<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Arkitektforeningen: Vækstlagets vilkår i arkitektkonkurrencer i 2021
Arkitektforeningen: Vækstlagets vilkår i arkitektkonkurrencer i 2021

Arkitektforeningen: Vækstlagets vilkår i arkitektkonkurrencer i 2021

PROJEKTER Uddannelsesprojekter

Hvad blev der af de åbne konkurrencer? De er ikke forsvundet, påpeger Arkitektforeningen og tegner et langt mere komplekst billede af nutidens udbudsformer. Der er bl.a. potentiale i nye alliancer, for nytænkning og uventede løsninger fra små tegnestuer og fra den nye generations arkitekter.

2021. Større og internationalt orienterede tegnestuer. Teknologiske landvindinger, digitale nybrud og voksende maskinkraft. Tværfaglige samarbejder, klimafokus og nyvundne coronaerfaringer. Arkitektfaget er bredt set under hastig forvandling, og det gælder også, når det kommer til arkitektkonkurrencer, der fortsat spiller en væsentlig rolle for arkitekturens udvikling.

 

DorteKristineSibast_FotoLauraStamer_1600 Dorte Sibast


Men hvorfor er nutidens konkurrencer langt oftest indbudte og overdetaljerede, som kritikere hævder? Og hvad blev der af de åbne arkitektkonkurrencer, hvor nye generationer kunne få fodfæste? Dorte Sibast, udviklingschef i Arkitektforeningen:


-De er ikke forsvundet. Men i dag er der mange måder at byde projekter ud på, og mange udbud er store og komplekse. I Arkitektforeningen har vi hovedsageligt koncentreret vores arbejde om projektkonkurrencen, hvor der gives et større kreativt frirum og stilles færre detaljerede krav, siger Dorte Sibast, og uddyber:


-Projektkonkurrencer dækker både over de indbudte med forudgående prækvalifikation og de åbne idékonkurrencer. Ved den indbudte model stilles der dog ofte for skærpede krav i prækvalifikationen, hvilket gør det vanskeligt for uerfarne tegnestuer at byde på opgaven. En måde at deltage på er naturligvis at indgå i samarbejdsrelationer med de etablerede arkitektvirksomheder. De vil kunne drage fordel af at alliere sig med nystartede tegnestuer for friske inputs og ny kreativitet, måske netop fordi de nye ikke har tegnet den udbudte projekttype 10 gange før. Og de nye vil måske bedre kunne komme forbi den forhindring, som en manglende portefølje kan være.


Fra kreativt arnested til komplekse udbudsformer

Når man tegner et billede af fremtidens arkitektur, vil konkurrencer i en eller anden form stadig være et vilkår. Men man skal bruge dem til det, de er bedst til, og man behøver faktisk ikke stille så skarpe krav og have en så høj grad af detaljering fra start, som tendensen er i dag, påpeger Dorte Sibast:


- I dag søger mange bygherrer sikkerhed i detaljerede svar. Men det er uhensigtsmæssigt, når man bruger projektkonkurrencen som udbudsform. Styrken ved konkurrencen er netop, at den sætter rammerne for innovation, nytænkning og løsninger på udfordringer, man ikke selv hverken kan regne eller tegne sig frem til. Man bliver som udgangspunkt overrasket over resultatet, og derfor vil der være en naturlig tilpasning, udvikling og detaljering efterfølgende. Den usikkerhed skal man blot håndtere, ikke søge at fjerne, for så går ideen med at lave en konkurrence tabt.

 


De åbne konkurrencer var førhen arnestedet for mange af landets nu etablerede arkitektvirksomheder såsom Cubo, Arkitema, Henning Larsen og Vandkunsten. I perioden fra 1907 og frem til 1990’erne var det stedet, hvor vækstlaget blev formet og fik chancen for at bevise sit værd med friske idéer og nytænkende talenter. Kritikere peger på, at langt de fleste konkurrencer i dag er indbudte på bekostning af vækstlagets muligheder, men som Dorte Sibast peger på, så er det ikke helt så enkelt:


-De åbne konkurrencer har traditionelt været en måde at komme ind på markedet på. Som nævnt kan de unge eller nye tegnestuer alliere sig med de mere erfarne arkitekter og tegnestuer – og omvendt. Vælger man at byde ind på en åben konkurrence så vil det også være en forretningsmæssig vurdering, om det er satsningen værd at gøre forsøget, for man bruger mange ressourcer på at deltage.


Projekt START til nye generationer

Dorte Sibast fremhæver desuden, at åbne konkurrencer ikke er den eneste måde at komme på banen på for fremtidens arkitekter. Til eksempel har Arkitektforeningen et samarbejde med Dreyersfond, som støtter projekter og initiativer, der fremmer arkitektfagets udvikling:


-Vi har sammen søsat projekt START, som endnu er i sin opstart. Det sigter mod at styrke den nye generation af arkitektvirksomheder, diskutere og undersøge deres muligheder. Vi vil gerne sandsynliggøre vækstlagets kvaliteter på flere måder. I START-projektet handler det om at synliggøre de nye generationers potentiale i relation til landets kommuner, siger Dorte Sibast, og konkretiserer:


-Måske kan de på den måde få øjnene op for potentialerne. Det er en del af hensigten med projekt START at koble start up-arkitekter til udvalgte kommunale bygherrer og vise, at der både kan være innovations-, samfundsmæssig og økonomisk værdi i at få de nye og unge i spil. Hvis man ser på afgangsprøverne fra Arkitektskolen, så er det jo også en ny dagsorden, de unge arkitekter præsenterer – inkl. hele klimaperspektivet og dét at give noget tilbage med cirkulær tænkning, siger Dorte Sibast.

 

Vi kan ikke returnere udviklingen

Hun anfører, at man i Arkitektforeningen har arbejdet med konkurrencerådgivning siden 1907, men at det nu om dage foregår på lidt anden vis:


-I dag arbejder vi meget mere strategisk – og også politisk – med udvikling og rådgivning for vores medlemmer gennem hele processen. Vi har et fagdommerkorps beståede af nogle af de bedste arkitekter i landet og tilbyder uvildig rådgivning. Vi holder oplæg og workshops, og deltager i debatter, hvor vi diskuterer, hvordan man håndterer den arkitektoniske kvalitet i konkurrencer og udbud. Vi har lavet en vejledning til formålet, og vi samarbejder og videndeler med søsterorganisationerne både internationalt og i et nordisk forum med bl.a. Norge, hvor man fortsat har mange åbne konkurrencer – ganske vidst under andre vilkår og parametre, siger Dorte Sibast, og konkluderer:


-Vi kan ikke returnere udviklingen. At gå tilbage er heller ikke svaret, hvis vi kunne. Men vi kan supplere op og se på, hvad der er af andre muligheder. Bl.a. derfor har vi lavet ”Vejledningen for projektkonkurrencer” og etableret et nyt konkurrence- og udbudsnetværk i Arkitektforeningen. Vi laver workshops og oplæg, etablerer nye samarbejder på tværs i byggebranchen og giver uvildig strategisk rådgivning. Derudover har vi nu også sat samarbejdet med Dreyersfond i søen. Arkitektkonkurrencerne og udbudsformerne er langt mere komplekse i dag. Men der er også muligheder for nye samarbejdsrelationer f.eks. mellem unge arkitekter og kommunale bygherrer, der kan skabe helt ny værdi, og det skal udnyttes. 

Anbefalede artikler