Direktør og partner, Mangor & Nagel, Bente Priess Andersen.
Den hemmelige tegnestue har formet danskernes dagligdag i årtier
Mangor & Nagel har igennem syv årtier leveret boliger og velfærdsarkitektur med lødigt byggeri og en helhedstankegang til danskerne – nøgleordene er inspirerende samskabelse, fortæller direktør og partner Bente Priess Andersen.
På Bente Priess Andersens skrivebord står en lille håndskåret træfigur.
Den har den administrerende direktør og partner i Mangor & Nagel fået af en beboer i ét af de mange boligbyggerier fra den traditionsrige tegnestue, der gennem de sidste syv årtier har skabt rammerne om titusinder af danskeres liv, skolegang og fritidsaktiviteter.
Figuren er en fast påmindelse for Bente Priess Andersen om, at streger på en computerskærm og store kunsteriske visioner aldrig må fylde mere end hensynet til de mennesker, der i sidste ende skal fylde bygningerne med liv og mening.
- Jeg måler min succes på, om folk vil bo og arbejde i vore bygninger. Vi skal bygge noget, folk bliver glade for, og jeg elsker at komme ud og besøge dem, der bor i vore byggerier. Når de giver mig sådan en figur, de har lavet, er det jo et tegn på, at de er glade for at bo der, siger Bente Priess Andersen.
Velfærdsarkitekturen
Mangor & Nagel har siden den spæde begyndelse i Frederikssund for godt syv årtier siden skabt store dele af efterkrigstidens velfærdsarkitektur. Skoler, idrætsanlæg, typehuse og titusinder af almene og private lejligheder bærer tegnestuens signatur, selv om den ikke står mejslet i sten med samme selvfølgelighed som man ser det hos flere andre af Danmarks store, klassiske tegnestuer.
- Man har kaldt os det hemmelige firma, fordi vi ikke stiller os op på en ølkasse og råber om os selv, siger Bente Priess Andersen.
- Ikke alle ved, at det er et Mangor-Nagel-projekt, de passerer, når de går på gaden, og flere af vore kollegaer bor i bygninger fra vores tegnestue, uden at de vidste det, da de købte. Men jeg mærker, at vore projekter bliver anerkendt i stadigt stigende grad.
Det kunne man blandt andet se, da Berlingske i december 2020 kårede årets danske arkitektoniske perler. Mangor & Nagel var repræsenteret med hele to ud af de ni udvalgte værker på listen - Amaryllis Hus på Grønttorvet, der er skabt i samarbejde med Tegnestuen LOKAL, og Falkoner Alle 128, der er Mangor & Nagels eget værk. Falkoner Alle 128 afslutter karreen mod den tungt befærdede Ågade, hvor den former sig ned mod Døves Kirke, mens det bagtil har et gårdmiljø, som blandt andet er tilpasset den lave bebyggelse og den tætte beplantning.
- Det repræsenterer på mange måder vores arkitektur. Det er et alment projekt i gedigne materialer, der er tilpasset alle vinkler, og det er resultatet af et godt samarbejde med både boligselskabet og kommunen. En af vore helt grundlæggende ideer er den inspirerende samskabelse. Vi kommer ikke med et færdigt projekt, men går i tæt dialog med bygherrer, myndigheder og slutbrugere. Det giver de bedste og mest holdbare resultater, siger hun og tilføjer, at samarbejdet ikke blot handler om æstetik.
- Arkitekten har et stort ansvar. Som rådgivere har vi mulighed for at guide vores bygherrer til at træffe de rigtige beslutninger, også når det gælder bæredygtige løsninger, hvor både social bæredygtighed og klimabevidste løsninger skal spille sammen.
Lødighed
Kvalitet, livskvalitet og helhedssyn følges ad i tegnestuens filosofi – men man har også fokus på, at man bygger for masserne.
- Bygninger skal ikke nødvendigvis larme, men de skal have en skønhed og en holdbarhed, der er båret af gode og velvalgte materialer og velplacerede detaljer i for eksempel murværket. Det betyder ikke, at det skal være ekstravagant, for specielt når vi bygger alment, ved vi, at økonomien er et stort fokuspunkt, siger Bente Priess Andersen, der dog er overbevist om, at man kan få meget kvalitet for ganske få ekstra penge.
