttet til i starten af 1900-tallet inde fra Købehavn.

 

- Man kunne høre fløjten til at signalere frokostpause på fabrikken i hele byen, så møbelfabrikken er noget af det, jeg husker fra min tidligste barndom. Det var et mekka for et barn at rende rundt i, og det var en fest at forstyrre de voksne, der arbejdede der, fortæller Joakim Lassen og smiler.

Tidlig miljøbevidsthed

Efter gymnasiet ville Joakim Lassen ud at opleve verden, så han tog ud at rejse i et par år. Da han kom hjem, arbejdede han og tog et højskoleophold.

- I gymnasiet fandt jeg ud af, at jeg skulle noget andet end møbler med mit liv. Det kan beskrives som en slags ungdomsoprør mod ”de kapitalistiske kræfter”, selv om vi havde et fint familieforhold. På daværende tidspunkt havde jeg bare nogle andre interesser og ville gerne have noget med naturen at gøre. Derfor søgte jeg ind på studiet som kulturgeograf på Københavns Universitet i 1984, siger Joakim Lassen, da han her fandt en god blanding af kultur, rejser og natur.

 

Han specialiserede sig inden for miljøområdet og økologisk jordbrug. Han fik som færdiguddannet ansættelse som bl.a. miljømedarbejder i renholdningsselskabet R98, hvor han arbejdede med renere teknologi og arbejdsmiljø. Derefter var han konsulent i henholdsvis Danmarks Naturfredningsforening og hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Rambøll.

 

- Det var enormt spændende, og jeg arbejdede i knap 10 år som akademiker indenfor miljøområdet. Men jeg manglede at kunne noget selv a la min far og morfar. Jeg syntes samtidig, at jeg brugte for meget tid på at søge offentlige til projekter, som endte på en hylde – og kun flyttede ting langsomt, fortæller Joakim Lassen og understreger, at miljøbevidstheden og behovet for bæredygtighed dengang ikke var lige så synligt som i dag.

 

- Der var en stigende bevidsthed om nødvendigheden af bæredygtighed. I dag er det en tvingende nødvendighed. Virksomhederne har ansvar for at gøre det godt, og vi har jo et kæmpe ansvar, når det gælder brug-og-smid-væk-kulturen. Men det er en supersvær mekanisme samfundsmæssigt – nøglen ligger bl.a. i, at vi køber ting, som er lavet til at holde, siger Joakim Lassen.

 

Alle skal have det godt

En dag i slutningen af 1990’erne overvejede Joakim Lassen, hvad han ville lave fremover, og i den forbindelse spurgte hans far ham, om han havde lyst til at starte en selvstændig virksomhed med møbler til kontraktmarkedet under navnet DJOB. Han havde mange overvejelser om, hvorvidt han havde lyst til at gå ind i den merkantile verden, men tog skridtet i 1999, hvor han startede som direktør i kontraktmøbelfirmaet, DJOB.

 

- Jeg besluttede mig for at se det an i tre år for at se, om det var noget for mig. Jeg blev dog hurtigt fanget af den nye udfordring. Det var lærerigt at prøve mig selv af som chef. Jeg blev i den periode klogere på mange forskellige områder. Men det var lidt skræmmende at opleve, at når jeg sagde noget, så blev det sådan, siger Joakim Lassen, som siden har anlagt den strategi at lytte til sine medarbejdere.

 

- Det er vigtigt at lytte og sammen skabe strategien. Det er vigtigt, at vi kender retningen og har en fælles forståelse for, hvilken retning vi skal. Topstyrede organisationer hører til i en helt anden tradition, og det ligger for mig at se i tiden at lytte til medarbejderne og sørge for, at alle har det godt og kender målene, siger Joakim Lassen.

 

Han kommer fra en helt anden verden – den akademiske universitetsverden – men han gør det samme i dag, nemlig at sætte sig ind i et komplekst område og få det til at fungere. I en virksomhed som Montana gælder det om at skabe trivsel og have fælles klare mål.

 

- På mange måder bruger man det samme analyseapparat, men andre parametre, når man f.eks. vil udvikle nye produkter eller sælge møbler. Jeg har ikke gået på handelsskolen, så jeg er drevet af noget andet. Jeg har stået i mesterlære og har på den måde lært at styre virksomheden. I DJOB gik vi hurtigt fra en omsætning i starten på bare på 800.000 kr. til 35-40 mio kr. I DJOB og Montana blev fusioneret i 2009, og i 2015 blev jeg administrerende direktør. Det er lidt vildt at tænke på, fortæller Joakim Lassen, der aldrig havde forestillet sig selv som direktør for det familieejede Montana, men kan godt se i dag, at det giver rigtig god mening – selv om han prioriterer sit privatliv over arbejdslivet.

