Brandsikring af træhuse: Erfaringerne fra verdens højeste træbyggeri

Træbyggeri er genstand for fordomme og misforståelser særligt, når det gælder brandsikkerheden. Mange vil tro, at et træhus, hvis uheldet rammer, ender som en bunke aske, hvis først ilden får fat. Men det bygger på en misforståelse af det moderne træbyggeris muligheder og ikke mindst en overvurdering af andre materialers brandresistens:

 

- Først og fremmest skal man huske på, at også kan opstå brande i stål- og betonhuse, der kan kollapse som følge heraf, og at brande normalt ikke opstår i selve konstruktionsmaterialerne men i inventaret. Data viser, at brandhyppigheden i træbyggeri ikke er højere end andre, fortæller Hjalte Bengtsson. Han fortsætter:

 

- Bygger man i træ, skal byggeriet brandsikres som ved ethvert andet byggeri. Det er hverken mere eller mindre vigtigt, men udfordringerne er lidt anderledes. En vigtig parameter er mængden af synligt træ, som brandteknisk set med fordel kan begrænses mest muligt når vi arbejder med megakonstruktioner i træ. Men træet har jo også en arkitektonisk værdi, så vores opgave som brandrådgivere er at finde et stadie, hvor man kan have nogle synlige træflader, uden at det kompromitterer sikkerheden. Det kræver, at vi er i en tidlig dialog med arkitekterne, så vi sammen kan skabe et byggeri, der lever både op til sikkerhedskravene og de arkitektoniske kvaliteter.

 

 

En verdensrekord i træ

Hjalte Bengtsson har arbejdet i Norge for Sweco og har blandt andet været inde over verdens højeste træbyggeri Mjøstårnet, der med sine 18 etager har tiltrukket sig international opmærksomhed. Mjøstårnet er et fantastisk eksempel på de muligheder, som træet tilbyder både arkitekter og ingeniører:

 

- Mjøstårnet er eksemplarisk brandsikret. Bygningen er designet, så limtræskonstruktionerne, der er benyttet, i tilfælde af en brand vil danne et tykt kullag, der bremser ilden. Når inventaret er brændt væk, vil branden i konstruktionerne dø ud af sig selv. Konstruktionerne vil være helt sorte, men kullet kan skrælles af, og under overfladen er der friskt træ. Træet brandbeskytter på denne måde sig selv. Derimod vil eksempelvis stålkonstruktioner hurtigt blive bløde og miste styrke, hvis de ikke brandbeskyttes, hvilket kan resultere i et kollaps af hele bygningen, fortæller Hjalte Bengtsson.

 

 

Samspil mellem materialerne

Mjøstårnet er udstyret med et sprinkleranlæg. Det kunne vække bekymring i forhold til fugtproblemer i forbindelse med udløsning eller lækage, men også her er udfordringerne ikke større end i andre byggerier:

 

- Fugt efter at sprinkleranlæggene er aktiveret vil være en udfordring, som det også er i ethvert andet byggeri. Men limtræet vil ikke suge særlig meget fugt, så hvis man forstår at fjerne fugten rigtigt, vil der ikke forekomme uoprettelig skade, uddyber Hjalte Bengtsson og fortsætter:

 

- Jeg tror, det er vigtigt ikke at stirre sig blind på et enkelt materiale, men derimod se materialernes styrker og svagheder i en sammenhæng. Mjøstårnet er et perfekt eksempel på, at træbyggeri rummer mange muligheder, heriblandt et lavere klimaaftryk. Men Mjøstårnet er ikke bygget i rent træ og netop det har skabt et bedre byggeri. Fundamentet er bygget i beton, og der er også beton i de øverste etagedæk. Træ er et meget let materiale, og bygger man et 86 m højt tårn, vil det svaje i vinden, hvis ikke man øger vægten i toppen. Desuden tilføjer betonen noget masse som udnyttes til bedre akustisk isolering mellem lejlighederne, som er placeret øverst i bygningen.

 

 

Et nordisk kompetencenetværk

Mjøstårnet er derfor det ideelle eksempel på de store muligheder træet rummer. I Danmark er der dog fortsat mangel på erfaring med træbyggeri, og derfor glæder det Hjalte, at han kan trække på sine erfaringer fra Sweco Norge og ikke mindst på sine svenske og norske kollegaer i Sweco:

 

- Jeg drager stor nytte af mine nordiske kollegaers viden, og når det kommer til Mjøstårnet, ville jeg føle mig mere tryg i dette højhus end et tilsvarende i beton herhjemme. I stedet for hovedløst at benytte standardløsninger er der tænkt over alt, og jeg tror ikke, der går lang tid, før vi i Danmark ser projekter med et tilsvarende ambitionsniveau. Jeg kan i hvert fald mærke, at interessen fra bygherrer, developere, entreprenører og arkitekter er stødt stigende, afslutter Hjalte Bengtsson.