- Vi leverer noget, der er yderst i orden til en fornuftig økonomi. Under en byggeproces havde jeg diskussioner med en entreprenør, der blev aflønnet efter, hvor lidt han kunne bygge for. Vores byggeri var tre-fem % dyrere end nabobyggeriet, og det var han ikke tilfreds med. Men i dag kan man se, at nabobyggeriet er ikke i orden, mens vores står og shiner, og entreprenøren har siden betroet mig, at han har været ude og vise vores byggeri frem siden, siger direktøren.
Nyskabelse i Køge
Mangor & Nagel opererer i hele fingerplanen, og for tiden er Bente Priess Andersen meget begejstret for et projekt med en lav bebyggelse langs Køge Kyst.
- Det er et større byområde, hvor vi både har fokus på byggeriet og selve bydelen. PensionDanmark, der står bag, har store ambitioner og er meget lydhøre over for vores tværfaglige rådgivning, siger hun.
Bygherren har ønsket en lang række faktorer ind i Køge Kyst-projektet.
- Det strækker sig fra social bæredygtighed, hvor vi arbejder med 'byens etage', der er et samspil mellem stueetagerne og det omgivende landskab, over en sammenvævning af stoflighed, overflade og farve med landskabet og byen og til regnvandshåndtering og cirkulær tankegang med genanvendelse af blandt andet teglsten og belægningssten, fortæller Bente Priess Andersen.
Projektet er også fremtidsrettet på anden vis. Her arbejdes nemlig med bæredygtighed og nye boformer.
- I en hel del år har boligmarkedet været styret af en meget konservativ efterspørgsel, men nu er der stadigt stigende efterspørgsel på seniorbofællesskaber, fleksible familieboliger og andet, der gør op med den helt traditionelle boligform. Det er en meget spændende udvikling, siger hun.
Køge Kyst er også interessant i en anden sammenhæng. Det er nemlig ganske nyt, at provinsen kommer i spil, når det handler om nye investeringsprojekter.
- For ganske få år siden blev der primært bygget i storbyerne. Investorerne ville kun København, Aarhus og Aalborg, men jeg ser en udvikling nu, hvor byggerierne rykker længere ud i fingerplanen. Vi har for tiden projekter i blandt andet Køge Kyst, Helsingør, Frederikssund, Hillerød og vi får flere og flere projekter uden for fingerplanen, blandt andet i Slagelse og Holbæk.
Bente Priess Andersen spår, at den udvikling vil fortsætte.
- I Coronaperioden har nærhed fået en helt anden betydning. Lokalområdet og hjemmearbejdspladsen er kommet i centrum, der sker en øget decentralisering med flere arbejdspladser i provinsen, og vi ser, at sommerhussalget er steget markant. Der er en tendens til, at der kommer mere liv i Danmarks yderområder. Jeg kommer selv fra Ærø, og det har været hårdt at se, hvordan yderområderne har været ramt de senere årtier. Så jeg er glad for den ny udvikling.
Sammenhængskraft
Mødet mellem mennesker er vigtigt – men mødet mellem nybyggeri og det bestående er også en væsentlig faktor for Mangor & Nagel. Ikke mindst, når man arbejder med hele bydelsprojekter – for tiden er Grønttorvet, Frederiksbro i Hillerød, et område på Artillerivej på Amager og Nordhavn i København blandt projekterne.
- Vi står for en lødig og holdbar arkitektur, der er er tilpasset både mennesker, landskab og byrum, og vi har meget fokus på kantzoner. En af de ting, der tegner vores virksomhed, er, at vi både arbejder med planlægning, byudvikling, landskab og byggeri. Det betyder, at vi internt kan stemme projekterne af og planlægge en samlet by, der indeholder alle de elementer, der er med til at skabe livskvaliten. På Frederikbro har det været bygherres ønske, at der er plads til en hel livscyklus. Alle aldersgrupper og typologier skal kunne leve der, samtidig med, at der har skullet skabes en grøn kile, der binder naturområder sammen med byen. I mindre projekter arbejder vi meget med gode gårdmiljøer og kantzoner, så man får en sammenkædning med omgivelserne, som kan være sværere at opnå, hvis man er en tegnestue, der ikke beskæftiger sig med landskab, siger Bente Priess Andersen, der påpeger, at byggeriet først står sin prøve, når den sidste mursten er lagt.
- Vi ved, at vores mission er lykkes, når folk står i kø for at tage bygningerne i brug, og når vi møder de glade beboere og brugere efterfølgende.