 

Det endelige generationsskifte i Montana skete for to år siden, hvor hans far, Peter J. Lassen, gik bort. Det havde være forberedt i god tid, og udfaldet blev, at Joakim Lassen som den ene af de tre brødre overtog aktiemajoriteten og rollen som direktør. Han har siden etableringen i 1982 siddet i bestyrelsen og havde derfor stort indblik i virksomheden.

 

- Det lå mig meget på sinde, at generationsskiftet skulle gå bedre end dengang, hvor min far, min morfar og hans brødre solgte Fritz Hansen. Dengang var stemningen ikke så god. Det ville jeg ikke gentage i forbindelse med Montana. Da jeg var den eneste af os tre brødre, der havde erfaring med forretning og firmaet, blev vi enige om, at jeg fremover skulle være hovedaktionær og dermed have ansvaret for at lede familievirksomheden videre i samarbejde med vores professionelle bestyrelse, siger Joakim Lassen.

 

Møbeldesign ind med modermælken.

Spørger man, hvad godt møbeldesign betyder for Joakim Lassen, lyder svaret, at det selvfølgelig betyder rigtig meget. Helt fra barnsben har han altid været omgivet af godt designede møbler.

 

- Det var alt fra Kaare Klint, Hvidt & Mølgaard, Jørn Utzon og Hans J. Wegner til Arne Jacobsen i mine bedsteforældre og forældres hjem. Godt møbeldesign var en naturlig del af vores liv, og vi har mange sjove historier og anekdoter forbundet med familiens møbelvirksomheder. Møbler, som er i en høj kvalitet, er gået i arv, så vi fætre og kusiner har alle møbler og interiør fra dengang – møbler, tæpper, knive og gafler osv., fortæller Joakim Lassen, der selv bor i en klassisk københavnerlejlighed i Fiolstræde.

 

Netop det at møbler kan holde i generationer, er for Joakim Lassen det bedste bevis på bæredygtighed. Og det gør ham ked af det at se containere med storskrald på gaden være fyldt af bl.a. IKEA-møbler, som er blevet kasseret af den ene eller anden grund.

 

- Bæredygtigt design er design, som holder såvel fysisk som designmæssigt. Jeg bliver ærgerlig over, når jeg ser produkter i storskrald, som ikke er gået i stykker, men er smidt ud, fordi designet er dårligt eller utidssvarende. Når ting ikke bliver lavet ordentligt, vælger vi at smide det ud, siger Joakim Lassen og fortsætter:

 

 - Selv om man måske ikke har råd til at købe et dyrere møbel, er det måske alligevel ikke så dyrt set over en årerække, hvor man har glæde af det – frem for løbende at kassere møbler og købe nyt. Vi er nødt til at indrette os smartere helt fra teenageperioden til voksenlivet – og se muligheder i f.eks. at omdanne en kommode til et puslebord, som man måske kun har brug for i 3-4 år. Men det er en del af en større politisk diskussion, da forbrug er en stor del af vores oplevelseskultur som forbrugere, hvor det at shoppe i butikker fylder meget.

 

 

Langtidsholdbare klassikere

Godt og holdbart møbeldesign skal derfor ifølge Joakim Lassen både være ordentlig designet og produceret, ligesom det skal være noget, som øjet kan lide.

 

- Et godt eksempel er Arne Jacobsens 7’er-stol, som er supergodt designet. Vi skiller os ikke af med den, men beholder den, indtil den braser sammen. Men det gør den ikke, da den er lavet i en ordentlig kvalitet. Den er et forbrugsgode med en lang levetid på grund af udformningen, men også fordi vi ikke bliver træt af designet og derfor ikke ønsker at have den længere, forklarer Joakim Lassen og påpeger, at godt design bevarer sin relevans og ikke hører til en bestemt tid eller trend.

 

Det er i den sammenhæng, at modulreolerne fra Montana skal ses. De byggeklodser, som man kan blive ved at forny og give relevans – uanset hvor man er i sit liv – og i hvilket af boligens rum, de indgår. Det forsøger man at italesætte i den nye kampagne, Renew Your Montana, hvor forbrugerne kan bygge videre på deres historier med den reol, de købte engang.

 

- Vi ønsker, at kunderne opgraderer deres reol i stedet for at købe nyt. Men hvorfor ikke bare få folk til at købe en ny reol? Det er netop ikke bæredygtigt. Og man bliver måske også mere glad for at lave noget helt nyt af noget gammelt og eksisterende – at give det nyt liv f.eks. med nye farver, som gør os glade, hvis de er brugt rigtigt, siger Joakim Lassen, hvis mål med Montana bl.a. er at sætte kulør på tilværelsen.