<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Byggeteknisk viden er fundamentet for bæredygtigt byggeri
Byggeteknisk viden er fundamentet for bæredygtigt byggeri

Byggeteknisk viden er fundamentet for bæredygtigt byggeri

Foto af Jens V. Nielsen

Det er både begavet og bæredygtigt at bygge korrekt fra starten, så f.eks. vinduer bliver monteret i skalmure på en sådan måde, at de senere kan skiftes, uden at det er nødvendigt at fjerne facadebeklædningen, mener Susanne Pouline Svendsen, direktør for Fonden BYG-ERFA.

Tekst af Louise Skøtt Gadeberg

Susanne Pouline Svendsen har som direktør ledet arbejdet i BYG-ERFA i fire år, hvorfra der flere gange om året udgives en række erfaringsblade med byggeteknisk valideret indhold til hele byggebranchen. Erfaringsbladende er forfattet af uvildige fageksperter og kontrolleret af det uvildige ekspertpanel, Teknikergruppen, der besidder en mangeårig velfunderet erfaring fra praksis og forskning.

 

- Vi har netop udgivet fire nye erfaringsblade, og et af dem handler f.eks. om korrekt montering af vinduer i skalmure. Tidens arkitektur foreskriver større vinduer, og der er samtidig krav om øget isoleringstykkelse. Det betyder, at der i dag anvendes andre monteringsløsninger end tidligere. Erfaringsbladet beskriver derfor helt grundlæggende, hvilke forhold der skal tages højde for ved både projektering og montering, forklarer hun.

 

Men det er ikke det eneste, erfaringsbladet belyser. Tidligere var praksis for montering af vinduer i skalmure, at vinduet blev monteret i et vindueshul i råhuset, hvor vinduet ofte blev understøttet af og fastmonteret i skalmuren. I dag monteres vinduer ofte på råhuset inden opmuringen af skalmuren, det medfører ofte blandt andet problemer med at montere vinduerne stabilt og efterfølgende at få dem justeret. At vinduerne ofte også fastgøres fra ydersiden, giver den yderligere udfordring, at vinduerne ved en eventuel senere udskiftning kun kan skiftes ved at afmontere store dele af skalmuren omkring vinduet.

Vinduesmontering i skalmure – Figur 1Vinduesmontering i spinkelt falselement. Falselementet er fastgjort til bagvæggen med beslag langs siderne og i toppen og understøttet af konsoller. Vinduet fastgøres udefra, hvilket gør justering og senere udskiftning vanskelig.

Brug restriktioner som kreativt værktøj

- Når du holder dig til de byggetekniske løsninger, vi formidler i BYG-ERFA, så anvender du afprøvede uvildige løsninger, der er forfattet af eksperter, valideret af et ekspertpanel og som både holder i praksis og i retten. Vores lange liste af erfaringsblade kan desuden anvendes som en tjekliste til, hvilke klassiske fejl og faldgrupper, du skal være opmærksom på i projekteringen og ved udførelsen, siger Susanne Pouline Svendsen, der qua sin løbende dialog med branchen heldigvis oplever, at de fleste danske arkitekter og andre rådgivere er yderst professionelle og grundige i deres søgen efter byggeteknisk viden. Mange sætter en ære i at være opdateret på de nyeste retningslinjer, men hun har et ønske:

 

- I mange sammenhænge kommer vores byggetekniske erfaringer ind som et restriktivt element efter – eller midt i – den kreative fase af byggeprojektet. Jeg ønsker mig, at BYG-ERFAs erfaringsblade i højere grad bliver en kreativ medspiller, som de skabende og rådgivende kræfter bringer i spil allerede i byggeriets skabelsesproces.

 

Vinduesmontering i skalmure – Figur 2Vinduesfals af beton, som er støbt sammen med bagvæggen. Vinduet er her fastgjort med vinkelbeslag på falsen udefra, hvilket besværliggør senere justering og udskiftning.

 

 

Bæredygtighed betyder god byggeskik og arkitektonisk kvalitet

En bæredygtig omstilling i byggebranchen beror ifølge Susanne Pouline Svendsen på et samspil mellem god byggeskik, viden om materialers egenskaber og ambitioner om at skabe arkitektonisk langtidsholdbare bygninger. Dét samspil kræver en faglig tyngde og indsigt.

 

- Bæredygtighed er på mange måder et misbrugt ord, der lidt for ofte bliver brugt i flæng uden hverken dybde eller substans bag. God arkitektur er som regel bæredygtig, mens bæredygtig arkitektur ikke nødvendigvis er god. Bygninger af høj arkitektonisk værdi har en længere holdbarhed, idet mennesker sandsynligvis også om 100 år gerne vil bo i et hus, der er arkitektonisk gennemtænkt, og som af samme årsag ofte er vedligeholdt gennem årene, forklarer Susanne Pouline Svendsen.

 

Den bæredygtige omstilling må og skal understøttes af byggeteknisk viden og faglig indsigt, og her er det afgørende for en fælles retning og kollektiv bygningskvalitet, at nogen tager på sig at formidle, hvordan kompetencer og byggeteknisk kunnen er forudsætninger for godt byggeri i dag, mener Susanne Pouline Svendsen og slutter af:

 

- Det er vigtigt, at branchen forstår, at hvis byggeri skal være langtidsholdbart og dermed bæredygtigt, så handler det – ud over innovation – om at bygge oven på den viden og de erfaringer, der allerede eksisterer. Vi må forlange af alle parter i byggeriet, at de stræber efter at bygge og renovere, så bygningerne også står om 100 år. Jeg tager derfor altid gerne imod forslag til nye erfaringsblade fra byggebranchens aktører, for det er deres erfaringer, vi alle skal blive klogere af.