Arkitekt Anna Heringer vinder OBEL AWARD for projektet Anandaloy

Anandaloy betyder “sted for stor glæde” og lægger rammerne for et terapi-center for personer med fysiske handicaps på stueetagen kombineret med faciliteter for fair-trade tekstil-produktion for lokale kvinder på første sal. Bygningens arkitektur udfordrer legende de formmæssige muligheder med bambus og ler, med en målsætning om at skabe en stærkere lokal identitet og herved hylde global forskelligartethed i arkitekturen.

 

I juryen sidder Martha Schwartz (partner, Martha Schwartz Partners, New York), Kjetil Trædal Thorsen (partner, Snøhetta, Oslo), Louis Becker, (partner, Henning Larsen Architects), Xu Tiantian (partner, DnA, Beijing), og Dr. Wilhelm Vossenkuhl (professor, Ludwig-Maximilians Universität, München). Formand for juryen, Martha Schwartz udtaler:

 

- Jeg taler for os alle I juryen, når jeg siger, at Anandaloy er et exceptionelt projekt. Det er et originalt værk, som ikke imiterer noget andet. Anna Heringer er fuldstændig dedikeret til arbejdet, og arkitekturen giver samme oplevelse, som et stykke kunst: En klar fornemmelse af en fokuseret hensigt bag. Det er lykkes for Anna at integrere forskellige dimensioner som bæredygtig tænkning ved at bruge lokale byggematerialer, ligesom arbejdet udføres af lokal arbejdskraft, som fremover kan skabe flere muligheder for kvinder og personer med handicaps. Man fornemmer en dybfølt respekt for kulturen, menneskerne og området.

 

 

”Arkitektur er et værktøj til at forbedre menneskers liv”

Anandaloy bygningen er således ikke bare en rumlig løsning til grupper af menneskers behov, projektet er et multidimensionelt svar til forskellige sociale og bæredygtige udfordringer. Anna Heringer forklarer selv hendes rolle som arkitekt på denne enkle facon:

 

- Arkitektur er et værktøj til at forbedre menneskers liv.

 

Martha Schwartz supplerer:

 

- Ligesom videnskab, politik og økonomi, så skal arkitekturen tage ansvar for at undgå yderligere skade på vores planet. Anandaloy-projektet bekræfter, at man som arkitekt kan imødegå og modvirke den globale miljømæssige trussel, og vi mener, at projektet herved udgør et væsentligt bidrag til arkitekturen, som vi alle kan lære noget af.

 

 

Om Anna Heringer

Anna Heringer er født i oktober 1977 og opvokset i Laufen, en lille tysk by ved den østrigske grænse tæt ved Salzburg. Som 19-årig tilbragte Anna Heringer et år i Bangladesh, hvor hun lærte Bengali og blev dybt involveret i den lokale kultur. Som arkitekt og æresprofessor ved UNESCO Chair of Earthen Architecture, Building Cultures, and Sustainable Development, fokuserer hun på brugen af naturens egne og lokale byggematerialer. Hendes arbejde er blandt andet blevet udstillet på MoMA New York, V&A Museum i London og ved Arkitekturbiennalen i Venedig i 2016 og 2018.