Arkitektfirmaet Dorte Mandrup bag ny udstilling der taler til kroppen

Tekst af Claus Vestergaard Jensen

 

Arkitektur er ikke ren kunst, men det er en kunst at skabe den rigtige arkitektur, når den nærmeste nabo er noget af verdens mest sårbare natur, og det er den kunst, der er i fokus på udstillingen ”Umistelige landskaber”.

 

Udstillingen åbnede 22. marts i Dansk Arkitektur Center i København. Den er sat sammen af arkitektfirmaet Dorte Mandrup, som har valgt at rette spotlyset mod vores fælles kulturarv gennem fire bygningsværker, der på vidt forskellige måder skal forene arkitektur og natur.

 

Vadehavsbygningen i Wilhelmshaven i Tyskland skal bygges ovenpå en bunker fra Anden Verdenskrig. Illustration: MIR

 

Det drejer sig om de tre vadehavscentre i henholdsvis Danmark, Tyskland og Holland samt Ilulissat Isfjordscenter i Grønland. Alle fire bygninger er tegnet af Dorte Mandrup, og alle fire bygninger skal ligge i unikke landskaber, der figurerer på UNESCOs verdensarvsliste.

 

- Det, vi gerne vil illustrere med udstillingen, er, hvordan vi griber tingene an, når vi arbejder med landskaber i den her kaliber. Hvordan skaber man arkitektur, når den nærmeste nabo er helt unik natur? Vores allesammens verdensarv. Noget der er så ekstremt vigtigt for vores fælles forståelse. Noget der ikke må gå tabt. Når vi designer bygninger, skal vi altid tage hensyn til vores naboer, men det her er noget helt særligt, og derfor er der også helt særlige hensyn, vi skal tage højde for, fortæller Kasper Pilemand, projektleder på udstillingen, arkitekt og associeret partner i virksomheden.

 

Tre af bygningsværkerne i udstillingen ligger omkring Vadehavet men i tre forskellige lande nemlig Danmark, Holland og Tyskland. Billedet her er nær Groningen i Holland, hvor bygningen ligger i en industrihavn. Illustration: Dorte Mandrup

 

En lille flig af klimakamp

Titlen ”Umistelige landskaber” giver på en måde sig selv, som projektlederen påpeger, fordi vi har at gøre med landskaber, der ifølge det internationale samfund ikke må forsvinde. Steder vi ikke kan bære at miste. Og ”vi” er det centrale her, mener Kasper Pilemand, som har kilet en lille flig af klimakamp ind i udstillingen.

 

- Uanset hvad der sker, skal kloden jo nok overleve og komme sig. Så det er ikke kloden, der mister noget, det er os, og på den måde er klimaforandringerne unægtelig en del af udstillingen. Alle bygningerne ligger i forbindelse med vand, og det, der i høj grad kæder dem sammen, er, at hvis vandet smelter det ene sted, stiger det de tre andre. På den måde sætter den her udstilling fokus på, hvad det er, vi mister, hvis ikke vi passer på, siger han.

 

Vil tale til kroppen

Men for at slå det helt fast så er ”Umistelige landskaber” ikke arkitektfirmaets egen lille klimakamp, det er og bliver en udstilling om fire bygningsværker, der knytter sig til meget sårbare naturområder og dermed også klimaet. For at hente den fornemmelse ind i udstillingslokalerne har tegnestuen tænkt lidt længere end plancher og modeller.

 

- Vi har ønsket at lægge en mere menneskelig oplevelse ind. Selvfølgelig er der tegninger og modeller, men for de fleste mennesker er de svære at relatere til, for de taler nu en gang mest til hovedet og intellektet. Med den her udstilling vil vi også gerne tale til kroppen og dermed skabe en oplevelse, som passer til det at træde ind i et hus eller en bygning. En 1:1 oplevelse, fortæller Kasper Pilemand.

 

Derfor kan de besøgende træde ind i store installationer og gennem virtual reality-film opleve både naturen og bygningerne på tæt hold. Man kan nyde storslåede udsigter, betragte sort sol i horisonten og høre larmen fra en gletsjer, der brækker over. Man kan flyve ud over indlandsisen og Vadehavet, se projekterne blive til og træde indenfor, mens kvinden bag det hele, Dorte Mandrup, fortæller.

 

Byggeriet af Isfjordscentret i Grønland går i gang til sommer. Centret skal ligge cirka 250 kilometer nord for polarcirklen, hvor konsekvenserne af klimaforandringerne kan opleves helt tæt på. Illustration: MIR

 

Fire vidt forskellige steder

Ifølge Kasper Pilemand er det således også konteksten, der binder de fire bygningsværker sammen. Hvis man forventer at se fire projekter, der formmæssigt og materialemæssigt er i tråd med hinanden, bliver man altså skuffet.

- Det er fire steder, der er vidt forskellige, og det skal arkitekturen selvfølgelig tage udgangspunkt i, konstaterer han.

 

Fra den vidtstrakte idyl ved Ribe, hvor land og vand nærmest går i et med hinanden, over en industrihavn i Holland og en bunker fra Anden Verdenskrig i Tyskland til det dramatiske, grønlandske landskab 250 kilometer nord for polarcirklen. Det er kontorbygninger og udstillingshuse. Det er strå et sted, beton et andet og træ et tredje.

 

Og det er sagens kerne på ”Umistelige landskaber”. Kunsten at skabe den rigtige arkitektur præcis der, hvor man er.

 

- Vi håber, folk går derfra med et indblik i, hvordan man sætter sin fod, når man skal sætte den i en natur, der er så følsom. Et indblik i hvorfor ting kommer til at se ud, som de gør, og dermed også i kvaliteterne ved arkitektur, siger Kasper Pilemand.

 

Udstillingen har været undervejs siden efteråret og kan opleves frem til 26. maj.

 

Det eneste projekt af de fire, der står færdigt, er udstillingshuset ved Ribe. Foto: Adam Mørk

 

Umistelige landskaber

- kan opleves frem til 26. maj 2019 i Dansk Arkitektur Center (DAC) i København.

 

- er kurateret af Dorte Mandrup i samarbejde med DAC og er støttet af Realdania.

 

- har særligt fokus på Dorte Mandrups tre vadehavscentre i henholdsvis Danmark, Tyskland og Holland samt Ilulissat Isfjordscenter i Grønland. Kun et af bygningsværkerne er færdigt, og det er centret ved Ribe. De tre øvrige projekter er forskellige steder i processen men alle i gang. Byggeriet af Isfjordscenteret i Grønland går i gang til sommer. Alle fire projekter er vundet i særskilte arkitektkonkurrencer.

 

- rummer også smagsprøver på en række af Dorte Mandrups øvrige projekter.

 

- er ikke alene en udstilling men også en markering af, at Dorte Mandrup her i 2019 har haft tegnestue i eget navn i 20 år.