Flere unge søger ingeniørfaget, men dimensionering stopper dem

Fristen for kvote 2-ansøgninger er nået og nu afventer 57.244 unge mennesker svar på, om de bliver optaget på deres drømmeuddannelse til sommer. Den store historie er, at ansøgningerne er historiske høje, hvilket vækker glæde på tværs af alle sektorer, fordi ungdommen gerne vil uddanne sig.

Igen ser vi en stigning i ansøgertallet til STEM-uddannelserne samt, at civilingeniør og diplomingeniør topper listerne for flest ansøgninger. En tendens der har fyldt tabellerne de sidste år, og som endegyldigt viser, at vi har knækket koden til at få de unge til at søge ind på de naturvidenskabelige uddannelser.

En tendens, der vækker enorm glæde i ingeniørfaget, for vi mangler arbejdskraften. Fremskrivninger fra IDA viser, at vi i 2040 vil mangle over 20.000 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater, og når vi spørger vores medlemsvirksomheder i FRI, så har 88% af dem konsistent manglet ingeniører de seneste fem år.

Uddannelsespolitikken modarbejder branchens behov

På trods af et usikkert geopolitisk verdensbillede og en tilsvarende usikker verdensøkonomi, ser vi stor stabilitet og vækst inden for ingeniørbranchen både nationalt og globalt.

Den udvikling ønsker vi at fastholde, da det er vigtigt for, at vi kan levere på den grønne omstilling, klimatilpasningen, udviklingen af et resilient samfund og den teknologiske udvikling.  

Det er dagsordner, der er afhængige af, at den kvalificerede arbejdskraft faktisk er til stede, for at vi kan levere på dem. Og som det ser ud lige nu, så kommer vi fortsat til at have mangel på arbejdskraft.

Lige siden de seneste regeringer indførte sektordimensionering, udflytningsreform og uddannelsesreform, har der været et fald i optaget på ingeniøruddannelserne, ikke fordi de unge ikke vil. Men fordi der politisk, ikke længere er plads. Det er på trods af, at ingeniøruddannelserne efterhånden er de mest søgte uddannelser både på kvote 2 og kvote 1.

Politisk har argumentet for at begrænse optaget været, at vi som samfund har brug for at forskyde optaget fra universiteterne mod velfærdsuddannelserne. Altså at unge mennesker der har en interesse for ingeniørfaget i stedet, skal vælge at søge ind som pædagog eller lærer.

Og det vil ske, hvis man aktivt har begrænset optaget til ingeniøruddannelserne. Vigtigheden af at få gjort velfærdsuddannelserne mere attraktive er vi på ingen måde uenige i. Men vi ser det som et problem, at det bliver på bekostning af fag, som er nødvendige ift. den grønne omstilling, klimatilpasningen og teknologiske udvikling. Ja reelt på bekostning af hele den teknologiske udvikling i Danmark.

Et nyt regeringsgrundlag kan blive en livredder

Det må derfor snart anerkendes fra Christiansborgs side, at der ikke er en sammenhæng mellem ”for mange ingeniører” og mangel på varme hænder i velfærden. Det er to problematikker, som må løses uafhængigt, så vi kan levere den nødvendige velfærd og samtidig sørge for, at Danmark bevæger sig i den rigtige retning.

Derfor bliver det et oplagt problem, som et nyt regeringsgrundlag må italesætte. Vi har brug for vores ingeniører, og det er kun ved at åbne op for optaget, at vi kan forsøge at imødekomme den mangel, der kommer i fremtiden.

Vi står derfor ved en skillevej, der kræver politisk vilje og mod til at tage de nødvendige beslutninger, som sikrer, at vi kan opretholde vores konkurrenceevne i Danmark. Det kræver også et opgør med dele af de seneste års reformer.

For vi har et bredt fælt af dygtige ingeniørvirksomheder herhjemme, som bidrager til den grønne omstilling, forsvaret og sikkerheden af Danmark. Det vil de gerne fortsætte med, og derfor har de brug for alle de unge og håbefulde mennesker, som gerne vil faget.