Copenhagen Islands skaber nye vilde grønne områder i København
Projektet Copenhagen Islands skal skabe et helt nyt urbant område i Københavns Havn: En ”parkipelago” eller flydende øgruppe, der frit vil kunne benyttes af det stigende antal både, fiskere og svømmere.
De tre øer reintroducerer et vildt miljø til havnen med lokale planter, træer og græs, der skaber et fint habitat for insekter og fugle. Øerne vil skabe et generøst grønt område i bymidten, der altid er i forandring. Projektet viser også en klimaresistent løsning til at indrette fremtidens urbane områder, da løsningen fremstilles af genbrugsmaterialer og ikke trues af de stigende vandmasser.
Øerne bliver bygget i hånden i den sydlige del af Københavns Havn, ved kun at benytte traditionelle teknikker fra bådbygning. Øerne vil samtidig rykke sig gennem sæsonerne i forskellige dele af havnen, for at skabe aktivitet og nye oplevelser i underudviklede og nyligt udviklede dele af havnen.
Den første prototype ø ”CPH-Ø1” blev søsat i 2018 og blev et tilløbsstykke i havnen, hvor den forskellige steder beværtede både fotoudstillinger, forelæsninger og picnics. I 2020 vil tre ny øer blive søsat og er er planer for endnu flere.
Copenhagen Islands fik prisen “Taipei international design awards for public space” og var finalist til “the Beazley design prize”, der uddeles ved London Design Museum. For nyligt er det også blevet offentliggjort at øerne er finalister til en Danish Design Award.
Øerne er et noprofit-projekt og blev startet af den australske arkitekt Marshall Blecher og Magnus Maarbjerg fra tegnestuen Fokstrot. Projektet er finansieret af Københavns Kommune, By og Havn og Det gode Havneliv.